1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted for Christian Krieger
ID 10899. Gravsted på Holmens Kirkegård for kaptajnløjtnant Christian Krieger, der faldt i Krigen 1848-51.
På stenen står:
Christian Krieger, captain lieutant i Søe Etaten, Ridder af Dannebrogen, d. 14. october 1909 - d. 5. april 1849.
Med hiertet varmt men modet koldt, med øiet, hvor det skulde være. Til dødens stund sin eed du holdt, og himlen gav din siel ,ed ære. Dit fædreland, af sønnen stolt, skal om din troskab vidne bære.
Om personen:
Kaptajnløjtnant på linjeskibet Christian den Ottende Christian Krieger, født 14. oktober 1809 i København (Holmens), omkom ved linjeskibets eksplosion i Eckernförde fjord 5. april 1849, begravet på Holmens Kirkegård 12. november. Søn af kommandørkaptajn Johan Cornelius Krieger og Dorothea Sara Marie Meincke. Søkadet 1821, sekondløjtnant 1826, premierløjtnant 1831, kaptajnløjtnant 1842. I foråret 1849 blev han udnævnt til næstkommanderende på linjeskibet Christian den Ottende og omkom ved skibets eksplosion kort efter. Ridder af Dannebrog 1848. Liget blev fundet den 24. april og begravet to dage senere i Eckernförde. Senere blev liget efter en højtidelig i Flensburg ført til Holmens kirkegård i København og nedsat der. Gift med Vibeke Ragnhilde von Haffner (1815-1862). Deres 8-årige søn døde dagen efter faderens begravelse i København.
Kilder:- Foto og tekst: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.