1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Monument for to faldne ved Lundby
ID 12610. Monument på Nørresundby Kirkegård for to frivillige, som gjorde tjeneste ved 1. Regiment 5. kompagni. Dansk frivillig Friedleif Edoardo Sørensen faldt i kampen ved Lundby den 3. juli 1864. Svensk frivillig Robert Emil Ekstrøm blev såret i samme kamp og blev bragt til Nørresundby Præstegård, hvor han døde den 15. august 1864.
Inskription:
FOR DANMARKS UAFHÆNGIGHED KÆMPEDE
FRIVILLIGE MENIGE AF 1 REGIMENT 5 COMPAGNI
ROBERT EMIL EKSTRØM
FØDT I VENNERBORG I
SVERRIG CONTOIRIST
FRIEDLEIF EDOARDO SØRENSEN
FØDT I SEILING I
DANMARK CAND. JURIS.
SAARET VED LUNDBY FALDEN VED LUNDBY
D. 3 JULI 1864 + 18 AUG. 1864 D. 3 JULI 1864
DEN NÆRVÆRENDE TIDS LIDELSER ERE
IKKE AT AGTE MOD DEN HERLIGHED SOM
SKAL AABENBARES PAA OS. ROM. 8.18.
Om de faldne:
- Frivillig menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 568 Friedleif Edouardo Sørensen, født 6. september 1837 i Sejling præstegård, Sejling sogn, Viborg amt, faldet ved Lundby 3. juli 1864, begravet på Nørresundby kirkegård 8. juli. Søn af sognepræst Søren Møller Sørensen og Jutta Caroline Cecilie Hasselriis. Ugift. Student 1856 (Aarhus), cand.jur. 1864. Ifølge Aalborg Stiftstidende henstod Sørensens kiste i Gunderup kirke, men familiemedlemmer førte den 6. juli kisten til Aalborg, hvorfra det var meningen at sende den til Sjælland, sikkert til Esbønderup kirke, hvor faderen var præst. Af grunde, vi ikke kender, besluttede man dog at begrave Sørensen på kirkegården i Nørresundby. Seks uger senere blev den svenske frivillige Ekström begravet ved hans side.
- Svensk frivillig menig ved 1. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 598 Robert Emil Ekström, født 23. februar 1840 i Vänersborg, Vänersborg församling (Älvsborg län), såret ved Lundby 3. juli 1864, taget til fange, død i Nørresundby præstegård 15. august, begravet på Nørresundby kirkegård 19. august. Søn af handlende Robert William Ekström og Emilia Mehlen. Manufakturhandler i Göteborg. Frivillig menig i dansk krigstjeneste. Hans navn findes også på det store monument over de skandinaviske frivillige på Kastellet i København.
- Foto: 2022-03-06 Bjørn Østergaard
- Cohen 1864/89: Frivillig svensk, Robert Emil Ekstrøm Gøthaborg
- Cohen 1864/89: Frivillig menig, Friedleif Edvard Sørensen (København).
- Tekst: Michael Bach (Blog Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.