1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Du er her:
Militærets rapporter | Kampen om Als den 29. juni 1864 | Artillerikommandoen på Als - oberstløjtnant Glahn | Artilleridepotet på Als
Militærets rapporter | Kampen om Als den 29. juni 1864 | Artillerikommandoen på Als - oberstløjtnant Glahn | Artilleridepotet på Als
Artilleridepotet på Als
ID 5005. Melding fra Gotfred Hagerup ved Artilleridepotet på Als vedrørende evakueringen af depotet i forbindelse med kampen den 29. juni 1864.
Artilleridepotet paa Als
Svanninge pr. Faaborg den 1. Juli 1864.
Depotet har herved den Ære at gjentage en Melding, som under Gaards Dato tilsendtes Armeens Artilleri:
"Den igaar pr. Telegraf skete ærbødige Melding har Depotet den Ære idag at gjentage herved. Den i Hørup, Ulkebøl og Augustenborg værende Hestestyrke blev ved Allarmeringen spændt for saa mange Kjøtetøier som muligt og Retraiten skete landværts til Udskibningsstedet paa Kegenæs. Fra Hørup bragtes samtlige Kanoner: 3 Stk. 4 Pds. riflede Metalkanoner, 2 Stk. 24 Pds. Granatkanoner, 1 Fæstnings-Blokvogn 1 Triqueballe 1 Stk Lavet til 12 Pds. riflet Kanon og 3 Vogne med Taprifler (c. 600); fra Augustenborg bragtes samtlige Bristkammersager og Haandværkernes Værktøi; fra Ulkebøl nogle Rekvisitvogne med Ammunition til riflet Skyts, men i Ulkebøl blev efterladt 2 Stk. 24 Pds. Kuglekanoner og 1 Stk. 4 Pds. riflet Metalkanon. Denne sidste skal efter Sigende senere være ført til Kegenæs af en Infanteriafdeling. Ved Kegenæs stilledes strax 2 Jerntransportbaade til Disposition, hvoraf den ene ifølge Befaling blev ladet med de medbragte Kanoner og 9 Køretøier; og den anden med de dertil hørende Heste. Ved Afrejsen efterlodes Lieutenant Breidal med 1 Underofficer, 1 Underkorporal og 14 Mand Konstabler, for om muligt at skaffe det endnu der værende Materiel samt Heste og Trainkuske ombord, men Lieutenanten var endnu ikke Dags Middag kommen til Faaborg. I Faaborg vil Depotet optage nøjagtige Fortegnelser over det overførte Materiel og formener Depotet, naar det ærede Artilleri ikke maatte befale anderledes, at kunne i Overensstemmelse med de tidligere Befalinger afsende Bristkammersagerne til Kjøbenhavns Arsenal og aflevere det andet Materiel til Kapitain Westh .
De til Krudtparken i Hørup henhørende Skibe ere alle komne ud af Hørup hav, og have tildels allerede meldt sig i Faaborg.
Kaptajn G. Hagerup
Til Artillerikommandoen paa Als
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.