1864-Zeitung
Im Jahr 1964, dem 100. Jahrestag des Krieges, veröffentlichte B.T. eine Reihe von Artikeln des Journalisten Lars Lindeberg über die Ereignisse des Krieges. Jeder Tag behandelte den entsprechenden Tag 100 Jahre zuvor. Auf diese Weise konnten die Leser die Schlacht Tag für Tag verfolgen.
Im Jahr 2012 wurden die Artikel von Lars Lindeberg durch Artikel von Ditte Kock über die Vorgeschichte des Krieges und die Waffenruhen ergänzt.
Die Artikel sind nur auf Dänisch zugänglich.
Preusserne når Limfjorden
Stormtropperne fra Dybbøl holder sejrsparade i Berlin med erobret dansk skyts.
Af Lars Lindeberg, 1964
Det var krigsminister Lundbyes tanke at forstærke General Hegermann-Lindencrones division til et armékorps, og den 4. maj 1864 ankom yderligere forstærkninger, nemlig Livgarden. Senere fulgte 7. og 14. Regiment.
Samtidig tiltrådte General Falckensteins korps marchen nordpå og nåede i løbet af dagen Hobro. En stærk rytterstyrke blev sendt mod Ålborg.
I Berlin blev der holdt sejrsparade. Stormtropperne fra Dybbøl marcherede gennem byen med Prins Friedrich Karl i spidsen og blev modtaget af Kong Wilhelm I under udfoldelse af militærisk pomp og pragt. Erobret dansk skyts indgik i sejrsoptoget gennem den preussiske hovedstad.
Ved Limfjorden
Den. 5. maj 1864 stødte fregatten ?Jylland? til Suenson Nordsø-eskadre ud for Christianssand, men da den nyankomne først skulle have kompletteret sine forsyninger, kunne man ikke straks sætte kurs sydpå.
Samme dag nåede den preussiske rytterstyrke af General Falckensteins korps Ålborg. Fra møllebakken syd for byen skød preusserne et par skud mod de danske forskansninger på den nordlige bred af Limfjorden, men det kom ikke til nogen kamp. Preusserne blev stående i Ålborg for at afvente Falckensteins hovedstyrke.
Hverken strandvagterne på Fyn eller på Als rapporterede noget usædvaneligt.
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.