1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesmærker | Assistens Kirkegård | Oluf William Petersen (Gardens lille tambour) | Den lille tambour
Den lille tambour
ID 12921. Artikel bragt i avisen København den 2. oktober 1910 i forbindelse med Oluf William Petersens 50-års soldaterjubilæum.
Gardens lille Tambour ved Dybbøl kan i morgen, mandag, fejre sit 50-års soldaterjubilæum. Omtrent lige så mange år er det siden han blev enarmet. Armen blev knust ved Dybbøl af en granat.
Tambourjubilaren ? William Petersen hedder han i vejviseren og krigsråd er hans titel ? sidder og fortæller os om hin dag, da han mistede sin arm: - Ja, det var jo den 18. april. Jeg fik 6 sår på en gang. Stykkerne regnede jo ned omkring os. Et af dem dræbte den underkorporal, hvis gevær jeg brugte. Han døde en time efter ? Og hvad skete der med Dem? ? Garderne bar mig over i ambulancen. Jeg lå og havde bevidstheden hele tiden. Og så fik jeg mit 7. sår på vejen til ambulancen.
Men endnu holdt jeg bevidstheden. Først da jeg kom ombord på en af de yachter Nordstjærnen havde på slæb mistede jeg den. Jeg vågnede igen, da ambulancen stod midt på gulvet i Landkadetskolen [lazaret i København]. Hvilken tanke greb Dem så, da De så hvor de lå? ? At jeg vi ville i seng. Det syntes jeg, at jeg kunne trænge til. ? Og så kom De altså i seng? ? Ja. Og jeg sov om en sten til næste morgen. Da vågnede jeg med smerter i min arm. Så gik professor Drachmann ? Holgers far ? i lag med mig. Jeg skulle af med armen. Og jeg var ligeglad, for jeg kunne nok indse, at jeg kunne ikke beholde armen i den forfatning som den var i.
Mens jeg så lå, kom kammerjunker Rosen og premierløjtnant Schulter. Dem lå jeg og lo ad. Så spurgte Rosen: - Hvad skal man gøre for at få Dem alvorlig? Jeg svarede: Der er ikke andet at gøre end at sætte hovedet af! Det er vist det man kalder galgenhumør, ikke sandt? Men jeg lå jo der og trak bunker af folk. Alle skulle hen og se mig 18 års knægt, Gardens lille Tambour. Og grevinde Frijs, Mogens mor, plejede mig forfærdelig pænt. Hun var jo nødt til at være i byen, for østrigerne lå på Frijsenborg. Men som sagt, de stod i 7-8 geledder omkring min seng, de ville jo ind og se på den størrelse ? Den gamle Tambour smiler veltilfreds ved tanken om den opsigt han var genstand for ? hin 18 års knægt, hvis arm, der havde slået Gardens tromme, var blevet knust af en granat.
46 år er gået siden da. Man skulle forsværge det. Bred og kraftig sidder han på stolen og fortæller om de svundne dage. Og når han i morgen fejres som 50 års soldater-jubilar, da vil den gamle kærnekarl igen se 7-8 geledder stå omkring sig, ivrige efter at hylde Gardens Tambour, hvis gode humør på trods af alle legemlige molester, vil bestå, så længe hovedet bare sidder nogenlunde fast på kroppen.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.