1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Lintrup Kirke
ID 12870. Mindetavle for menig Jesper Pedersen som i Krigen 1848-51 gjorde tjeneste ved 10. Lette Infanteribataljon, 1. kompagni med nr. 108. Han omkom ved en ulykke den 18. april 1849 i Nordre Brohoved, da en barak styrtede sammen. Han blev begravet på Sønderborg Kirkegård den 20. april 1849.
Inskription:
MINDE
helliget
Jesper Pedersen
fød i Douer den 22. Mai 1823, død ved
Dyppel i Sundeved den 18 April 1849,
jordet paa Sønderborg Kirkegaard.
Kongen og Fædrelandet tro deeltog
han i slagene ved Bau den 9 April,
ved Slesvig den 23 s.M. ved Dyppel
i Sundeved den 28 Mai, den 5 Juni 1848
og den 13 April 1849.
Han stred og døde
sin Ed og Konge tro,
Held dem der bløde
for Fædrelandets Roe.
Jesper Pedersen var født den 22. maj 1823 i Dover, Lintrup sogn og konfirmeret 1839 i Lintrup kirke. Han var søn af gårdmand Peder Sørensen og Karen Jespersdatter.
Mindetavlen for Jesper Pedersen hang oprindeligt på skibets nordvæg i Lintrup Kirke. Den har i en periode været opbevaret på kirkens loft i hvert tilfælde indtil 1954. I dag hænger mindetavlen på siden af orglet.
Kilder:- Foto: Torben Thorsen (2022 og 2024)
- Tekst: Cohen 1849/side 174: Jesper Petersen.
- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.