1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesmærker | Als & Sundeved | Sønderborg Vestre Kirkegård | Gravsten for 4 faldne svenske frivillige
Gravsten for 4 faldne svenske frivillige
ID 1490. Gravstenen er en granitsten med påsat hvid marmorkrans af egeløv, der omkranser en hvid marmorplade med sort skrift. Gravstedet ligger på Sønderborg Vestre Kirkegård.
Inskription:
1864 svenske frivillige Leut. C.L. Roos serct. L.A. Lundstöm (Lundström) Corporal G.R. Görransson (Göransson) Menig P.C. Lindblad Faldne i Kampen for Danmark.
Svensk frivillig, sekondløjtnant Carl Leonhard Roos var født i Stockholm 1821. Han deltog med hæder som frivillig i krigen 1848-51. I 1864 meldte han sig atter til frivillig tjeneste og ansattes som sekondløjtnant ved 20. Regiment. Den 18. april under stormen på Dybbølstillingen deltog han i den danske 8. Brigades modangreb og faldt her i kampen om Langdamgård. Preusserne afleverede liget ved Sønderborg den 19. april. Han blev begravet på Sønderborg Kirkegård den 29. april 1864. Roos er nævnt på en mindesten for kampen ved Langdamgaard, hvor han faldt.
Sergent Lundström faldt den 18. april på Skanse 9 og blev begravet samme sted sammen med 4 danske og 1 preussisk soldat. Der er rejst en mindesten for ham i Skanse 9, hvor han faldt.
Gustav Robert Göransson var fra Stockholm. Ved krigens udbrud meldte han sig til frivillig tjeneste og ansattes som korporal nr. 1 ved 2. Regiment 2. Kompagni. Under beskydningen fra de preussiske batterier ved Gammelmark den 28. marts faldt Göransson. Han blev begravet den 1. april på Sønderborg Kirkegård. Der er rejst en mindesten for ham ved Skanse 4, hvor han faldt.
Svensk frivillig Peter Frederik Christoffer Lindblad var fra Linköping. Han stod som menig nr. 18 ved 5. Regiment 3. Kompagni. Under kampen om "Frydendal" den 29. juni 1864 blev han hårdt såret af preusserne bragt på lazarettet på Sønderborg Slot, hvor han døde den 5. juli 1864. Den 10. juli blev han begravet på Sønderborg Kirkegård.
Kilder:- Tekst: Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als".
- Foto: Bjørn Østergaard, 2021
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.