1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesmærker | Friedhof am Mühlenberg | Monument over graven med danske faldne den 5. april 1849
Monument over graven med danske faldne den 5. april 1849
ID 11432. Gravstedet indeholder de faldne fra den danske marines kamp den 5. April 1849 ved Egernførde. Graven er markeret med en søjle af poleret granit med inskription.
Inskription:
Denne Steen satte det danske Folk over Trofaste Sønner som hengave Livet for Fædrelandet d. 5. April 1849.
På soklen:
Guds Fred være med Eder!
Grav på den gamle kirkegård i Egernførde med faldne fra den danske marines kamp den 5. april 1849. I følge feltpræst Erik Høyer Møller er følgende begravet her: kaptajnløjtnant Marstrand, premierløjtnant Viggo Skibsted, skibslæge Schmidt, underlæge Ibsen, secretair Ernst, månedsløjtnant Bøje, Cadet Wolff, Cadet Braëm. Dertil kommer knap 100 matroser og menige som blev bragt ind eller i tiden efter drev i land.
Efter Egernførde kirkebog begravedes fra Linieskibet Christian d. 8de i april måned på kirkegården: Premierløjtnant Marstrand, overlæge Schmidt samt 42 danske soldater og matroser og fra fregatten Gefion: matros Johan Feyh (helbefaren Poul Feyk), marinesoldat Jens Meelløse fra Meelløse (Frederiksborg Amt) 22 år, premierløjtnant Viggo Skibsted f. på Hammermøllen ved Helsingør, 34 år, matros Chr. Nielsen, f. i Kirkeby (Ribe Amt)
- Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
- "Danske, tyske og østrigske krigergrave fra 1848/51 og 1864 i Slesvig-Holsten" ved Gerd Stolz og Heyo Wulf (Husum 2004).
- Foto: Bjørn Østergaard, 2019
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.