1864 News
During 1964, in connection with the centenary of the war, the Danish daily B.T. published a series of articles on the events of the war written by journalist Lars Lindeberg. Every day was about the corresponding day 100 years before. In this way, readers could follow the battle day by day.
In 2012, Lindeberg’s articles were extended with articles about the prelude to the war and the ceasefire, written by Ditte Kock.
At this point, the articles are all in Danish.
Uden mad og drikke..
Det er ikke nok at udlevere råvarer til soldaterne, de skal også være i stand til at tilberede dem.
Af Ditte Kock, 2012
Armeens overkommando har derfor bedt armeens afdelinger om hurtigst muligt at lære soldaterne at lave mad. Det er kun underofficerer og menige der får udleveret en soldaterration. Som udgangspunkt forventes det, at officererne selv køber deres mad.
Hver underofficer eller menig soldat får dagligt udleveret en brødportion og en middagsportion. Brødportionen består af 750 g. blødt rugbrød, men kan i nødstilfælde erstattes af 500 g. hvedekiks. Middagsportionerne varierer fra dag til dag, da armeens magasiner ifølge reglementet har tre forskellige menuer at vælge imellem.
Menuen består af:
Første menu består af 250 g. fersk oksekød, 2 dl. byggryn, 11 g. salt og 1,5 dl. brændevin. Anden menu består af 250 g. saltet flæsk eller saltet kød, 2 dl. gule ærter og 1,5 dl. brændevin. Tredje menu består af 100 g. risgryn, 250 g. klipfisk, 25 g. smør og 1,5 dl. brændevin. Overkommandoen har dog netop oplyst, at tredje menu med klipfisk foreløbigt ikke vil blive anvendt, så soldaterne vil enten få udleveret første eller anden menu. De soldater der ikke vil have brændevin kan i stedet få udleveret 2 skilling, 10 g. kaffe eller 12 g. puddersukker.
Det er altså ikke alle fornødenheder der udleveres af armeen. For at gøre det lettere for soldaterne at skaffe sig yderligere varer, skal hvert regiment have to marketendere tilknyttet. En marketender er en købmand der sælger varer til soldater. Deres udbud skal indeholde skænket kaffe og te, sukker, kogt eller stegt kød, hvedebrød, smør, ost, øl, eddike, peber, sennep, salt og tobak. Foruden disse madvarer skal de være forsynede med sysæt, sæbe, pudsemidler og blår, som soldaterne bruger når de pudser geværer.
History Centre Dybbøl Banke
Trip Advisor
Opening hours
Historiecenter Dybbøl Banke
See opening hours
Dybbøl Mølle
See opening hours
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.