1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindetavle for sognets faldne i de slesvigske krige
ID 12778. I Stadil kirke opsattes den den 19. marts 1851 en mindetavle over tre faldne i Krigen 1848-51. Tavle blev i 1920 erstattet af en ny mindetavle, udført af kunstmaleren J. Larsen Stevns. Den nye tavle påførtes yderligere tre faldne i Krigen 1864.
Inskription:
Minde over de faldne i begge Slesvigske Krige
Niels Olesen Brumbjerg saaret 6. April 1849 ved Dybbøl, d. 8. Oktb. 1849.
Niels Nielsen Alrum falden ved Fredericia 6. Juli 1849.
Lars Jensen Skjeldmose falden ved Isted 25. Juli 1850.
1864
Jens Jensen Langager saaret 17. Marts, død Dagen efter.
Jens Peder Jensen Skjeldmose savnet siden den 18. April.
Jens Jørgensen Vandborg saaret 29. Juni, død 15. Septb. 1864.
INGEN HAR STØRRE KJÆRLIGHED END DENNE
AT EN SÆTTER SIT LIV TIL FOR SINE VENNER.
Om de faldne:
- Menig ved 2. Forstærkningsbataljon, 1. kompagni, nr. 72 Niels Olesen, født 18. oktober 1822 i Brunbjerg, Stadil sogn, såret ved Dybbøl 6. april 1849, død af lungesvindsot på Københavns garnisonshospital 8. oktober, begravet på Garnisons kirkegård 12. oktober. Søn af husmand Ole Jensen og Johanne Jørgensdatter. Tjenestekarl i Halkær, Stadil sogn i 1845. Cohen 1849/134: Niels Olsen Brunbjerg.
- Menig ved 8. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 156 Niels Nielsen, født 20. juli 1822 i Alrum, Stadil sogn, faldet ved Fredericia 6. juli 1849, begravet på Trinitatis kirkegård 8. juli. Søn af gårdmand Niels Nielsen og Karen Olesdatter. Cohen 1849/113: Niels Nielsen Alrum.
- Menig ved 12. lette Infanteribataljon, 1. kompagni, nr. 324 Lars Jensen, født 30. august 1823 i Skelmose, Stadil sogn, faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensburg Skt. Mariæ kirkegård 28. juli. Søn af gårdmand Jens Graversen og Anne Sylvestersdatter. Var bror til nedennævnte Jens Peter Jensen. Cohen 1850/63: Lars Jensen Skjeldmose (Ringkøbing amt).
- Menig ved 8. Infanteriregiment, 4. kompagni, overkomplet nr. 17 Jens Jensen, født 6. maj 1837 i Langager, Stadil sogn, såret ved Dybbøl 17. marts 1864, taget til fange, død på Rinkenæs lazaret 18. marts, begravet på Rinkenæs kirkegård 23. marts. Søn af husmand Jens Christian Jensen og Kirsten Christiansdatter. Tjenestekarl i Halkær, Stadil sogn i 1860. Cohen 1864/120: Jens Jensen Landager.
- Underkorporal ved 9. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 276 Jens Peter Jensen, født 25. marts 1838 i Skelmose, Stadil sogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af husmand Jens Graversen og Anne Sylvestersdatter. Cohen 1864/123: Jens Peter Jensen Skjelmose.
- Menig ved 4. Infanteriregiment, 1. kompagni, nr. 556 Jens Jørgensen, født 23. august 1834 i Mejlby, Stadil sogn, såret på Als 29. juni 1864, død på Aabenraa lazaret 15. september 1864, begravet på Aabenraa kirkegård 20. september. Søn af husmand Jørgen Jensen og Anne Christensdatter. Tjenestekarl i Fuglbjerg, Stadil sogn i 1855. Cohen 1864/103: Jens Jørgensen Meilby.
- Foto: Torben Thorsen (2022)
- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.