1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted for Christian Trepka
ID 10900. Familiegravsted på Holmens Kirkegård for sekondløjtnant ved 18. Regiment Christian Trepka.
På stenen står:
Christian Trepka
* 20. juni 1842, + 9. juli 1864
Om persone på gravstenen:
Sekondløjtnant ved 18. Infanteriregiment Christian Trepka, født 20. juni 1842 i København (Garnisons), såret i kampene på Als 29. juni 1864, taget til fange, død på Snogbæk lazaret 9. juli, begravet på Sottrup kirkegård 11. juli. Men liget blev kort efter taget op og begravet på Holmens kirkegård 22. august.
Søn af kaptajn ved Generalstaben Johan Christian Mathias Trepka og Ida Louise Mathilde Falbe. Trepka mistede sin mor i 1849 og faderen faldt året efter i slaget ved Isted 1850. Han blev student 1861, tog filosofikum 1862 og studerede derpå kemi. Han gennemgik reserveofficersaspirantskolen januar-marts 1864, afgik derpå som aspirant til tjeneste ved 18. Infanteriregiment, og udnævntes i maj til sekondløjtnant af reserven.
Gravstenen er rejst over sekondløjtnantens morfader, søofficeren og arkæologen Christian Tuxen Falbe (1791-1849). Portrætmedaljonerne øverst forestiller samme Falbe og dennes datter Ida Falbe, der var moder til Christian Trepka.
Cohen 1864/148: Christian Trepka
Kilder:- Tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
- Foto: Bjørn Østergaard, 2018
Der er knyttet 1 arkivalier til denne artikel.
Mindesten for sekondløjtnant Trepka
ID 2211. Mindestenen er en lille granitsten med sort skrift. Mindestenen ligger på Arnkil (Kær Halvø), i hæk mellem Arnkil nr 3 og Arnkil nr 5 ved vandet. Stenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 9. marts 1938.
Læs mere
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.