1864-Tidende

Danskerne afslog et alvorligt angreb på Dybbøl-stillingen natten til den 28. marts 1864, men sejren var dyrekøbt: 56 døde, 101 sårede, 39 fange og 22 savnede.

Den foregående dag havde sekondløjtnant Benzon af 6. Regiments 3. Kompagni sendt sin kone en hilsen, skrevet med blyant på bagsiden af et meldingskort. Ægteparret, der boede i København, havde en dreng på to år og ventede et barn.

Sekondløjtnantens hilsen lød:

Preusserne angreb kl. 3 om natten, og under kampen faldt sekondløjtnanten. Dagen efter skrev hans bataljonskommandør til hustruen:

Preusserne arbejdede stadig på forberedelserne til en overgang til Als, men det betød ikke, at de havde opgivet deres planer om en belejring af Dybbøl-stillingen, og nu skulle den første skyttegrav, en såkaldt parallel, anlægges foran venstre fløj. Forinden måtte de danske forposter kastes ind bag skanserne, og det var med det formål, preusserne gik til angreb.

Det var 1. Brigade ( 2.og 22. Regiment) og 6. Brigade ( 5. og 10 Regiment), der udgjorde skansebesætningen den nat.

Natten var mørk, men stjerneklar. Det havde regnet hele den foregående dag, nu var det atter frostvejr. Preusserne rykkede frem under hurraråb, kastede de danske forposter ud af deres skyttegrave og gik straks i gang med at vende gravene, så de kunne yde dækning mod skansernes kanoner, som de vidste, ville åbne ild, så snart det blev lyst.

Imens blev de danske reserver alarmeret, også styrkerne på Als. Man troede, angrebet var indledningen til en storm. Da dagen gryede, tog artilleristerne i skanserne fat og overdængede preusserne med kardæsker, og "Rolf Krake", der var løbet ind i Vemmingbund, beskød samtidig fjenden i flanken.

På det tidspunkt var reserverne nået frem, og danskerne gik til modangreb. Preusserne blev kastet tilbage over hele linjen, og 27 mand, der havde søgt dækning i to dybe kløfter foran Skanse 2, blev taget til fange. Desuden havde preusserne 25 døde og 135 sårede.

Kl. 6 ophørte kampen, og danskerne kunne igen besætte skyttegravene foran skanserne.

Fra kl. 11 til kl. 13 hvilede våbnene i Sundeved, for at de døde og sårede kunne blive bragt ind fra ingenmandsland. Resten af dagen var Broager-batterierne og Skanse 2 ene om at føre ordet. Fjenden afgav 204 skud, som kun anrettede ringe skade, vi svarede med 150.

Næste dag, den 29. marts 1864,bragte endnu en sejr. 100 mand af Fredericias garnison, der i al hemmelighed var gået i land i Sandbjerg Vig nord for Vejle, overfaldt Assendrup en afdeling preussiske husarer og tog 22 til fange. Preusserne blev helt overrumplet. Da en vagtpost hørte støj og råbte: "Wer da?", svarede en dansk officer: "Hold mund, det er fjenden", og samtidig lod han sin hornblæser blæse så kraftig, at preusserne troede, de havde en større styrke imod sig. To preussere og én dansker blev såret under kampen.

I Sundeved kom det kun til patruljesammenstød den dag. Broager-batterierne afgav 149 skud, og skanse 2 svarede med 47. Under dagens beskydning blev 3 dræbt og 2 såret.

Efter besøget i Fredericia var kongen taget til Mors for at besøge 4. Division, og samtidig modtog General Hegermann-Lindencrone endnu en henstilling fra overkommandoen om at rykke ned i Lylland. Han svarede at han regnede med at bryde op den 31. marts. Hans Østre Strejfkorps var rykket frem ved Skanderborg, Vestre Strejfkorps til Brande.

Foran Fredericia foretog danskerne en rekognoscering og tog en østriger til fange. Han kunne fortælle, at det preussiske gardekorps var marcheret sydpå, så der var kun østrigere foran fæstningen nu.