1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesmærker | Als & Sundeved | Sønderborg Vestre Kirkegård | Gravsten for løjtnant Ernst Adam Bruhn
Gravsten for løjtnant Ernst Adam Bruhn
ID 1484. Gravstenen er en granitsten med påsat hvid marmorkrans af egeløv, der omkranser en hvid marmorplade med sort skrift. Gravstenen ligger på Sønderborg Vestre Kirkegård.
Inskription:
Ernst Adam Bruhn Premierlieutenant født 1827 faldt den 16. Marts 1864 i Dybbøl Skanse No. 1
Premierløjtnant Ernst Adam Bruhn, født 1827 i København, hvor faderen var general. Han gik på landkadetakademiet, men fik ikke sin eksamen. Da krigen brød ud i 1848 gik han frivillig med og avancerede til korporal ved gardehusarerne. 1850 udnævntes han til sekondløjtnant i Infanteriets Krigsreserve og ansattes ved 4. Forstærkningsbataillon, senere blev han forsat til linien. Ved krigens udbrud i 1864 stod han som premierløjtnant ved 17. Regiment. Den 16. marts, da 17. Regiment lå på Dybbølstillingens venstre fløj, rettede de preussiske batterier ved Gammelmark en voldsom ild mod skanse 1, 2 og 4. En granat slog igennem blokhuset i Skanse 1 og dræbte Prmlt. Bruhn, seklt. Gløerfeldt og 10 underofficerer og menige, medens en officer og 39 mand, alle af 17. Regiment blev såret. En midesten er rejst på stedet hvor Bruhn faldt. Bruhn's lig blev begravet den 21. marts på Sønderborg Kirkegård.
Kilder:- Tekst: Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als".
- Foto: Bjørn Østergaard, 2021
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.