1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesmærker | Alter Garnisonsfriedhof Schleswig | Grav for premierløjtnant Christian R. Lommer
Grav for premierløjtnant Christian R. Lommer
ID 11251. Gravsted markeret med en hvid marmorplade med sort skrift for premierløjtnant Christian Reinhold Lommer der i Krigen 1864 var kompagnichef 18. Regiments 5. kompagni. Han blev hårdt såret i kampen den 2. februar ved Mysunde.
Inskription:
Premierlieutenant Christian Reinhold Lommer af 18. Infanterie Regt. saaret d. 2. Febr. død 4. Febr. 1864.
Christian Reinhold Lommer var født den 12. oktober 1812 i København (Citadels) son søn af regimentstambur Johan Frederik Lommer og Marie Barbara Køhler. Han blev såret ved Dannevirke den 2. februar 1864, døde på Slesvig Lazaret den 4. februar og begravet på Slesvig Garnisonskirkegård den 9. februar.
Da han blot var en halv snes år gammel, blev Lommer hornblæser ved garnisonen i København og steg efterhånden i graderne til kommandersergent. Sekondløjtnant i Infanteriets Krigsreserve 20.4.1848, men ansat kort efter ved 3. Reservebataljon og deltog i felttoget i 1848. Herefter gennemgik han eksercerskolen i København fra efteråret 1848 til efteråret 1850. Karakteriseret premierløjtnant 20.2.1850, virkelig premierløjtnant i krigsreserven 22.8.1850. Ansat ved 3. Bataljon 1850, ved 17. Bataljon 1853, ved 7. Bataljon 1856 og endelig ved 18. Bataljon/Regiment 1861.
Ved krigsudbruddet i 1864 rykkede han i felten som kommandør for regimentets 5. kompagni. Han blev hårdt såret i løbegravene mellem de to skanser syd for Mysunde, hvorfra han blev ført ind til lazarettet i Slesvig. - Gift 1. gang 1832 med Karen Caroline Dorthea Grammelstorff (død 1858). Gift 2. gang 1861 med Olivia Petrine Petersen. Han efterlod sig sin anden hustru og syv børn.
Cohen 1864/147: Christian Reinhold Lommer.
Kilder:- Michael Bach, http://gravminder.blogspot.com
- Danske, tyske og østrigske krigergrave fra 1848/51 og 1864 i Slesvig-Holsten (Husum 2004).
- Foto: Bjørn Østergaard, 2019
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.