1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindetavle for menig Jens Nielsen
ID 13125. Mindetavle i Tjæreby Kirke for sognets ene faldne i Krigen 1864 Jens Nielsen. Menig Jens Nielsen gjorde tjeneste ved 2. Regiment 1. kompagni med nr. 619. Han var savnet efter slaget den 18. april 1864 på Dybbøl Banke.
Inskription:
MINDETAVLE OVER
MENIG SOLDAT VED 2 REGT. 1 COMP.
SØN AF AFBYGGER NIELS JENSEN AF HAARLØSE
FØDT D. 15. MARTS 1838,
FALDT FOR FÆDRELANDET VED DYPPEL D. 18 APRIL 1864.
DIN TAPPERHED NU HISSET GUD I HIMLEN LØNNER
OG DANSKE MINDES HERVED EN AF LANDETS SØNNER.
Menig ved 2. Infanteriregiment, 1. kompagni Jens Nielsen, født 15. marts 1838 på Hårløse Overdrev, Tjæreby sogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Niels Jensen og Anne Kirstine Hansdatter. Ses ikke hos Cohen.
Jen Nielsen (Haarløse) er opført på 2. Regiments tabsliste som savnet, men der er tilføjet at han fejlagtig er opført som savnet. Det er nok årsagen til at Cohen ikke har taget ham med.
Kilder:- Foto: Torben Thorsen (2023)
- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
- 2. Regiments tabsliste i Krigen 1864.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.