1864-Zeitung
Im Jahr 1964, dem 100. Jahrestag des Krieges, veröffentlichte B.T. eine Reihe von Artikeln des Journalisten Lars Lindeberg über die Ereignisse des Krieges. Jeder Tag behandelte den entsprechenden Tag 100 Jahre zuvor. Auf diese Weise konnten die Leser die Schlacht Tag für Tag verfolgen.
Im Jahr 2012 wurden die Artikel von Lars Lindeberg durch Artikel von Ditte Kock über die Vorgeschichte des Krieges und die Waffenruhen ergänzt.
Die Artikel sind nur auf Dänisch zugänglich.
Tronskiftet meddeles til udenlandske hoffer
Som det er skik og brug informerer den danske regering de vigtigste fremmede hoffer om Frederik 7.s død og Christian 9.s tronbestigelse via officielle skrivelser.
Af Ditte Kock, 2012
Til de vigtigste regenter bliver skrivelsen personligt afleveret af en officiel udsending for Christian 9. De udenlandske regenter kender naturligvis allerede til tronskiftet, men ceremoniellet danner grundlag for et godt forhold mellem den nye konge og de siddende regenter. En officiel skrivelse om tronskiftet er et tegn på Christian 9.s respekt overfor regenterne i de fremmede lande, og deres modtagelse af skrivelsen og deres svar derpå, signalerer en anerkendelse af Christian 9. Det preussiske hof er et af de vigtige udenlandske hoffer, og de får derfor skrivelsen overrakt personligt. Christian 9. og den danske regering har valgt flådeofficer kammerherre Carl Irminger til overrækkelsen til Preussen. Han skal også overrække skrivelsen til det østrigske hof og den afdøde konges mor og søstre, der opholder sig i Bernburg.
Audiens udskydes
Det har dog vist sig, at den politiske konflikt som Danmark i øjeblikket befinder sig i, spænder ben for overrækkelsen af skrivelsen. Irminger ankom til Berlin i går, og har i dag været i audiens hos den preussiske ministerpræsident Otto von Bismarck sammen med den danske gesandt i Berlin, kammerherre George Quaade. Irminger spurgte Bismarck om hvornår han kunne få foretræde for den preussiske Kong Wilhelm. Normalt er dette en rent formel anmodning, som vil blive efterkommet så hurtigt som muligt, men Bismarck svarede meget undvigende. Irminger og Quaade fik i det hele taget indtrykket af, at der er lange udsigter til en audiens hos Kong Wilhelm. Denne udskudte anerkendelse af den nye danske konge er et meget klart tegn om Preussens utilfredshed med den danske politik. Irminger kan altså risikere at vente længe i Berlin før han kommer i audiens.
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.