1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Der er knyttet 189 arkivalier til denne artikel.
Overgangen til Als
ID 478. Den preussiske overgang til Als den 29. juni 1864. De preussiske tropper stormer frem langs stranden mod danske soldater, som står i de langs Alssund anlagt løbegrave (kampstilling for infanteriet). Oppe på toppen af skrænten ses også danske soldater. I baggrunden krydser preussiske robåde Alssund.
Major H. A. A. de Dompierre de Jonquières
ID 419. Major Henri Alexander Antoine de Dompierre de Jonquières var kommandør for artilleriet i Dybbølstillingen under belejringen i 1864.
Kaptajn Ernst Balthazar Meitzner Hansen
ID 410. Kaptajn Ernst Balthazar Meitzner Hansen ved 10. Infanteriregiment, hvor han var kommandør for 1. kompagni. Han var på forpost foran Dybbølstillingen natten mellem den 5. og 6. april 1864, da preussiske styrker pludselig angreb for at trænge de danske forposter længere tilbage mod skanserne. Om morgen forsøgte han med sit kompagni at vinde de tabte skyttegrave tilbage, men under dette angreb ramtes han i brystet af en preussisk geværkugle og var død på stedet.
Biskop D. G. Monrad
ID 288. Portræt af biskop Ditlev Gothard Monrad, der var dansk konseilpræsident indtil den 11. juli 1864.
En Brandtomt i Prinsessegade i Fredericia
ID 373. Fæstningen i Fredericia blev belejret både i 1849 og 1864 og led under begge belejringer voldsomt under beskydningen. Ødelæggelserne, som ses på billedet, stammer fra bombardementet i 1849, men billedet er fra 1863/64.
Trekroners havn med kanonbåde
ID 292. Billedet viser afsejlingen under krisen i 1861, men billedet blev igen anvendt i 1864.
Capitain af 9de Inf. Reg. E. C. F. Grev Ahlefeldt-Laurvig
ID 439. Kaptajn Elias Carl Frederik Greve Ahlefeldt-Laurvig var kommandør for 9. Regiments 1. Bataljon. Han deltog i den danske 8. Brigades modangreb den 18. april 1864, da preussiske styrker havde stormet og erobret størstedelen af de danske skanser på Dybbøl. Ahlefledt-Laurvig's bataillon angreb nord for chausséen op mod området mellem Dybbøl Mølle og Skanse 7. Da modangrebet er ved at bryde sammen rammes han i brystet, og han dør umiddelbart efter.
Cand. Theol. Peter Severin Lund
ID 482. Cand. theol. Peter Severin Lund var menig ved 18. Infanteriregiment 6. Kompagni med nr. 615. Han falder under forsvaret af Als den 29. juni 1864.
Kaptajn Ludvig Carl Christian Maximilian Schow
ID 4787. Kaptajn Ludvig Carl Christian Maximilian Schow var kommandør for 18. Regiment 2. Kompagni.
Natten mellem 2den og 3die Februar bag Danevirke
ID 322. Danske soldater står opmarcheret i regnvejr på en alarmplads bag Danevirkestillingen natten mellem den 2. og 3. februar 1864.
Danske dragoner på forpost
ID 319. Danske dragoner på forpost som kavalleri-vedetter foran Danevirkestillingen i december 1864.
Artilleriløjtnant J. A. P. Ancker
ID 417. Portræt af sekondløjtnant Johan Andreas Peter Ancker (døbt Ancher) ved artilleriet.
Secondlieutenant F. P. Q. Gløerfeldt af 17de Inf. Reg.
ID 398. Portræt af sekondløjtnant Frederik Peter Quaade Gløerfeldt ved 17. Infanteriregiment blev dræbt af en granat, som gik igennem væggen i blokhuset i Skanse 1 og eksploderede derinde. Ved samme lejlighed dræbtes premierløjtnant Bruhn samt 10 menige og underofficerer, desuden såredes 1 officer og 39 menige.
Oberst M. O. B. Hveberg, Commandeur for 8de Inf. Reg.
ID 405. Oberst Magnus Olaus Baadh Hveberg var kommandør for 8. Regiment. Han faldt den 17. marts 1864 under forsøget på med sit regiment at tilbageerobre landsbyen Dybbøl. Han var steget af hesten for at opildne sit mandskab til endnu et forsøg, da han blev ramt af en kugle i brystet. Et par timer efter var han død.
Udskibning af Cavalleri ved Strib
ID 291. Udskibning af dansk kavalleri ved Strib, som er er overfartsstedet mellem Fyn og Fredericia Fæstning.
Østerigernes Monument og Danskes Grav paa Oversø kirkegaard
ID 344. Både danske og østrigske faldne fra kampen den 6. februar 1864 blev begravet på Oversø Kirkegård.
Major af 20de Inf. Reg. S. P. L. Schack
ID 432. Major Sophus Peter Larsenius Schack var kommandør for 20. Regiments 1. Bataljon. Han deltog i den danske 8. Brigades modangreb den 18. april 1864 under den preussiske storm på Dybbølstillingen. Han blev ramt af en geværkugle, som gik gennem hans ene lunge. En menig dansk soldat forsøgte at redde Schack tilbage, men under dette forsøg ramtes Schack af en granatstump, som knuste hans højre arm og 3 ribben. Hårdt såret blev han sejlet til København, hvor han blev indlagt på Sølvgadens Kasernes lazaret. Han døde den 21. april 1864.
Konseilspræsident Carl Christian Hall
ID 295. Carl Christian Hall Konseilspræsident indtil den 31. december 1863.
Panserskonnerten Esbern Snare
ID 321. Panserskonnerten "Esbern Snare" se her ved Eckernförde den 1. februar 1864.
Banegaarden ved Viborg
ID 470. På billedet ses den nye banegård i Viborg, som efter Hegermann-Lindenkrones tilbagetrækning til Mors var i preussiske hænder. Foran banegården ses derfor preussiske soldater.
Natten mellem 3die og 4de Februar bag Danevirke
ID 323. Danske soldater varmer sig omkring vagtbålene natten mellem den 3. og 4. februar bag Danevirkestillingen.
Indsejling til Hørup Hav med Sønderskov tilvenstre
ID 391. Indsejlingen til Høruphav med Sønderskov til venstre. En damper er på vej ind til Høruphav med forsyninger eller troppestyrker.
Sekondløjtnant H. P. Larsen
ID 412. Sekondløjtnant Hans Peter Larsen deltog i krigen 1864 ved Ingeniørkorpset.
Preussisk udkigspost
ID 408. For bedre at kunne følge med i hvad danskerne foretog i Dybbølstillingen, havde preusserne under belejringen af Dybbølstillingen i 1864 anbragt en observationspost i toppen af det ene spir på Broager Kirke. Observationsposten skulle rapportere om hvornår danskerne havde vagtskifte, usædvanlige hændelser, som forberedelser til et danske udfald.
Secondløjtn. af 22de Inf. Reg. J. S. Lundegreen
ID 436. Svensk frivillig sekondløjtnant Johan Sigfrid Gammaliel Lundegreen ved 22. Regiments 2. Kompagni. Han blev antaget som sekondløjtnant den 13. april 1864 og han meldte sig til kompagniet i Dybbølstillingen den 17. april 1864. Han lå med kompagniet i løbegraven mellem Skanse 2 og Skanse 3, da preussiske styrker stormede stillingen den 18. april 1864. Han fik under kampen efter sigende 9 sår og måtte da til sidst opgive. Han blev af af preussiske sanitetere bragt til Stenderup Lazaret.
Capitain af 22de Inf. Reg. C. V. Jensen
ID 430. Kaptajn Christian Vilhelm Jensen var kommandør for 22. Regiments 2. Bataljon.
Markedsscene i Horsens
ID 476. Under den første våbenhvile (12. maj - 26. juni) i krigen 1864 var Jylland besat af østrigske og preussiske tropper helt op til Limfjorden. Her ses flere preussiske soldater på torvet i Horsens under våbenhvilen.
Gunderup Kirke i Aalborg Amt
ID 477. Den sidste alvorlige træfning i krigen 1864 stod ved landsbyen Lundby sydøst for Ålborg.
Efter feltpostens ankomst
ID 311. Under hele krigen var der mulighed for at skrive hjem og modtage post fra hjemmet. Mange soldater benyttede sig af denne feltpost.
Snoghøj
ID 461. Snoghøj var overfartssted mellem Jylland og Fyn - der sejledes mellem Middelfart på Fyn og Snoghøj i Jylland.
“Dæk!” Skizze af Løbegravene
ID 420. Et par danske soldater kaster sig ned ved en løbegrav, da en preussisk granat slår ned i nærheden. Scenen er fra belejringen af Dybbølstillingen i 1864.
Secondlieutenant af 22de Inf. Reg. V. C. Kemp
ID 440. Sekondløjtnant Victor Christian Kemp ved 22. Regiment. Under den preussiske storm på Dybbølstillingen den 18. april 1864 stod Kemp med 2. kompagni i løbegraven mellem Skanse 2 og Skanse 3. Kompagnierne på hver side af Kemp's kompagni blev drevet tilbage af de preussiske stormkolonner, hvorefter Kemp's kompagni blev omringet og nedkæmpet. Under denne kamp faldt udover Kemp også hans kompagnichef kaptajn Grüner, yderlige en officer, en officersaspirant og 3 underofficerer.
Kaptajn C. P. D. Bügel
ID 483. Kaptajn Casper Peter Daniel Bügel deltog han i krigen 1864 som kommandør for 4. Regiment 4. Kompagni.
En Officeers Barak paa Dybbølbjerg
ID 353. Det indre af en officersbarak i Dybbølstillingen. Bag Dybbølstillingen var der anlagt en stor baraklejr for den danske reserve på omkring 3.000 mand. Baraklejren lå hvor Gl. Aabenraavej munder ud i Dybbølgade (Chausséen).
Secondlieutenant af 10de Inf. Reg. C. O. Carlson
ID 404. Sekondløjtnant Conrad Oscar Carlson ved 10. Regiment havde den 19. marts 1864 søgt dækning lige nord for skanse 2 sammen med sin chef Kaptajn Gyldenfeldt, da en granat fra Broagerland slog ned i voldkronen på skanse 2 og granatstumperne fra granaten dræbte dem begge samt en menig på stedet.
Premierløjtnant C. F. V. Secher
ID 406. Premierløjtnant Christian Frederik Valdemar Secher deltog i krigen 1864 ved 2. Regiment.
Skanse ved Mysunde
ID 303. Danske skanser anlagt som brohoved foran det smalle overgangssted over slien ved Mysunde i 1864.
Levningerne af Frederik VII
ID 445. Under slaget om Dybbølstillingen den 18. april 1864 lykkedes det danskerne at ødelægge begge pontonbroer over Alssund, inden de preussiske styrker kan fortsætte og dermed erobre Als. På resterne af broen ses en udveksling af faldne officerers lig via en parlamentær. Ligene sejledes fra resterne af pontonbroen over til Als, hvorefter ligene blev fragtet til København.
Isning af en rende på Slien
ID 310. De danske soldater i Danevirkestillingen måtte bla. udføre det hårde isningsarbejde for at holde en rende åben på Slien, som ellers ville fryse til. Isflagerne saves fri og skubbes derefter ind under den øvrige is. Frøs slien til ville stillingen være sårbar overfor angreb over slien, som kunne resultere i den danske hærs totale tilintetgørelse.
Parti af Sassnitz, paa Rügens Østkyst
ID 394. Den danske Østersø-eskadre ligger på vagt ud for indsejlingen til Swinemünde. Man kan se fregatten "Sjælland" samt korvetten "Hejmdal" eller korvetten "Thor".
Virkeligheden var en anden
ID 324. Natteleje for danske soldater ved Dannevirke i en af de ufærdige baraklejre bag stillingen.
Capitainlieutenant Otto Christian Hammer
ID 464. Kaptajnløjtnant Otto Christian Hammer var under krigen i 1864 chef for den såkaldte Vesterhavs-flotille, som skulle tage sig af Vesterhavsøernes forsvar samt assistere danske krigsskibe i Nordsøen.
Premierløieutenant J. P. Behrens af 22de Inf. Reg.
ID 428. Premierløjtnant Jens Peter Behrens ved 22. Regiment lå den 18. april 1864 i reserve med sit kompagni umiddelbart bag skanserækken. Et dansk morterbatteri tæt på kompagniet blev meget voldsomt beskudt fra de preussiske kanonstillinger på Broagerland. Mange af granaterne sprang tæt ved hvor kompagniets officerer opholdt sig, og pludselig traf en granat midt i en gruppe officere, som enten dræbtes eller såredes. Behrens døde kort efter, da han havde fået ryggen knust af en granatstump.
Det indre af et blokhus
ID 304. Danske soldater sidder i et blokhus, der fungerer som en skanses beskyttelsesrum.
Strandvagter ved Alssund, ligeoverfor Sandbjerg Skov
ID 447. Efter stormen på Dybbølstillingen den 18. april 1864 blev bevogtningen af Als og specielt strækningen langs Alssund intensiveret, da man frygtede et preussisk landgangsforsøg på Als.
Et sjeldent godt kvarteer i felten
ID 306. Danske soldater ligger i kantonnement. Dvs. at de er indkvarteret hos lokale - ofte på gårde. Her ligger soldaterne i den relativt lune stald.
Udsigt fra Sønderborg over Vemmingbund til Broager, med foden af Dybbølbanke i forgrunden
ID 376. Udsigten fra Sønderborg Slot med indsejlingen til Sønderborg havn. En damper er på vej ind med forsyninger til Dybbølstillingen.
Kaptajn Jens Christian Johansen
ID 437. Kaptajn Jens Christian Johansen ved artilleriet og chef for 10. Feltbatteri. Han blev hårdt såret den 11. april 1864 under den voldsomme beskydning af Dybbølstillingen.
209 Faldnes Grav paa Dybbølbanke
ID 443. Den største af massegravene på Dybbøl Banke med 209 danske faldne fra stormen på Dybbølstillingen den 18. april 1864.
Hesterøverier af Windischgrätz-dragoner og Lichtenstein-husarer på Mors
ID 475. Her ses østrigske dragoner og husarer, som er i færd med at rekvirere heste til den allierede besættelsesmagt under våbenhvilen (12. maj - 26. juni) i krigen 1864.
Fregatten Sjællands kamp med preussiske orlogsskibe under Rügen den 17. marts 1864
ID 395. Den preussiske eskadre i Swinemünde udfordrede den danske østersø-eskadre, der blokerer de preussiske østersøhavne. Den danske eskadre drev de preussiske krigsskibe tilbage, men formåede ikke at afskære dem tilbagetoget. Kampen kostede danskerne 3 døde og preusserne 5 døde.
En afdeling af flåden, forlader Københavns rhed
ID 298. En afdeling af flåden forlader Københavns Rhed. Billedet er fra uroen i 1861, men det bliver påny anvendt i 1864.
Barakker under bygning ved Store-Danevirke
ID 293. Bag Danevirkestillingen blev der anlagt flere baraklejre til de tropper som ligger i hvile bag stillingen. Alle barakker nåede dog ikke at blive færdig til krigsudbrudet den 1. februar 1864.
Sørgehøitideligheden i Garnisonskirken den 27de April 1864
ID 444. Ved sørgehøjtideligheden blev følgende begravet: Oberst Lasson, oberst Bernstorff, oberstløjtnant Scholten, kaptajn Lundbye, kaptajn Jensen, kaptajn Ahlefeldt-Laurvig, løjtnant Behrens, løjtnant Irminger, løjtnant Malling, løjtnant Brønnum, officersaspirant Barner, korporal Iversen, de menige Mortensen og Christensen.
Nordsøeskadrens Ankomst på Kjøbenhavns Rhed og Modtagelse af H.M. Kongen, den 15. mai 1864
ID 457. Efter kampen den 9. maj 1864 ved Helgoland mellem den danske Nordsøskadre og den forenede østrigsk-preussiske eskadre sejlede Nordsøeskadren først til Kristiansand for at for at aflevere sårede fra kampen, hvorefter den afsejlede til København, da der nu var indgået våbenhvile mellem de stridende parter den 12. maj 1864. Eskadren blev i København modtaget med stor jubel, da man endelig efter de mange nederlag på landjorden havde fået en sejr.
En grav i Oversø Krohave
ID 345. Graven i Oversø Krohave rummer 68 danske og østrigske faldne fra kampene ved Sankelmark den 6. februar 1864 herunder adjudant Dirkinck-Holmfelt og løjtnant Ludvig Møller.
Bag en skanse
ID 386. To danske soldater søger dækning bag en skanse under det voldsomme bombardement af Dybbølstillingen under den preussiske belejring af denne i 1864.
Prospekt af Broager
ID 399. Landsbyen Broager set fra højderne på Boragerland øst for Broager. Broager Kirke med de to spir ses til højre. I baggrunden ses Nybøl Nor.
Oberst Andreas Bernstorff, Commandeur for 17de Inf. Reg.
ID 433. Oberst Andreas Bernstorff var kommandør for 17. Regiment. Han stod med sit regiment fra Skanse 7 til Skanse 9 under stormen på Dybbølstillingen den 18. april 1864. De preussiske stormkolonner erobrede i første omgang Skanse 1 til Skanse 6, hvorefter de hurtigt indtog Skanse 7. Bernstorff forsøgte nu med to af sine kompanier forgæves at tilbageerobre Skanse 7, og under dette forsøg ramtes han af et geværprojektil i armen. Dette ænsede han dog ikke, men han forsøgte nu at kalde et kompagni mere til hjælp, men i dette øjeblik blav han ramt i underlivet af endnu et projektil. Han nægtede herefter at lade sig føre tilbage og afgav kommendoen til den næstkommanderende med ordre om, at regimentet skulle samles og trække sig tilbage. Han blev senere forbundet af en preussisk læge og transporteret til Broager lazaret, hvor han døde dagen efter.
En scene fra strandvagten på Als
ID 449. En gruppe af danske soldater fra vagtposterne har søgt ly i et hus tæt ved stranden. Huset rammes af en granat fra preussiske kanonstillinger ovre på Sundeved siden af Alssund.
Secondlieutenant V. T. Voldby af 18de Inf. Reg.
ID 396. Sekondløjtnant Viggo Theodor Voldby var i krigen 1864 ved 18. Regiment 2. Kompagni.
Premierløjtnant Axel Henrik Drastrup
ID 484. Premierløjtnant Axel Henrik Drastrup var chef for 3. Regiment 7. Kompagni. Drastrup falder under forsvaret af Als den 29. juni 1864.
Secondlieutenant J. C. Bech
ID 329. Sekondløjtnant Johannes Theodor Bech ved 11. Regiment faldt ved Kongshøj foran Danevirke den 3. februar 1864.
Danske Orlogsskibe paa Københavns Rhed
ID 302. Fra venstre ses skruelinieskibet "Skjold", skruekorvetten "Dagmar, panserbatteriet "Rolf Krake", skruekorvetten "Heimdal" og skruekorvetten "Thor". "Skjold" var det eneste danske liniskib (dvs. med to overdækkede kanondæk) i 1864. Det var blevet ombygget fra et rent sejlskib til et skruedrevet linieskib, men det var meget langsomt.
Episode af Kampen den 18 April, tegnet fra Kirkebatteriet på Als
ID 423. På toppen af Dybbøl Banke ses Dybbøl Mølle, og man kan se chausséen (hovedlandevejen), som går op over Dybbøl Banke forbi møllen. I Vemmingbund anes det danske panserbatteri Rolf Krake, som deltager i forsvaret af stillingen.
Armeens Train ved Isted Kro den 4de Februar
ID 330. Armeens træn ved Isted Kro den 4. februar 1864. Den danske hærs træn med forsyninger til Danevirkestillingen var placeret ved Isted.
Skansearbejde ved Bustorp. Tilvenstre Mindesmærket for de Faldne danske Krigere
ID 312. Det er en dansk skanse ved Bustrup Dam i januar 1864. Til venstre ses mindesmærket for faldne danske soldater i krigen 1848-51. Dammen ses i forgrunden og til venstre, mens husene i baggrunden til højre er Frederiksberg.
Premierlieutenant af 9de Inf. Reg. E. F. M. Schmidt
ID 431. Premierløjtnant Ernst Ferdinand Møsting Schmidt ved 9. Regiment deltog i den danske 8. Brigades modangreb den 18. april 1864. Schmidts kompagni rykkede frem mod Dybbøl Mølle syd for chausséen (Flensborgvejen), da kan såredes alvorligt. Mens han lå her lykkedes det ham at skrive en sidste hilsen til hans forældre på en stykke papir. Han blev opsamlet af preussiske sanitetstropper og bragt til Stenderup lazaret, hvor han døde samme aften.
Fra forposterne ved Dybbøl
ID 415. En dansk officer inpicerer forpostlinien foran Dybbølstillingen i 1864. Soldaterne har moret sig med at lave "fugleskræmsler" for at narre de preussiske forposter.
Sekondløjtnant Laurits Marius Stephensen
ID 400. Portræt af sekondløjtnant Laurits Marius Stephensen ved 5. Regiment. Stephensen blev dræbt under kampene den 17. marts 1864 foran Dybbølstillingen.
Transport af saarede i Slesvig
ID 338. En dansk transport af sårede soldater efter kampene ved Dannevirke.
Gottorp Slot i Slesvig
ID 315. Gottorp slot i Slesvig by blev brugt som lazaret i begge de slesvigske krige. Desuden blev slottet mellem krigene anvendt som kaserne af danskerne.
De danske Orlogsskibe landsætter i Christianssand deres Døde fra Affæren ved Helgoland
ID 455. Efter kampen ved Helgoland mellem den danske Nordsø-eskadre og den forende østrigsk-preussiske eskadre den 9. maj 1864 sejlede de danske krigsskibe til Kristiansand i Norge for der at aflevere de døde og sårede fra kampen. De døde blev begravet på Kristiansand Kirkegård den 13. maj 1864, og 16 sårede blev behandlet på det derværende militærhospital. De øvrige sårede kunne behandles af skibslægerne ombord på skibene.
Episode af Kampen ved Dybbøl Natten mellem den 1ste og 2den Paaskedag
ID 387. Den 28. marts 1864 angreb preussiske tropper Dybbølstillingen for at skaffe plads til anlæg af det planlagte preussiske angrebsanlæg (stormparalleller). De danske tropper opfattede angrebet som en storm på Dybbølstillingen, og de imødegik derfor angrebet voldsomt.
Generallieutenant Georg Daniel Gerlach, commanderende General
ID 355. Generalløjtnant Georg Daniel Gerlach var overgeneral for felthæren under belejringen af Dybbølstillingen.
Capitain 20de Inf. Reg. F. H. E. H. Stockfleth
ID 438. Kaptajn Frederik Hannibal Edvard Harald Stockfleth var kommandør for 20. Regiments 2. Kompagni. Han deltog i den danske 8. Brigades modangreb den 18. april 1864. Under angrebet såredes Stockfleth let, hvorefter han under forsøget på at hjælpe en såret officersaspirant ramtes i baghovedet af en geværkugle og var død på stedet.
Premierlieutenant af 1ste Inf. Reg. P. J. C. Betzholz
ID 481. Svensk frivillig premierløjtnant Pehr Johan Conrad Betzholz deltog i krigen 1864 ved 1. Regiment 5. Kompagni fra den 16. april 1864.
Storgaden i Sønderborg
ID 382. Storgaden i Sønderborg med torvet foran det gamle rådhus i Sønderborg før bombardementet af byen den 2. og 3. april 1864 under den preussiske belejring af Dybbølstillingen.
Major af 4de Inf. Reg. P. J. F. Bauditz
ID 401. Major Peter Jacob Frederik Bauditz ved 4. Infanteriregiment, hvor han var chef for 2. Bataljon.
Oberstløjtnant Charles Beck
ID 336. Oberstløjtnant Charles Beck var chef for det danske 1. Infanteriregiment.
Premierlieutenant E. A. Bruhn
ID 397. Premierløjtnant Ernst Adam Bruhn var ved 17. Infanteriregiment 5. Kompagni. Han blev dræbt af en granat, som gik igennem væggen i blokhuset i Skanse 1 og eksploderede derinde. Ved samme lejlighed dræbtes sekondløjtnant Glørfeldt samt 10 menige og underofficerer, desuden såredes 1 officer og 39 menige.
I mangel af økse
ID 414. En situation fra en dansk baraklejr ved Dybbøl under krigen i 1864, hvor soldaterne som regel selv skulle sørge for madlavning.
Blomstermaler Henry Aumont, Menig i 1ste Inf. Reg,
ID 341. Henry Aumont blev såret den 6. februar 1864 under kampene ved Sankelmark/Oversø. Han døde den 8. februar 1864 af sårene.
Premierlieutenant af 3die Inf. Reg. B. D. M. Walter
ID 480. Premierløjtnant Barthold Detlef Melchior Walter var i krigen 1864 ved 3. Regiment 1. Kompagni. Fra den 15. juni 1864 var han kompagnikommandør for 1. Kompagni.
Capitain af 9de Inf. Reg. H. F. V. Meincke
ID 327. Kaptajn Harald Fredrik Vilhelm Meincke ved 9. Regiment faldt den 3. februar 1864 under et forsøg på at stoppe østrigerne fremrykning mod Kongshøj.
Efter fægtningen
ID 416. To danske ambulancesoldater er på vej med en båre for at hente en såret soldat.
Feltvagtens Tidsfordriv i ledige Øieblikke ved Strib Færgegaard
ID 460. Strib var overfartssted til Fredericia. De danske forsyninger til fæstningen Fredericia blev udskibet fra Strib.
Major Johan Anton Frederik Hoffmann, Stabschef ved 3die Division
ID 371. Major Johan Anton Frederik Hoffmann var stabschef ved 3. Division. Han blev den 8. marts 1864 såret af en granat foran Fredericia. Han blev bragt til lazarettet i Bogense, hvor han fik begge ben amputeret. Alligevel døde han den 4. maj 1864.
Et Regiment paa Veien fra Brohovedet til Dybbøl Mølle
ID 413. På billedet ses chausséen, som er hovedlandevejen mellem Sønderborg og Flensborg. Vejen førte fra pontonbroen over Alssund ved Brohovedskansen over Dybbøl Banke og videre mod Flensborg. Et dansk regiment er under belejringen af Dybbølstillingen i 1864 er på vej til Dybbølstillingen, hvor de herefter skal være i 6 dage.
Prospect af Brünn
ID 467. Danske krigsfanger blev fordelt til forskellige fæstninger i Preussen og Østrig under krigen 1864. Her ses byen Brünn (Østrig) - nu Brno i Tjekkiet.
Kjøretour til Graasteen paa en holstensk Ægtvogn
ID 350. Lokale bønder skulle køre for de krigsførende parter, hvilket kaldtes ægtkørsel. Her ses preussiske soldater i en sådan ægtvogn.
Premierlieutenant af 9de Inf. Reg. C. G. Rosen
ID 435. Premierløjtnant Carl Gustav Rosen var kommandør for 9. Regiments 8. Kompagni, og han deltog i den danske 8. Brigade modangreb den 18. april 1864. Under angrebet falder Rosen dødeligt såret i maven af et geværprojektil. Han blev bragt til lazarettet i København, hvor han døde den 24. april 1864.
Contreadmiral Charles Edouard van Dockum
ID 393. Kontreadmiral Charles Edouard van Dockum var i 1864 chef for Østersø-eskadren, som i første omgang bestod af Fregatterne "Jylland" og "Sjælland" samt korvetterne "Thor" og "Hejmdal". Eskadren skulle blokere de preussiske østersøhavne fra Rügen og til den russiske grænse. Specielt skulle østersøeskadren spærre den preussiske flåde inde i flådehavnene Stralsund, Swinemünde og Danzig.
Beboere af Sønderborg, paa flugt under Bombardementet
ID 392. Civile flygter over hals og hoved fra Sønderborg under bombardementet af byen den 2.-3. april 1864.
Slikken Morgensolskin paa et Gjærde ved Lille-Danevirke
ID 332. Danske soldater hviler sig på et gærde ved Lille-Danevirke bag Dannevirkestillingen i begyndelsen af februar måned 1864.
Udsigt fra Kongebroskoven over Snoghøi til Fredericia
ID 462. Udsigt fra Kongebroskoven på fyn tværsover Lillebælt til Jylland i 1864. Dette var hovedoverfartssted mellem Fyn og Jylland.
Fregatten Schwarzenberg efter Affairen ved Helgoland, med angivelse af de ramte steder
ID 453. Den østrigske fregat "Schwarzenberg" med angivelse af træffere efter kampen den 9. maj 1864 mellem den danske Nordsøskadre og den forenede østrigsk-preussiske eskadre.
Udsigt fra Mølleby i Sønderborg over Alssund og Dybbøl Banke
ID 383. Dybbøl Banke i baggrunden set fra en af bakkerne (Mølleby) omkring Sønderborg under krigen i 1864. Dybbøl Mølle anes på toppen af Dybbøl Banke og under den ses Skt. Marie Kirke.
Den preussiske stab, på lystsejlads fra Århus, lander ved Helgenæs
ID 472. Under den første våbenhvile (12. maj - 26. juni) i krigen 1864 havde de preussisk og østrigske tropper besat Jylland helt op til Limfjorden. Den fredelige periode under våbenhvilen blev brugt til at komme til kræfter igen ovenpå de første måneders anstrengende tjeneste i krigen. Her er Officerer fra den preussiske generalstab under en udflugt med sejlbåd fra Århus til Helgenæs.
Soldater ved Rendsborg tilberedende Middagsmad af deres Naturalforplejning
ID 305. En soldat kløver et bræt med sin fodfolkssabel og tre andre soldater laver mad over to bål. Vasketøj hænger til tørre.
Vesterhavs-Flotillen
ID 465. En afdeling af Vesterhavs-flotillen ødelægger fjendens transportbåde ved Dagebøl den 12. juli 1864.
Oberst Lasson
ID 426. Oberst Georg Henrik Lasson var i 1864 chef for 1. Infanteribrigade og faldt den 18. april 1864 under stormen på Dybbølstillingen under forsøget på at samle flygtende danske afdelinger til en forsat kamp mod de fremrykkende preussiske styrker, efter at de fleste danske skanser var faldet.
Kaffeselskab foran barakkerne ved Store Danevirke
ID 294. Der er sandsynligvis tale om en marketender, som har indrettet en lille bod til salg af bla. kaffe, som den lille gruppe danske soldater nyder midt i vintekulden i januar 1864.
Fru Marie Rasch
ID 347. Fru Marie Rasch ejede Hotel Rasch i Flensborg, hvor officerer yndede at komme. Hotellet lå på hjørnet af Storegaden (Große Str.) og Nørretorv (Norder Markt).
Marie Rasch gjorde en stor indsats for at hjælpe de mange danske sårede på lazaretterne i Flensborg. Også de danske krigsfangerne, som passerede gennem Flensborg, nød godt af hendes hjælp.
En sovesal på Gottorp Slot
ID 318. En sovesal på Gottorp Slot. Gottorp Slot i Slesvig by blev af danskerne brugt som kaserne mellem de to slesvigske krige. Under krigene blev det desuden brugt som lazaret.
En preussisk Parlamentaire ved Forposterne i Sundeved
ID 422. I forgrunden ses den preussiske forpostlinie overfor den danske forpostlinie, som ses i bagrunden foran skanserne, der ligger på toppen af Dybbøl Banke. En preussisk parlamentær til hest med hornblæser og fanebærer med hvidt flag (parlamentær).
Vore Forposter ved den nordlige Ende af Jernbanebroen i Rendsborg
ID 317. To danske forposter på vagt ved jernbanebroen over Ejderen i Rendsburg i januar 1864.
Secondlieutenant af 1ste Inf. Reg. H. P. C. Hjort
ID 328. Sekondløjtnant Hans Peter Carl Ernst Vilhelm Hjort ved 1. Regiment blev såret i knæet den 3. februar 1864 ved Overselk under kampene foran Danevirke. Han blev lagt ind i et hus, men blev senere taget til fange af de fremrykkende østrigske tropper, som sendte ham til lazarettet i Rendsborg, hvor benet blev amputeret. Hjort døde den 26. februar og begravedes den 29. på Garnisonskirkegården i Rendsborg.
Lasarethet i “Borgerforeningens” Locale i Flensborg
ID 340. Danskerne havde indrettet flere lazaretter i Flensborg som fx ses her i Borgeforeningens lokaler. Lazaretterne var oprette i forbindelse med den danske hærs besættelse af Danevirkestillingen.
Rolf Krake i Vemmingbund
ID 421. Skibet skulle under den preussiske belejring af Dybbølstillingen i 1864 støtte den udsatte venstre fløj i stillingen. Dette gjorde skibet med stor succes den 28. marts 1864. Rolf Krake var også i aktion den 18. april 1864, men det kunne ikke forhindre det danske nederlag.
Morgenbesøg hos underlægen
ID 339. En dansk soldat, der har meldt sig syg, er til undersøgelse hos regimentets underlæge.
Danmarks Bastion i Fredericia Fæstning
ID 463. En af bastionerne i fæstningen Fredericia efter at den var opgivet og forladt den 28. april 1864.
Preussisk bedrift i Aarhus
ID 474. Preussiske soldater i Århus er i færd med at rekvirere kvæg til den allierede besættelsesmagt under våbenhvilen (12. maj - 26. juni) i krigen 1864.
Secondlieutenant af 20de Inf. Reg. E. F. Køhler
ID 370. SekondløjtnantEmil Ferdinand Køhler var i krigen 1864 ved 20. Regiments 3. Kompagni.
Skandsearbeide ved Dybbøl
ID 351. Danske soldater på skansearbejde i Dybbølstillingen under krigen 1864.
Premierlieutenant F. L. Winsløv, af 4de Inf. Reg.
ID 402. Premierløjtnant Frantz Ludvig Winsløw faldt under kampene foran Dybbølstillingen den 17. marts 1864 ramt af en kugle i hovedet.
Premierlieutenant af 4de Drag. Reg. F. W. Meulengracht
ID 4788. Premierløjtnant Frederik Vilhelm Meulengracht ved 4. Dragonregiment blev såret ved Mysunde den 2. februar og døde den 3. februar 1864.
Orlogsmatroser på Landlov
ID 471. Under våbenhvilen i krigen 1864 fra den 12. maj til den 26. juni fik mange tropper ved hær og flåde orlog. Her ses danske matroser i løftet stemning måske på vej hjem for at besøge familierne.
Generallieutenant P. F. Steinmann
ID 479. Generalløjtnant Peter Frederik Steinmann havde i begyndelsen af krigen 1864 kommandoen over 3. Division, som skulle tage sig forsvaret af den centrale del af Danevirkestillingen. Under tilbagetrækningen fra Danevirkestillingen skulle Steinmann med 3. Division dække dette, hvilket han gjorde med stor dygtighed. Under disse kampe blev han såret, men han kom sig hurtigt og overtog herefter kommandoen over 1. Division i Dybbølstillingen. Efter nederlaget og tabet af Dybbølstillingen den 18. april 1864 fik han overdraget overkommandoen over de tilbageværende styrker på Als, og skulle nu tage sig af øen forsvar.
Capitain H. S. Gyldenfeldt, af 10de Inf. Reg.
ID 403. Kaptajn Holger Scheel Gyldenfeldt ved 10. Regiment var chef for regimentets 2. Bataljon. Han havde den 19. marts 1864 søgt dækning lige nord for Skanse 2 sammen med sin adjudant sekondløjtnant Carlson, da en granat fra Broagerland slog ned i voldkronen på Skanse 2 og granatstumperne fra granaten dræbte dem begge samt en menig på stedet.
Begyndelsen af Fægtningen den 22de Februar i Sundeved
ID 357. Dansk fremstilling af kampen den 22. februar 1864 foran Dybbølstillingen. Den dansk fægtningslinje ses på begge side af landevejen, der fører til Flensborg.
De danske grav på Christianssands Kirkegaard
ID 454. Efter kampen mellem den danske Nordsøeskadre og den forenede østrigsk-preussiske eskadre den 9. maj 1864 ved Helgoland sejlede den danske eskadre til Kristiansand i Norge, hvor man bragte de døde og sårede i land.
Træffere på fregatten Jylland
ID 456. Den danske fregat "Jylland" med angivelse af træffere efter kampen den 9. maj 1864 mellem den forenede østrigsk-preussiske eskadre og den danske Nordsø-eskadre.
Den af preusserne ødelagte Jernbanebro over Langaa
ID 468. Langå-broen blev sprængt af de preussiske besættelsestropper i Jylland den 26. juni 1864. Men den almindelige togdrift mellem Århus og Langå blev allerede genoptaget fra den 13. september. Passagererne måtte ved Langåbroen transporteres med en pram (en kåg) over åen, hvorefter de igen gik ind i et nyt tog, så de kunne fortsætte rejsen.
Ved Dybbøl Kirke den 17. marts 1864
ID 381. Den 17. marts 1864 foretager de danske tropper et udfald fra Dybbølstillingen i retning mod nordvest (Ragebøl) for at få bedre kendskab til de belejrende preussiske troppers placering.
“Fra Gaden” i Slesvig den 6te Februar
ID 333. Hovedparten af indbyggerne i Slesvig by jublede over danskerne tilbagetrækning fra Danevirkestillingen. De slesvig-holstenske og østrigske faner vejer fra husene.
Generalmajor P. H. C. du Plat, Commandeur for 2den Division
ID 427. Generalmajor Peter Henrik Claude du Plat faldt forsøgte under stormen den 18. april 1864 bag et gærde foran baraklejren at få overblik over situationen under sammenbrudet af den danske 8. Brigades modangreb, da han sammen med majorerne Schau og Rosen ramtes af geværkugler - alle døde.
Mlle Godeau paa Sønderborg Theater
ID 380. For at adsprede de danske soldater i Dybbølstillingen i 1864 blev der arrangeret underholdning på Sønderborg Teater, som lå i det senere Hotel Alssund.
Fru Caroline Stahnke
ID 346. Købmand Stahnkes hustru i Flensborg skaffede fornødenheder til de mange danske fanger samt sårede på lazaretterne i Flensborg under krigen i 1864.
Artilleriløjtnant C. W. B. Castenschiold
ID 418. Sekondløjtnant Carl Wilhelm Behagen Castenschiold (Castenskjold) var i 1864 ved fæstningsartilleriet. Castenschiold var fra den 20. marts 1864 i Skanse 2, hvor han sammen med løjtnant Anker skiftedes til at have kommandoen.
Paa Post i Dybbøl Skandser
ID 352. En dansk soldat står vagt ved en svær fæstningskanon i en skanse på Dybbøl.
Premierlieutenant af 18de Inf. Reg. F. W. Bruun
ID 372. Portræt af premierløjtnant og kompagnichef Frederik Wilhelm Bruun ved 18. Infanteriregiment. Han faldt under kampen den 22. februar tæt ved Bøffelkobbelskov.
Prins Friedrich Carl og Friherre von Gablenz
ID 316. Ludvig, Friherre v. Gablenz, Feltmarskalløjtnant og chef for det østrigske ekspeditionskorps (til venstre) samt Prins Friedrich Carl af Preussen, kommandør for det preussiske ekspeditionskorps.
Korsør-Dampskibets ankomst til Aarhuus under Vaabenhvilen
ID 473. På trods af at Jylland op til Limfjorden under våbenhvilen i krigen 1864 var besat af preussiske og østrigske tropper, så kunne man stadig rejse mellem den enkelte landsdele. Her ses damperen fra Korsør, som netop er ankommet til Århus.
Ellevte Infanteriregiment afslaar et Chok af “Lichtenstein-Husarer”
ID 335. Det danske 11. Regiment afslår et angreb af de berømmede østrigske Lichtenstein-husarer (Husaren-Regiment nr. 9), under kampene ved Sankelmark/Oversø den 6. februar 1864.
Secondlieutenant af 3die Inf. Reg. C. A. W. Bluhme
ID 4786. Sekondløjtnant Carl Andreas Wandel Bluhme ved 3. Regiment blev såret ved Mysunde den 2. februar og døde den 3. marts 1864.
Capitain af 2det Inf. Reg. S. U. R. Lundbye
ID 429. Kaptajn Sigvard Urne Rosenvinge Lundbye ved 2. Regiment var den 18. april chef for regimentets 2. Bataljon i stedet for major Johan Ditlev Høst, der var syg. Lundbye ledede forsvaret af den danske Skanse 4 under kampen den 18. april 1864. Efter skansen var omringet og prøjsiske tropper var trængt ind i selve skansen, overgiver han sig med hele skansebesætningen.
Capitain af 22de Inf. Reg. O. P. T. Grüner
ID 441. Kaptajn Otto Peter Traugott Grüner kommandør for 22. Regiments 2. Kompagni. Under slaget den 18. april 1864 stod Grüner med sit 2. kompagni i løbegraven mellem Skanse 2 og Skanse 3. Kompagnierne på hver side af Grüners kompagni blev drevet tilbage af de preussiske stormkolonner, hvorefter Grüners kompagni blev omringet og nedkæmpet. Grüner fik en kugle gennem hovedet. Under denne kamp faldt udover Grüner to officerer, en officersaspirant og 3 underofficerer.
Prospect af Sønderborg, til venstre foden af Dybbøl Banke
ID 377. Sønderborg Slot og indsejlingen til Sønderborg set fra foden af Dybbøl Banke i 1864.
En Strandvagthytte ved Alssund
ID 448. En primitiv hytte bygget bygget af forhåndenværende materialer til nogle af de mange danske vagtposter (strandvagter) langs Alssund.
Parti af slotsgården på Gottorp
ID 313. Den indre gårdsplads på Gottorp Slot i Slesvig by, som både i Treårskrigen og i krigen 1864 blev brugt som lazaret.
Skanse 6 på Dybbøl
ID 356. Billedet viser skanse 6 i Dybbølstillingen før det preussiske bombardement begynder den 15. marts 1864.
En Sneehytte ved Forposterne i Sundeved
ID 375. En dansk forpost i Sundeved foran Dybbølstillingen under krigen i 1864. Der er nok tale om en feltvagt, hvilket vil sige 30-40 soldater.
Parti af Danevirke med en af de nye skanser, Thyras vold og Valdemarsmuren
ID 309. De nye skanser i Danevirkestillingen var anlagt i 1861 og lå foran eller som her i selve Danevirkevolden. I baggrunden ses Skanse 14 og til højre den gamle Valdersmarmur.
Fæstningen Salzburg
ID 466. Danske krigsfanger blev fordelt til forskellige fæstninger i Preussen og Østrig under krigen 1864. Her ses fæstningen i Salzburg (Østrig).
Sønderborg brænder
ID 180. Sønderborg, som her ses fra Sundevedsiden, brænder under bombardementet den 2.-3. april 1864.
Det indre af logisskibet Dronning Marie
ID 301. Logiskibet "Dronning Marie" var en gammel udrangeret fregat bygget i 1824. Den var oprindeligt udrustet med 60 kanoner og blev anvendt under Treårskrigen. Men i 1864 var den udrangeret og lå i København som logiskib.
“En Boeuf paa Feltfod”
ID 374. En dansk officer og nogle menige soldater steger bøf eller noget andet over et ildsted i en gård.
Sønderborg havn
ID 384. Frederik VII's bro over Alssund, set fra den nordlige møllebakke ved Sønderborg. I midten af billedet ses Sønderborg Slot, der ligger ved indsejlingen til Alssund.
Skruefregatten Sjælland
ID 300. Fregatten var en af fire danske upansrede skruefregatter alle bygget i 1850'erne efter næsten de samme tegninger og de var udrustet med 30-32 30 pds. glatløbede kanoner samt 8-12 riflede 12 pds. kanoner.
Oberst T. C. Faaborg, Commandeur for 4de Inf. Brigade
ID 485. Oberst Theodor Christian Faaborg kommandør for 4. Infanteribrigade (4. og 6. Regiment). Han falder under forsvaret af Als den 29. juni 1864.
Troppers afmarch ad jernbanen
ID 297. Troppers afmarch med jernbanen fra Københavns Banegård i 1861. Billedet er egentlig fra uroen i 1861, men det blev påny anvendt i december 1863 for vise mobiliseringen.
Paa Forpost den 1st Februar 1864
ID 331. Danske forposter i skyder på fjendtlige forposter den 1. februar 1864 under tilbagetrækningen fra Ejderen til Dannevirkestillingen.
Major C. F. M. Rohweder, Commandeur for 10de Inf. Reg.
ID 411. Major Christian Frederik Marius Rohweder var kommandør for 10. Regiment. Han ramtes natten mellem den 12. og 13. april i brystet af en preussisk granat eller stumper fra denne. Han var dræbt på stedet.
Sønderborg havn
ID 378. Sønderborg havn var indtil midten af marts 1864 forsyningshavn for Dybbølstillingen. På billedet ses to dampere, den ene med dampen oppe, som lodser forsyninger og tropper på kajen foran Sønderborg Slot.
Mr. William E. Hall og Mr. Auberon Herbert
ID 388. Disse to englændere var af nysgerrighed rejst til Danmark for at opleve krigen i 1864. Under deres ophold i Sønderborg blev de noget ekscentriske englændere efterhånden respekteret, da de færdedes i skanserne selv under den værste granatild, og under kampene den 28. marts (påskedag) hjalp de de danske ambulancesoldater med at bringe sårede tilbage fra skanserne på Dybbøl Banke. For dette modtog Auberon Herbet dannebrogsordenens ridderkors.
Premierløjtnant H. E. Petersen
ID 407. Premierløjtnant Harald Edvard Petersen deltog i krigen 1864 ved 10. Regiment.
Krigsminister Christian Carl Lundbye
ID 290. Portræt af den danske krigsminister i 1864 oberst Christian Carl Lundbye.
Major i Generalstaben E. F. Schau, Stabschef ved 2den Division
ID 425. Ernst Frederik Schau var major i Generalstaben og stabschef ved 2. Division. Schau blev dødeligt såret af en geværkugle den 18. april 1864 under stormen på Dybbølstillingen.
Prospect af Slesvig og Haddeby, med omegn, set fra skanserne vestfor Frederiksberg
ID 308. Den del af centrum i Dannevirkestillingen, som grænser op til Slesvig by.
Scener ved en marketendervogn
ID 354. Marketenderne var en slags kræmmere, der som ansat ved regimentet tjente deres egen løn.
vore danske soldaters morgentoilette
ID 307. De danske soldater, der er indkvarteret i en by - muligvis Slesvig - vasker sig om morgenen. Det er i januar måned og det er frostvejr. Bemærk at vandpumpen er omviklet med isolerende halm.
En scene på batteriet i en orlogsmand
ID 450. En dansk sømand på et af de danske krigsskibe bliver klippet af en kammerat.
Sundeveds Kyst, taget fra Anrkilsøre paa Als
ID 379. Det danske krigsskib Absalon ses her ud for pynten på Kærhalvøen ved Arnkilsøre. Skibet var under den første del af belejringen af Dybbølstiliingen i 1864 stationeret ved nordenden af Als, hvor den skulle forhindre overraskende angreb mod Als, hvilket var en stor fare for Dybbølstillingen.
Troppetransport med dampskib
ID 185. En dansk troppetranport afgår fra København til Slesvig med dampskibet Aurora den 30. november 1863.
Panserkorvetten Danebrog
ID 409. Dannebrog var et moderne panserskib udrustet med 15 svære 60-pundige kanoner. Skibet indgik i den danske flådestyrke ved Als fra slutningen af marts 1864.
Søtræfningen ved Helgoland den 9de Mai 1864
ID 451. Skildring af kampen mellem den danske Nørdsøeskadre og en østrig-preussisk flådeafdeling den 9. maj 1864 ved Helgoland.
Secondlieutenant C. L. Roos, af 20de Inf. Reg.
ID 434. Svensk frivillig sekondløjtnant Carl Leonard Roos ved 20. Regiment deltog i den danske 8. Brigades modangreb under den preussiske storm på Dybbølstillingen den 18. april 1864. Under modangrebet faldt han, men der findes ingen beretninger om omstændighederne ved hans død.
Orlogscapitain Edouard Suenson
ID 452. Orlogskaptajn Edouard Suenson var chef for den danske Nordsø-skadre, som slog den østrig-preussiske eskadre ved Helgoland den 9. maj 1864.
Major i Generalstaben S. L. S. v. Rosen, souschef ved Armeens Overcommando
ID 424. Carl Ludvig Sigismund von Rosen var major i Generalstaben og souschef i Armeens Overkommando. Han faldt dødeligt såret af en geværkugle den 18. april 1864 under stormen på Dybbølstillingen. Han faldt sammen med General du Plat og major Schau, da de var fremme for at få overblik over situationen under den danske 8. Brigades modangreb. Rosen blev hårdt såret bragt til Nybøl lazaret, hvor han døde samme dag.
Første Infanteriregiment i Haandgemæng med Regimentet “Martini”
ID 5235. Kampen den 6. februar 1864 mellem Sankelmark og Oversø mellem det danske 1. Regiment og det østrigske regiment Martini, som her angiber. Nærkampen foregår med bajonet og kolbe.
En muciserende Cavalleri-piket i Dybbøl-østen
ID 8713. Et piket bestående af danske dragoner foran Dybbølstillingen underholder med en koncert med forhåndenværende midler.
Generalløjtnant de Meza med sin stab
ID 9752. General de Meza med stab inspicerer stillingen og tropperne ved Dannevirke.
Natteleie paa lægterne af de halvfærdige Baraktage ved Danevirke
ID 9753. Danske soldater på lægterne af de kun halvfærdige barakker bag Danevirkestillingen. Jorden er meget våd pga. af de sidste dages tøvejr.
Grav i Munkvolstrup Skov
ID 9754. Graven rummer 12 danske og 22 østrigske faldne efter kampen den 6. februar 1864 ved Sankelmark.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.