1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted for såret veteran fra 1864
ID 12903. Peder Jensen fra Kokborg Huse gjorde i Krigen 1864 tjeneste som menig ved 20. Regiment 7. kompagni nr. 217. Han blev såret på Dybbøl Banke og taget til fange den 18. april 1864, mistede det ene øje og blev kasseret den 1. august 1864. Han døde den 18. januar 1867 og blev begravet på Thyregod Kirkegård.
Inskription:
Minde over Peder Jensen, født i Kokborg d. 28. Octbr. 1837, saaret ved Dybbøl 18. April 1864, død i Kokborg d. 18. Januar 1867. Hvil i Fred.
- Foto: 2022-10-16 Torben Thorsen
Der er knyttet 1 arkivalier til denne artikel.
Brev til Jacob Plaetner om Peder Jensens død
ID 12915. Brev til Jacob Plaetner skrevet den 27. januar 1867 af skolelærer Christian Christiansen i Kokborg. Jacob Plaetner havde som frivillig hjulpet sårede danske soldater på lazaretterne i Flensborg. Han opretholdt kontakten til mange af de sårede efter at de var bragt til Garnisonshospitalet i København eller var hjemsendt.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.