1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Dragon Peder Hansen Ankjær
ID 12016. Dragon Peder Hansen Ankjær gjorde i Krigen 1848-51 tjeneste som ordonnans ved løjtnant Jagds Frikorps. Vejles borgere rejste mindestenen på Vejle Gamle Kirkegård over hans grav den 26. juni 1891.
Inskription:
HER HVILER STØVET AF
DEN TAPPRE DRAGON
PEDER HANSEN
ANKJÆR
DBMD.
FØDT 22/5 1814, DØD 7/7 90
UFPRFÆRDET
SVANG HAN SVÆRDET
FOR SIT FÆDRELAND,
FOR HANS FOD
SANK I BLOD
FJENDTLIG HØVEDSMAND.
DANSKE MÆND SATTE HAM
DETTE MINDE.
Peder Hansen Andkjær blev født i Ankjær (Graverslund) den 22.5.1820. Forældre: væver, husmand Hans Pedersen (født ca. 1792) og Anna Marie Andersdatter (født ca. 1794).
Han blev rekrut ved 3. Dragonregiment i Århus i 1843 og overgik til krigsreserven i 1847. Efter sin indkaldelse marts 1848 tildeltes han løjtnant Jagds frikorps, det nordslesvigske patruljekorps, og gjorde tjeneste her som chefens ordonnans. Under et patruljeridt hvor han alene var sendt ud i egnen syd for Bevtoft lykkedes det ham at såre og tilfangetage en rekognoscerende fjendtlig officer, kaptajn, greve v. Reichenbach af det von der Tannske frikorps. Også ved andre lejligheder viste Ankjær sig som en modig soldat, og ved revuen på Leerbæk mark 13.9.1848 modtog han sølvkorset af kong Frederiks egen hånd idet kongen udtalte at "saa længe Danmark fostrer Sønner som Ankjær, saa faar Tyskerne ikke Bugt med os". Hjemkommen til garnisonsbyen Århus fik han af byens borgere overrakt et guldur med kæde som tak for sin dåd. Januar 1851 hjemsendtes Ankjær og bosatte sig ? efter at have arbejdet nogle år i sin fødeby ? i Vejle. Han blev gift den 18.12.1851 i Vejle med Kirsten Marie Knudsdatter, født 2.9.1824 i Viuf, død 16.3.1914 i Kbh., datter af husmand Knud Hansen (død 1850) og Trine Sørensdatter. Ankjær levede i små kår, først som gårdskarl, senere 12 år som dagkører indtil han 1878 var for svag til at arbejde længere. Han døde den 7.7.1890 i Vejle og blev begravet på Vejle Gamle Kirkegård.
- Foto: Torben Thorsen, 2021.
- Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.