1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindestøtte for faldne i Krigen 1864
ID 12863. På Asperup Kirkegård sydvest for kirken står en mindestøtte for faldne i Krigen 1864 fra lazarettet i Båring.
Inskription:
Mindestøtte over danske Krigere som her begravedes fra Lazarettet i Baaring i Aaret 1864.
J. Jørgensen, 21 J.R. 6 Cp: No. 573.
A. Petersen, 19 J.R. 4 Cp: No. 485.
S. Rasmussen, 9 J.R. 5 Cp: No. 220.
P. Christoffersen, 7 J.R. 4 Cp: No. 96.
H. P. Hansen, 4 D.R. 2 Esd: No. 186.
A. Nielsen, T:K: 9 Brgd: No. 485.
P. Henriksen, 13 J.R. 1 Cp: No. 110.
C. Jensen, 1 Art. R: 6 Batteri.
Guds Fred være med Eder.
Om de faldne:
- Menig ved 21. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 573 Jens Jørgensen, født 1. marts 1836 i Dybbøl, Dybbøl sogn, Sønderborg amt, konfirmeret 1851 i Dybbøl kirke, død af tyfus på Båring lazaret 15. april 1864, begravet på Asperup kirkegård 18. april. Søn af inderste, senere parcellist Iver Jørgensen og Anne Marie Christensen. Cohen 1864/164: Jens Jørgensen Dybbøl.
- Menig ved 19. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 485 Anders Pedersen Paaske, født 14. december 1839 i Horne, Horne sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1854 i Horne kirke, død af tyfus på Båring lazaret 15. april 1864, begravet på Asperup kirkegård 18. april. Søn af husmand Peder Andersen Paaske og Anne Marie Pedersdatter. Tjenestekarl i Horne 1860. Cohen 1864/154: Anders Petersen Paaske Horne.
- Menig ved 9. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 220 Søren Rasmussen, født 23. februar 1835 i Firgårde, Dover sogn, Skanderborg amt, konfirmeret 1849 i Dover kirke, død af tyfus på Båring lazaret 25. april 1864, begravet på Asperup kirkegård 29. april. Søn af husmand og smed Rasmus Hagensen og Johanne Laursdatter. Tjenestekarl i Forlev, Skanderup sogn 1860, men vendte senere tilbage til Dover sogn. Tilgangsrullen for Skanderborg amt 1863, 61. lægd, nr. N 4. Cohen 1864/126: Søren Rasmussen Fiirgaard.
- Menig ved 7. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 96 Peder Christoffersen, født 23. april 1836 i Koster, Stege landsogn, Præstø amt, død af tyfoid lungebetændelse på Båring lazaret 6. maj 1864, begravet på Asperup kirkegård 9. maj. Søn af daglejer Christoffer Hansen og Anne Pedersdatter. Familien flyttede til Tærø, Kalvehave sogn i 1843. Peder var tjenestekarl i Langø, Kalvehave sogn i 1855. Hovedrullen for Præstø amt 1858, 67. lægd, nr. 142. Cohen 1864/118: Peter Christoffersen Koster.
- Dragon ved 4. Dragonregiment, 2. eskadron, nr. 186 Hans Peter Hansen, født 24. oktober 1840 i Tostenæs, Fanefjord sogn, Præstø amt, død af tyfoid lungebetændelse på Båring lazaret 10. maj 1864, begravet på Asperup kirkegård 14. maj. Søn af indsidder Hans Henrik Stammer og Anne Kirstine Hansdatter. Boede hjemme hos moderen i Tostenæs i 1860. Hans navn findes også på mindetavlen i Fanefjord kirke. Cohen 1864/85: Hans Peter Hansen Tostenæs.
- Trænkusk ved 9. Infanteribrigade, nr. 485 Anders Nielsen, født 25. oktober 1839 i Norring, Folby sogn, Aarhus amt, konfirmeret 1854 i Folby kirke, død af tyfus på Båring lazaret 24. maj 1864, begravet på Asperup kirkegård 27. maj. Søn af gårdmand Niels Hansen og Maren Kirstine Nielsdatter. Boede hjemme hos forældrene i Norring i 1860. Hovedrullen for 4. udskrivningsdistrikt 1862, 225. lægd, nr. 116. Cohen 1864/118: Anders Nielsen Nørring.
- Menig ved Arbejdsbataljonen, 13. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 110 Peder Henriksen, død af mavebetændelse på Båring lazaret 21. juni 1864, begravet på Asperup kirkegård 25. juni. Ses ikke hos Cohen.
- Konstabel ved 1. Artilleriregiment, 6. batteri (Thestrup), nr. 22 Christian Jensen, født 9. september 1838 i Lestrup, Egebjerg sogn, Holbæk amt, konfirmeret 1853 i Egebjerg kirke, druknet ved badning i en mergelgrav ved Hindsgavl 9. juli 1864, begravet på Asperup kirkegård 11. juli. Søn af tjenestekarl Jens Olesen og Anne Marie Hansdatter. Forældrene var ikke gift. Faderen stammede fra Skippinge, Vallekilde sogn, og moderen boede hos sin mor Christine Andreasdatter i Lestrup. Christian voksede op hos bedstemoderen. I 1862 flyttede han til Asminderød i Nordsjælland. Tilgangsrullen for Frederiksborg amt 1862, 34. lægd, nr. M 47. Cohen 1864/79: Christian Jensen Ledstrup.
- Foto (nærbillede af mindestøtte): 2022-09-11 af Jens Jacob Refshauge Beck og (total) 2022-09-26 af Torben Thorsen.
- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.