1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Aal Kirke: Mindetavle 1848-51
ID 12810. Mindetavle af fyrretræ over sognets to faldne i Krigen 1848-51. Tavlen blev opsat den 8. september 1851, men er siden nedtaget og deponeret på Varde Museum.
Underjæger Mads Hansen gjorde tjeneste ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 2. kompagni med nr. 185. Han falder ved Adsbøl den 3. april 1849. Menig Niels Christian Olesen gjorde tjeneste ved 4. Reservebataljon, 3. kompagni med nr. 82. Han blev såret ved Stapelholm den 8. september 1850 og dør på Rendsborg Lazaret.
Inskription:
Mindetavle for Aal Sogns faldne Kriger. Aarene 1848, 49 0g 50.
Mads Hansen, føt Søhuse d. 20. November1823, falt i slaget
ved Aspel d. 3. April 1849.
Niels Christian Olesen, føt V. Vrøgum d. 22. Augus. 1818.
Falt i slaget ved Stabelholm d. 8. September 1850.
I som udi Krigens rækker,
Have ofred Liiv og Blod.
Ogsaa for vor Konge god.
Om eders Navne vi vel Frede
Som en nylig plantet Hegn,
I som Seier haver Vunden
Og som Stred for Korsets tegn.
See den fane som her Vaier,
Tapper Stred i hor den Stod,
Ja, i ofred Hvad i eiede
Døden den blev eders Lod.
Hver dag for for eder vi opsente,
Vor bøn til Gud i Himmelen
Dog han eders Dage endte,
Hidset skal i have Løn.
For den Daad i har udøvet
Udi Krigers rækker her,
Ja saa ofte Faren prøvet
Nu i den ei mere seer,
Eders Lægem trygt nu hviler
Udi Gravens mørge dal,
Og eders Sjel til Gud opstiger,
Blandt Englene og de Udvaldes tal.
See den Sabels blanke Skive,
Har ei Dræbet disse Mænd.
Flintens Kule som der Piber
Gjennem Loften baares frem.
Den har funden deres Hjerter
Og den gjennemtrenget har,
Villig de i Kampen droge
Og tolmodig Korset bar.
Brødere som ei tilbage
Lad os Stedse mindes de,
Som slægt og venner droge,
For ei mere dem at see,
Dog den Tankke os skal Glæde,
At vi eengang med dem Samles skal
Udi Evig fryd og Glæde,
Hvor vi ei meer skal skiles ad.
Lad derfor Sorgens bittere Taarer
Ei mere eders kinder væde her,
I, som nu her stoer tilbage
Forældre, Hustru, og Børne kjer,
Thi den Dag vil eengang komme
At i atter Samles skal
Blandt de Hellige og Fromme,
Udi Himlens høie Sal.
Forfærdiget og Frofattet af Sidstnævendes Broder,
Christen Olesen d. 8. September 1851.
Om de faldne:
- Underjæger ved 1. Forstærkningsjægerkorps, 2. kompagni, nr. 185 Mads Hansen, født 15. september 1821 i Søhuse, Ål sogn, konfirmeret 1836, faldet ved Adsbøl 3. april 1849, begravet af fjenden i Gråsten slotshave, men han blev senere taget op og begravet på Adsbøl kirkegård. Søn af gårdmand Hans Jeppesen og Anne Cathrine Sørensdatter. Tjenestekarl i Vejers, Oksby sogn i 1845. Cohen 1849/137: Mads Hansen Soehuse
- Menig ved 4. Reservebataljon, 3. kompagni, nr. 82 Niels Christian Olesen, født 22. august 1818 i Vester Vrøgum, Ål sogn, konfirmeret 1833, såret ved Stapelholm 8. september 1850, taget til fange, død efter amputation på Rendsburg lazaret 6. oktober, begravet på Rendsburg kirkegård 8. oktober. Søn af gårdmand Ole Nielsen og Maren Christensdatter. Husmand i Borre, Ål sogn i 1850. Gift 1838 med Ide Helene Jensdatter, med hvem han fik fem børn. Cohen 1850/77: Niels Christian Olsen Vrøgum (Ringkøbing amt)
- "Tøjhusmuseets Bog om Treaarskrigen 1848-49-50" (Kbh. 1949) Bind 2, side 218-19.
- Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.