1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindetavle i Asmild Kirke
ID 11894. Mindetavle i Asmild kirke for Severin Christian Wistoft der i Krigen 1848-51 gjorde tjeneste som underkorporal ved 2. Forstærknings-Jægerkorps 1. kompagni med nr. 34. Han blev såret i slaget ved Isted den 25. juli og dør dem 30. juli 1850.
Inskription:
Mecanicus
Severin Christian
Wistoft
af Søndermølle, underkorporal ved
2det Forstærknings-Jægercorps,
født 1826, falden ved Isted d. 25. Juli 1850.
For Danmarks Folk og konge tro de stred.
Og de har Krav paa herligt Eftermæle.
De gik med Sang i Døden for vor Fred.
Gud lønne dem og glæde deres Sjæle!
Paa helligt Sted skal deres Navne staae.
De ihukomes skal i Folkets Bønner;
Gud lader gamle Danmark ei forgaae.
Mens danske Mødre føde Heltesønner.
Jæger ved 2. Forstærkningsjægerkorps, 1. kompagni, nr. 34 Severin Christian Wistoft, født 7. januar 1826 i Højslev, Højslev sogn, såret ved Isted 25. juli 1850, død på Augustenborg lazaret 29. eller 30. juli, begravet på Augustenborg lazaret. Søn af skolelærer og kirkesanger Laurits Wistoft og Sophie Dorthea Friis. Mekaniker i Søndermølle, Asmild sogn.
Cohen skriver i en note: "Til Augustenborg var indbragt d. 28. Juli een med Skudsaar i Hoved, som ikke kunde tale; han døde d. 30. Juli og var anført for 2.34, Jæger Nilsørre af 2det Forst.-Jægercorps, hvilket Navn ikke har været at udfinde i hele Armeen. Efter længere Tid har Overlægen dersteds antaget ham for 2.86, Underjæger Fritz Clemens Ertner af 1ste Forst.-Jægercorps, hvilket Navn senere var blevet indført i Kirkebogen, som begravet d. 1 August, fordi der fandtes hos den Afdøde tvende Breve fra hans Moder og 1 Signet, som Moderen har vedkjendt at have tilhørt Ertner. Hr. Stiftsprovst Svitzer hersted [i.e. Odense], der har interesseret sig for at skaffe Ertners Familie (der boer her i Odense) nogenledes paalidelig Oplysning om Dennes Skjæbne, har brevvexlet derom med Feltpræst Bøggild paa Augustenborg, og denne har, støttende sig paa ovenanførte Beviis, bestemt antaget den Ubekjendte for at have været Ertner. - Efter gjentagen Forespørgsel har Commandeuren for 1ste Forst.-Jægercorps opgivet til mig, 'at Ertner var falden, og ikke som saaret bortført til et Lazareth', han var desuden Underjæger af et andet Corps med No. 2.86, medens den Ubekjendte var Jæger med No. 2.34. Jeg antog ham derfor for 1.34 af samme Corps, Jæger Vistoft, der har været savnet - og har anført Ertner som 'falden'. De fundne Papirer alene afgive intet sikkert Beviis, man har havt mange Exempler paa, at Uhre med Signeter, Bøger med Navn i, ja hele Tornistre ere komne i Andres Værge under og efter en saadan Affaire. - Senere er af 2det Forst.-Jægercorps modtaget følgende Vedtegning: Ved Corpset findes ingen Jæger Nilsørre. Efter Udsagn af en datidig paa Laz. paa Augustenborg som saaret, men nu helbredet, henliggende Underjæger, skal Jæger Vistoft være død paa Lazarethet dersteds d. 29de eller 30 Juli.
Kilder:- 2022-01-18 17:25:43 af Torben Thorsen
- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
- Cohen 1850/94: Severin Christian Vistofft (Viborg amt).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.