1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Søvind Kirke
ID 11935. Mindetavle i Søvind Kirke med sognets faldne i de slesvigske krige. Sognet havde tre faldne i 1850 og 4 faldne i Krigen 1864.
To brødre Søren og Peder Rasmussen fra henholdsvis 9. og 17. Regiment faldt den 18. april 1864 på Dybbøl Banke.
Inskription:
Minde
over
faldne Krigere af Søvind Sogn som i
Aarene 1850 og 1864 hengave Livet for
Fødelandet.
Søren Laursen af Toftum, falden ved Frederiksstad 2 Octbr. 1850.
Jens Simonsen af Aaes, falden ved Frederiksstad 4 Octbr. 1850.
Jens Jensen af Søvind, død paa Lasarettet i Haderslev 22 Dec. 1850
Jens Sørensen af Toftum, falden ved Bustrup 3 Februar 1864.
Rasmus Udbye af Søvind, falden ved Dybbøl 28 Marts 1864.
Søren Rasmussen af Hyldkroggaarden, falden ved Dybbøl 18 April 1864.
Peder Rasmussen af Hyldkroggaarden, falden ved Dybbøl 18 April 1864.
Dette Minde reistes ved frivillig Bidrag
af Sognets Beboere Aar 1866.
Om de faldne:
- Menig ved 7. Linjeinfanteribataljon, 1. kompagni, nr. 245 Søren Laursen, født 8. juni 1825 i Ås, Søvind sogn, konfirmeret 1840 i Søvind, faldet ved Friedrichstadt 1. oktober 1850. Søn af husmand Laurs Jensen og Maren Laursdatter. Tjenestekarl i Haldrup, Vær sogn 1845. Tilgangsrullen for Skanderborg amt 1848, 26. lægd, nr. X 113 (Haldrup sogn).
- Menig ved 7. Linjeinfanteribataljon, 2. kompagni, nr. 255 Jens Simonsen, født 21. maj 1823 på Ås mark, Søvind sogn, konfirmeret 1838 i Søvind, faldet ved Friedrichstadt 4. oktober 1850. Søn af bolsmand Simon Jørgensen og Else Andersdatter. Tjenestekarl i Blirup, Vær sogn 1845. Hovedrullen for Skanderborg amt 1859, 31. lægd, nr. 5 (et eksempel på at savnede soldater endnu kunne blive stående i lægdsrullen mange efter krigen i mangel på bevis om dødsfaldet).
- Menig ved 4. Forstærkningsbataljon, 2. kompagni, nr. 103 Jens Jensen, født 21. juli 1819 på Bleld mark, Nebel sogn, Skanderborg amt, konfirmeret 1834 i Søvind, død af tyfus på Haderslev lazaret 21. december 1850, begravet på Haderslev kirkegård 24. december. Søn af gårdmand Jens Jensen og Anne Nielsdatter. Familien flyttede til en gård i Søvind i 1827. Tjenestekarl i Søvind 1850. Hovedrullen for Skanderborg amt 1848, 30. lægd, nr. 49.
- Midlertidig korporal ved 20. Infanteriregiment, 5. kompagni, nr. 198 Jens Sørensen, født 5. august 1834 i Toftum, Søvind sogn, konfirmeret 1849 i Søvind, savnet efter kampene ved Bustrup 3. februar 1864. Søn af husmand og skrædder Søren Rasmussen og Anne Mikkelsdatter. Tilgangsrullen for Skanderborg amt 1863, 36. lægd, nr. N 36 (Hansted sogn).
- Menig ved 6. Infanteriregiment, 3. kompagni, nr. 337 Rasmus Udbye, født 13. september 1837 i Horn, Tvilum sogn, Skanderborg amt, såret ved Dybbøl 18. marts 1864, død på Sønderborg lazaret 28. marts, begravet på Sønderborg kirkegård 31. marts. Søn af gårdmand, senere kromand Niels Udbye og Anne Margrethe Uck. Rasmus' fader, der var degnesøn fra Daugård, flyttede meget rundt på Skanderborg amt. Han nåede at være forpagter af Ansø mølle, Vilholt mølle, Pinds mølle, Sandvad kro og Blegind præstegård, før han i 1853 overtog Søvind kro. Rasmus' moder var datter af konsumtionskasserer Chr. Ludvig Uck i Skanderborg. Rasmus forblev vist i kroen indtil sin indkaldelse i december 1863. Hovedrullen for Skanderborg amt 1859, 30. lægd, nr. 103.
- Menig ved 17. Infanteriregiment, 7. kompagni, nr. 78 Søren Rasmussen, født 27. juli 1833 i Hyldkrog, Brigsted mark, Søvind sogn, faldet ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Rasmus Jørgensen og Mette Sørensdatter. Hovedrullen for Skanderborg amt 1859, 30. lægd, nr. 31.
- Menig ved 9. Infanteriregiment, 6. kompagni, nr. 466 Peder Rasmussen, født 26. oktober 1840 i Hyldkrog, Brigsted mark, Søvind sogn, konfirmeret 1855 i Søvind, savnet efter kampene ved Dybbøl 18. april 1864. Søn af gårdmand Rasmus Jørgensen og Mette Sørensdatter. Tjenestekarl i Brigsted, Søvind sogn i 1860.
- Foto: Torben Thorsen, 2021.
- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
- Cohen 1850/56: Søren Laursen Aas (Skanderborg amt).
- Cohen 1850/56: Jens Simonsen Aas (Skanderborg amt).
- Cohen 1850/89: Jens Jensen Bleld (Skanderborg amt).
- Cohen 1864/160
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.