1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesmærker | Hee kirke: To mindetavler for faldne i de slesvigske krige | Mindetavle for Hee sogns faldne i Krigen 1864
Mindetavle for Hee sogns faldne i Krigen 1864
ID 12770. Mindetavle i Hee Kirke for Hee og No sogns 5 faldne i Krigen 1864. Alle skal være faldet på Dybbøl Banke den 18. april 1864.
Inskription:
Minde
over de faldne Krigere af Hee og No i 1864.
Knud Andersen Lybek,
Christen Nielsen Sønderbye,
Laurids Jensen Øster-No,
Johannes ibid.,
alle Fire savnede fra Slaget ved Dybbøl
Niels Jensen Øster No,
død paa Bogense Lazareth d. 25. April.
Oprigtig Tak vu yde vil Enhver,
Som tappert stred mod Fjendens store Skarer,.
Men dog vor Tak skal gjælde dem især,
som Livet gav for Danmark at forsvare.
Ophængt af taknemmelige Sognebeboere.
Om de faldne:
- Menig ved 8. Infanteriregiment (?) Knud Andersen, født 9. maj 1831 i Haelby, Hee sogn, konfirmeret 1846, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand. Flyttede med forældrene til en gård i Lybæk, Hee (No) sogn. Ifølge lægdsrullen 1863 havde Knud Andersen aftjent sin værnepligt ved 8. Bataljon i 1854. Han formodedes død i krigen. Ses ikke hos Cohen.
- Underkorporal ved 9. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 127 Christen Nielsen, født 19. december 1837 i Lybæk, Hee (No) sogn, konfirmeret 1852, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af indsidder Niels Christensen og Mette Jensdatter. Flyttede med forældrene til en hus i Sønderby, Hee sogn. Cohen 1864/123: Christen Nielsen Lybek.
- Menig ved 20. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 297 Laurits Jensen, født 20. maj 1840 i Øster No, Hee (No) sogn, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af tjenestekarl, senere gårdmand Jens Nielsen og Else Lauritsdatter. Cohen 1864/161: Lauritz Jensen Østernoe
- Menig ved 9. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 371 Johannes Hansen, født 3. december 1839 i Alrum, Stadil sogn, konfirmeret 1854, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Hans Jensen og Inger Jensdatter. Tjenestekarl i Ringkøbing i 1860. Gift 1861 med Johanne Marie Andreasdatter, Øster No. Cohen 1864/123: Johannes Hansen Abrum (!)
- Menig ved 9. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 416 Niels Jensen, født 24. maj 1839 i Øster No, Hee (No) sogn, konfirmeret 1854, død på Bogense lazaret 25. marts 1864, begravet 29. marts. Søn af gårdmand Jens Nielsen og Else Lauritsdatter. Både kirkebogen for Bogense og Cohen har soldaten opført som Jens Jensen, men ifølge lægdsrullen 1863 var det Jens Nielsens søn Niels, der døde i krigen. Cohen 1864/126: Jens Jensen Østermo (!)
- 2022-05-13 16:48:06 af Torben Thorsen
- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.