Oplevelser og aktiviteter for børn i Sønderjylland

Hvis du søger aktiviteter for børn i Sønderjylland, så kan vi anbefale dig at besøge Historiecenter Dybbøl Banke. Tag gerne hele familien under armen, for her kan alle få en spændende dag i historiens tegn. Her kan I lære mere om et af de blodigste og vigtigste slag i Danmarkshistorien, som har været med til at forme landet helt frem til i dag.

Lærerige aktiviteter for børn og voksne i Sønderjylland

Et besøg på Historiecenter Dybbøl Banke udgør en yderst populær aktivitet for børn i Sønderjylland, og det er der ganske god grund til. Der er nemlig taget højde for også de yngste i formidlingen på historiecenteret, og de forskellige børneaktiviteter giver en unik mulighed for at træde direkte ind i Danmarkshistorien. Børn såvel som voksne får mulighed for at lære meget mere om slaget i 1864, blandt andet gennem et indblik i hverdagen som soldat. Her kan I også opleve bombardementerne på tæt hold i udstillingen eller besøge den autentiske skanserekonstruktion. Hvis du søger aktiviteter for dine børn i Sønderjylland, som de sent vil glemme, så lad turen gå til Historiecenter Dybbøl Banke. Du kan få et overblik over de forskellige aktiviteter ved at klikke her.

Når I besøger Historiecenter Dybbøl Banke i Sønderjylland, kan I med fordel sætte hele dagen af, for her er der mange forskellige aktiviteter for børn og deres forældre. Her kan I blive klogere på ikke bare krigen i 1864, men også hvad der ledte op til den, hvad den endte med, og hvilken betydning den fik for Danmark. I vores web-app kan I høre nogle af de danske soldaters egne beskrivelser af deres oplevelser under slaget. I kan desuden også høre om de mange personer, for hvem der er rejst mindesten for i området. I finder appen her.

De mange forskellige aktiviteter for både børn og voksne er bare nogle af grundene til, at Historiecenter Dybbøl Banke er et besøg værd for alle med interesse for vores fælles historie. Vi tilbyder også undervisningsforløb for skoleklasser, som kan tilpasses jeres ønsker og behov.

Besøg Dybbøl Banke i Sønderjylland

Når I er færdige med at udforske de mange aktiviteter på Historiecenter Dybbøl Banke, så kan vi anbefale jer at gå en tur i området. Dybbøl Banke byder nemlig på flot landskab med en fantastisk udsigt ud over Østersøen, Als og Sundeved. Dybbøl Banke Historiecenter er bare en af mange seværdigheder i Sønderjylland, som er et besøg værd.