1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted med to faldne i Krigen 1848-51
ID 11885. Menig Ole Jensen blev såret i slaget ved Idsted den 25. juli 1850 og dør på lazarettet i Fredericia den 9. august 1851.
Menig Knud Schott Deichmann Bruun falder under et udfald fra Fredericia den 13. maj 1849. Det havde til formål at hindre slesvig-holstenernes bygning af en skanse.
Inskription:
HER NEDLAGDES STØVET AF
AF OLE IENSEN FØDT 20 IUNI 1823 SAARET I SLAGET VED
IDSTED 25 IULI 1850 DØD PAA LAZARETET I FREDERICIA 9 AUGUST 1851
HAN DØDE MED GUD FOR KONGE OG FÆDRELAND
I KAMPENS ILD HAN MØDTE UFORSAGT
DA DET GIALDT FOR DANMARKS RET AT STRIDE
FRA IDSTEDSLAGET BLEV HAN SAARET BRAGT
OG MEGET ONT HAN SIDEN MAATTE LIDE
TIL ØIET BRAST OG NU I TAUSE MULD
HANS MATTE LEGEM FINDER ROLIGHEDEN
TILBAGE HER VI STANDE HAABEFULD
AT SKUE HAM HOS GUD I EVIGHEDEN
MEDBORGERE I BREDSTRUP SATTE MINDET
og
Knud Schott Deichmann Bruun
fød paa Ormholt i Jylland d. 13.
Januar 1829. Faldt som Frivillig
ved 11. Bataillon d. 13. Mai 1849.
Han var sin Gud og Konge tro.
Om de begravede:
- Menig ved 1. Forstærkningsbataljon, 4. kompagni, nr. 69 Ole Jensen, født 22. juni 1823 i Pjedsted, Pjedsted sogn, såret i slaget ved Isted 25. juli 1850, død på Fredericia lazaret 9. august 1851, begravet 15. august på Bredstrup kirkegård. Søn af husmand Jens Nielsen og Kirsten Olesdatter. Flyttede med forældrene til Bredstrup mark. Ses ikke hos Cohen (døde efter redaktionens slutning)
- Frivillig korporal ved 11. Linjeinfanteribataljon, 4. kompagni, nr. 6 Knud Schott Deichmann Bruun, født 13. januar 1829 på Ormholt, Torslev sogn, faldet ved udfaldet mod de fjendtlige skanser ved Fredericia 13. maj 1849, begravet 14. maj på Bredstrup kirkegård. Søn af proprietær Hans Christian B. og Elisabeth Cathrine Bente Rudolphine Deichmann. Cohen 1849/117: Knud Scott Deichmann Bruun.
- Foto: Torben Thorsen, 2020
- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.