< 28. februar 1864 >
Dragon Niels Kjeldsens kamp - i fantasien og i virkeligheden
Krigens meget romantiske rytterkamp nord for Blåkjær Skov mellem Kolding og Vejle.
Af Lars Lindeberg, 1964
Den 28. februar kom det for første gang til sammenstød mellem de rytterpatruljer, som danskerne og preusserne dagligt sendte frem på rekognoscering i "ingenmandsland" mellem Kolding og Vejle.
Fem danske Dragoner, der havde gjort holdt ved et hus nord for Blåkjær Skov for at få noget at drikke, blev pludselig overrasket af preussiske Gardehusarer.
Dragonernes anfører en korporal, undslap på sin fuldblodshest. Tre af de menige blev taget til fange, mens den fjerde, dragon Niels Kjeldsen, blev skudt efter en kort kamp.
Fantasi
Kampen var i sig selv betydningsløs, men beretningen om Niels Kjeldsen kamp gik fra mund til mund, og efterhånden antog den en helt myteagtig karakter.
Mens kammeraterne tog flugten, havde Niels Kjeldsen vendt sin hest med front mod fjenden, fast besluttet på at sælge sit liv så dyrt som muligt, fortalte man. Under den følgende kamp prøvede preusserne forgæves at komme ind på livet af ham, og 5 af dem blev kastet af hesten. Da red en preussisk Fænrik om bag den danske Dragon og skød ham ned. Under middagen i officersmessen i Kolding samme aften havde husarernes ritmester bebrejdet fænrikken hans feje optræden, og kort efter tog den uheldige preussiske officer sin afsked fra regimentet.
Virkelighed
I virkeligheden flygtede Niels Kjeldsen sammen med de øvrige danske dragoner. Da han blev indhentet af en preussisk underofficer og et par menige husarer, nægtede han at overgive sig. Han fortsatte sit ridt og huggede bagud med sin sabel for at holde forfølgerne på afstand. Et af huggende ramte underofficeren og lammede hans ene arm, så han måtte trække sig ud af kampen. I det samme nåede den preussiske fænrik op bag de Kæmpende. Også han opfordrede den danske dragon til at overgive sig, og da det ikke lykkedes, skød han Niels Kjeldsen en kugle gennem hovedet. Hvad der skete ved officersmessen i Kolding om aftenen, ved man ikke, men et par dage efter kampen blev fænrikken udnævnt til løjtnant, og senere modtog han to medaljer for sin tapperhed under kampen mod de danske dragoner nord for Blåkjær Skov.
I Sundeved blev der også patruljeret, men der skete ingen blodige sammenstød. Tværtimod. Dagsbefalingen indeholdt den dag en klage over, at de danske forposter fraterniserede med fjendens.
Foran Fredericia var alt roligt.
