1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindetavle for gårdmand Niels Nielsen
ID 12966. I kirken er ophængt en oval kobbertavle over gårdmand Niels Nielsen, der i Krigen 1864 gjorde tjeneste som menig ved 22. Regiments 5. Kompagni med nr. 251. Han var savnet efter slaget den 18. april på Dybbøl Banke.
Inskription:
MINDE OVER GAARDMAND NIELS NIELSEN FØDT I HYLLESTED den 21de SEPTBR. 1831, GIFT den 2den DECEMBR. 1859 MED METTE CATHRINE CHRISTENSEN EFTERLADER SIG 2de SØNNER.
SOM DEN KJÆRLIGSTE SØN, ÆGTEFÆLLE OG FADER SAVNES HAN DYBT. SOM TROFAST KÆMPER FOR SIT FÆDRELAND FALDT HAN AGTET OG ÆRET AF ALLE den 18de APRIL I DYBBØL SKANDSER.
Om den faldne:
Niels Nielsen er født den 21. september 1831 i Hyllested, Hyllested sogn og konfirmeret 1846 i Hyllested kirke. Han var søn af gårdmand og sognefoged Niels Nilesen og Severine Hansdatter. Niels Nielsen blev gårdmand i Hyllested og gift i1859 med Mette Cathrine Christensdatter. Mette og Niels fik to sønner sammen. Ifølge lægdsrullen aftjente Niels sin værnepligt ved 8. Bataljon i 1856 og seks år senere blev han overført til forstærkningen. Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt, 342. lægd, nr. 28. Han gjorde i Krigen 1864 tjeneste som menig ved 22. Regiment 5. kompagni med nr. 251 og blev meldt savnet efter kampene på Dybbøl Banke den 18. april 1864. Ses ikke hos Cohen. Han formodedes faldet i krigen, og Randers amt gav i januar 1865 enken tilladelse til at sidde i uskiftet bo.
Mette Cathrine Christensdatter giftede sig i 1867 med mejeriforpagteren på Møllerup, Johan Heinrich Carl Precht.
- Foto: Torben Thorsen, februar 2023
- Tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.