1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Melby Kirke: Mindetavle
ID 13122. Mindetavle i Melby Kirke over sognet 3 faldne i Krigen 1864.
Inskription:
Minde over Soldater, faldne 1864
Korporal Frederik Chr. Jørgensen, Hanehoved, faldt ved Dybbøl d. 18 April
Menig John Ole Hansen, Melby Præstelod, faldt ved Dybbøl d. 18 April
Menig Anders Kristensen, Adserbo Præstelod, faldt ved Dybbøl d. 11 April
Om de faldne:
- Midlertidig korporal ved 2. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 333 Frederik Christian Jørgensen, født 27. september 1839 i Hanehoved, Melby sogn, konfirmeret 1854 i Melby, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Jørgen Rasmussen og Maren Larsdatter. Cohen 1864/91: Frederik Christian Jørgensen Hanehoved.
- Menig ved 2. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 272 John Ole Hansen, født 24. februar 1836 i Melby præstelod, Melby sogn, konfirmeret 1850 i Melby, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Hans Olesen og Margrethe Johnsdatter. Cohen 1864/95: Johan (!) Ole Hansen Meelby.
- Menig ved 2. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 562 Anders Christensen, født 18. januar 1835 i Helsinge, Helsinge sogn, Frederiksborg amt, konfirmeret 1850 i Valby kirke, såret ved Dybbøl 11. april 1864, død på Augustenborg lazaret 26. april, begravet på Augustenborg kirkegård 1. maj. Søn af skomager Christen Pedersen og Margrethe Pedersdatter. Husmand i Asserbo præstelod, Melby sogn 1860. Gift samme år med Christiane Marie Johansen (f. 1829), der som enke giftede sig i 1866 med Hans Jensen (f. 1835), der overtog husmandsstedet. Cohen 1864/92: Anders Christensen Helsinge.
- Foto: Torben Thorsen (2023)
- Tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.