1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted for kaptajn Frederik Hannibal Eduard Harald Stockfleth
ID 2068. Gravstenen er en sandstensstøtte med sort skrift. Gravstedet er på Augustenborg Kirkegård.
Inskription:
Captain Frederik Hannibal Eduard Harald Stockfleth Ridder af Dannebroge Hædret ved Medaillen for ædel Daad Commandeur for 20 Regiments 2. Compagni født d. 27. April 1829, falden paa Dybbøl d. 18. April 1864.
Brav - Tapper - Ædel
Kammerater satte ham dette Minde
Kaptajn Frederik Hannibal Edvard Harald Stockfleth, født 1829 i Kolding, blev 1847 sekondløjtnant. Ved krigens udbrud i 1848 ansattes han ved 4. Linie Bataillon. Han deltog med hæder i krigen 1848-51. For sin kækhed og snarrådighed i slaget ved Isted udnævntes den 21-årige løjtnant til Ridder af Dannebrog. 1864 kæmpede han som chef for 20. Regiments 2. Kompagni. Han udmærkede sig i kampen ved Selk og Kongshøj, ligesom under Fredericia's forsvar. Under den danske 8. Brigades angreb den 18. april var Stockfleth's kompagni i forreste linie. Det var nået frem til den nordlige del af hegnet mellem Langdamgård og Grønnekær. Næsten hele kompagniet mejedes ned i den voldsomme kugleregn, så kun to korporaler af samtlige befalingsmænd slap levende derfra. Kaptajn Stockfleth fik en kugle i baghovedet, og han var død på stedet. En mindesten er rejst på stedet.
Kilder:- Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als". Foto: Historiecenter Dybbøl Banke
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.