1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesmærker | Friedrichstadt, Schleswiger Strasse, Friedhof | Grav med 8 faldne danske soldater
Grav med 8 faldne danske soldater
ID 12996. Mindesten over grav med 8 danske soldater faldne den 25. august og 8. september 1850. Ved en rekognoscering den 8. september mod Süderstabel faldt løjtnanterne O.L.T. Fick og C.A. Wendt og 6 menige fra 7. Liniebataillon samt en menig fra 4. Reservebataillon. Wendt blev ikke begravet på kirkegården men førtes efter familiens ønske til København og begravedes på Garnisonskirkegården.
Inskription:
Denne Steen satte det danske Folk over sine trofaste Sønner.
Anders Mikkelsen Staxrode, af 4de Reservebataillon.
Falden for Fædrelandet d. 25de Augst. 1850.
Christian Brask Jensen, Stendige, af 4de Reservebataillon
Sergeant Jens Laursen Toustrup.
Lars Christian Rasmussen, Vadstehede.
Jens Nielsen, Giedved.
Peter Larsen, Rye.
Anders Mortensen, Koldt.
Søren Jensen, Vedsted.
Alle af 7de Linie Infanterie Bataillon, og alle faldne for Fædrelandet d. 8de Septbr. 1850.
Om de faldne:
- Menig ved 4. Reservebataljon, 3. kompagni, nr. 226 Anders Mikkelsen, født den 6. januar 1827 i Staksrode, Barrit sogn, Vejle amt, som søn af gårdmand Mikkel Jensen Dam og Anne Kirstine Sørensdatter. Boede i fødegården i 1850. Han faldt den 25. august 1850 under en rekognoscering mod Süderstapel. Han blev begravet på Friedrichstadt kirkegård den 28. august. Cohen 1850/76: Anders Mikkelsen Staxrode (Vejle amt).
- Menig ved 4. Reservebataljon, 3. kompagni, nr. 45 Christian Brask Jensen, født 2. april 1816 i Stendigehus, Ferring sogn, Ringkøbing amt, konfirmeret 1831 i Ferring, faldet ved Stapelholm den 8. september 1850, begravet på Friedrichstadt kirkegård 12. september. Søn af indsidder Jens Christian Pedersen Kronborg og Mette Christiansdatter (Brask). Faderen købte senere Kronborghus i Ferring sogn. Christian var tjenestekarl på en gård i Staby i 1850. Cohen 1850/76: Christian Brask Jensen Steendige (Ringkøbing amt).
- Sergent ved 7. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, nr. 5 Jens Laursen, født 10. maj 1821 i Toustrup, Dallerup sogn, konfirmeret 1836, såret ved Friedrichstadt 8. september 1850, død på Friedrichstadt lazaret 10. september, begravet på Friedrichstadt kirkegård 12. september. Søn af husmand Laurs Therkildsen og Karen Andersdatter. Træskomand i Laven, Linå sogn. Gift med Marianne Rasmusdatter, med hvem han havde en søn. Da han endnu var konstabel, blev han udnævnt til Dannebrogsmand 13.9.1848. ? Mindetavle i Linå kirke. Cohen 1850/57: Jens Laursen Toustrup (Skanderborg amt)
- Menig ved 7. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 35 Laurs Christian Rasmussen, født 21. november 1826 på Vadsted hede, Søby sogn, Skanderborg amt, konfirmeret 1841 i Søby, faldet ved Süderstapel 8. september 1850, begravet på Friedrichstadt kirkegård. Søn af tjenestekarl Rasmus Laursen Aabye, Klintrup, Røgen sogn, og Maren Christensdatter, Vadsted hede. Forældrene var ikke gift, men moderen giftede sig i 1830 med smed Hans Laursen i Vadsted. Laurs boede endnu hjemme i 1845. Cohen 1850/55: Lars Christian Rasmussen Vadstedhede (Skanderborg amt).
- Menig ved 7. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 352 Jens Nielsen, født 27. august 1816 i Gedved, Tolstrup sogn, Skanderborg amt, såret ved Süderstapel 8. september 1850, død på Friedrichstadt lazaret 9. september, begravet på Friedrichstadt kirkegård 12. september. Søn af indsidder Niels Jensen og Maren Eskildsdatter. Indsidder og tjenestekarl i Blirup, Vær sogn i 1850. Gift med Anne Frandsdatter. Cohen 1850/56: Jens Nielsen Gjedved (Skanderborg amt).
- Menig ved 7. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 154 Peder Laursen, født 5. juli 1822 i Gammel Rye, Gammel Rye sogn, Skanderborg amt, såret ved Süderstapel 8. september 1850, død på Friedrichstadt lazaret 10. september, begravet på Friedrichstadt kirkegård 12. september. Søn af husmand og træskomand Laurs Jørgensen og Karen Pedersdatter. Træskokarl hos faderen i Gammel Rye i 1850. Cohen 1850/56: Peter Laursen Rye (Skanderborg amt).
- Menig ved 7. Linjeinfanteribataljon, 3. kompagni, nr. 81 Anders Mortensen, født 14. august 1822 i Kolt, Kolt sogn, Aarhus amt, faldet ved Süderstapel 8. september 1850, begravet på Friedrichstadt kirkegård. Søn af bolsmand Morten Rasmussen og Sidsel Hansdatter. Tjenestekarl i Ormslev, Ormslev sogn i 1845. Cohen 1850/55: Anders Mortensen Koldt (Aarhus amt).
- Menig ved 7. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 122 Søren Jensen, født 26. februar 1824 i Vedslet, Vedslet sogn, Skanderborg amt, faldet ved Süderstapel 8. september 1850, begravet på Friedrichstadt kirkegård. Søn af gårdmand Jens Madsen og Maren Madsdatter. Cohen 1850/55: Søren Jensen Vedsted [sic!] (Skanderborg amt).
- Foto: Jens Jacob Refshauge Beck (2023)
- Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
- "Danske Mindesmærker og Krigergrave i Sønderjylland fra Krigene 1813, 1848-50 og 1864" af Kapt. Hector Boeck (1940).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.