1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsten for frivillig Birck
ID 11397. Laurentius Løwenhardt Birch deltog i Krigen 1848-51 som frivillig underjæger ved 2. Jægerkorps 1. Kompagni med nr. 2. Han døde af tyfus på lazarettet i Assens.
Inskription:
HER
HVILER
MIN ELSKEDE MAND
MALER
L. L. BIRCK
FRIVILLIG SKARPSKYTTE
VED 2DET JÆGERKORPS.
FÖD DEN 13 NOVBR 1813, DÖD DEN 5 SEPT. 1849
FRED MED DIT STÖV.
ELISA BIRCK.
Frivillig underjæger ved 2. Jægerkorps, 1. kompagni, nr. 2 Laurentius Løwenhardt Birch, født 13. november 1813 på Brønsholmsdal værk, Hørsholm sogn, Frederiksborg amt, død af tyfus på Assens lazaret 3. september 1849, begravet på Assens kirkegård 8. september. Søn af overskærer Hans Niels Birch og Anne Sophie Nielsdatter. Familien Birch flyttede til København i 1817 og Laurentius blev senere udlært som maler. I 1840 boede han i Valby udenfor København, men flyttede fire år senere til Aarhus, hvor han tog borgerskab som malermester og bosatte sig på Store Torv. Han var gift med Elise Marie, der i 1860 levede af håndarbejde i Aarhus. Cohen 1849/122: Laurentius Løvenhard Birch.
Kilder:- Tekst: Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
- Foto: Jens Jacob Refshauge Beck, 2020
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.