1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsten for Sekondløjtnant Hjort
ID 13167. Sekondløjtnant Hans Peter Carl Ernst Vilhelm Hjort gjorde i Krigen 1864 tjeneste ved 1. Regiment. Han blev såret i knæet ved kampen foran Dannevirke den 3. februar 1864. Han blev opsamlet af østrigerne og bragt til lazarettet i Rendsborg, hvor han fik amputeret benet. Han døde den 26. februar og blev begravet på garnisonskirkegården den 29. februar 1864.
Inskription:
Lieutenant
Hans Peter Hjort
* 20. Dec. 1836
+ 26. Febr. 1864
Lokaliseringen af gravstedet på kirkegården er desværre ikke præcist.
Kilder:- Foto: Bjørn Østergaard (2019)
- Danske, tyske og østrigske krigergrave fra 1848/51 og 1864 i Slesvig-Holsten. Gerd Stolz og Heyo Wulf (2004).
Der er knyttet 2 arkivalier til denne artikel.
Secondlieutenant af 1ste Inf. Reg. H. P. C. Hjort
ID 328. Sekondløjtnant Hans Peter Carl Ernst Vilhelm Hjort ved 1. Regiment blev såret i knæet den 3. februar 1864 ved Overselk under kampene foran Danevirke. Han blev lagt ind i et hus, men blev senere taget til fange af de fremrykkende østrigske tropper, som sendte ham til lazarettet i Rendsborg, hvor benet blev amputeret. Hjort døde den 26. februar og begravedes den 29. på Garnisonskirkegården i Rendsborg.
Mindehøjtidelighed 26. februar 1994
ID 13168. På 130-års dagen for Hans Peter Hjorts død den 26. februar 1994 blev der af officerer ved det nu hedengangne Natohovedkvarter LANDJUT lagt en krans og aflagt honnør ved gravstedet. De tre officerer er fra venstre stabslæge P.T. Clausen, major O. Jacobsen og oberst K.E. Nielsen.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.