1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Bjæverskov Kirke: Mindetavle
ID 8447. Mindetavle over faldne fra sognet i de slesvigske krige er ophængt i kirken.
På tavlen står:
Mindetavle over 5 krigere som faldt for fædrelandet i 1850 og 1864.
J. Pedersen, Juellund v. 1. Resvbatl., saaret, død v. Frederikstad 29. Septbr. 1850.
N. Pedersen, Gjørsløv v. 2. Regmt., saaret, død v. Dybbøl 12. april 1864.
B. G. Groth, Juelland v. 16. Regmt., saaret v. Dybbøl 12. april, død 9. mai 1864.
H. Pedersen, Bjeverskov v. 4. Regmt., saaret, død paa Als 29. juni 1864.
R. Pedersen, Vemmedrup v. 4. Regmt., saaret paa Als 29. juni død 21. juli 1864.
Indsat af de Danske Vaabenbrødres afdeling Slimminge.
Om de faldne:
- Menig (?) ved 1. Reservebataljon J. Pedersen, såret ved Friedrichstadt, død 29. september 1850. Fra Juellund, Vollerslev sogn. Ses ikke hos Cohen.
- Menig ved 2. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 137 Niels Pedersen, født 16. november 1840 på Gørslev mark, Gørslev sogn, Præstø amt, konfirmeret 1855 sst., såret ved Dybbøl 11. april 1864, død på Augustenborg lazaret 15. april, begravet på Augustenborg kirkegård 18. april. Søn af husmand Peder Pedersen og Marie Andersdatter. Staden Københavns rulle 1863, nr. N/1914. Cohen 1864/93: Niels Petersen Gjørslev.
- Menig ved 16. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 110 Bertel Christian Henrik Groth, født 9. februar 1834 i København (Trinitatis), konfirmeret 1848 i Vollerslev, såret i kampene ved Dybbøl 12. april 1864, død af tyfus på Frederiksberg Slots lazaret 9. maj, begravet på Nørre Dalby kirkegård 14. maj. Søn af murersvend Johan Peter Alexander Groth og Marie Christoffine Rheinlænder. Murersvend på hovedgården Juellund, Vollerslev sogn i 1860.Tilgangsrullen for Præstø amt 1860, 14. lægd, nr. K/125. Cohen 1864/142: Bertel Christian Henrik Groth Kjøbenhavn.
- Menig ved 4. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 301 Hans Pedersen, født 3. november 1837 i Bjæverskov, Bjæverskov sogn, konfirmeret 1852 sst., savnet efter kampene på Als 29. juni 1864. Søn af gårdmand Peder Pedersen og Karen Pedersdatter. Menig i Sølvgadens kaserne i København i 1860. Staden Københavns rulle 1861, nr. L/805. Cohen 1864/105: Hans Petersen Bjeverskov.
- Menig ved 4. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 310 Rasmus Pedersen, født 19. februar 1837 i Vemmedrup, Bjæverskov sogn, konfirmeret 1851 sst., såret på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på et fjendtligt lazaret 21. juli. Søn af gårdmand Peder Ramussen og Maren Andersdatter. Tjenestekarl i Vemmedrup i 1860. Hovedrullen for Præstø amt 1858, 3. lægd, nr. 33. Cohen 1864/105: Rasmus Petersen Vemmedrup.
- Foto: Finn Halling Larsen, 2013
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.