1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Gravsted for major Hoffmann
ID 10861. Major Johan Anton Frederik Hoffmann deltog i krigen 1864 som stabschef und generalmajor Wilster. Først som stabschef for 4. Infanteribrigade og fra 9. februar 1864 for 3. Division.
På stenen står:
Major Johan Anton Frederik Hoffmann
R. af DBG og DBMD
F. i Frederiksstad d. 28. juni 1818,
saaret ved Fredericia d. 8. marts, d. d. 4. mai 1864.
Caroline Vilhelmine [resten kunne ikke læses]
På bustens fod står:
Kjærlighed, Venskab og Agtelse satte dette Minde.
Major Hoffmann blev født den 28. juni 1818 i Friederichstadt [Frederiksstad] som søn af købmand Johan Peter Friedrich Hoffmann og hustru Marie Elisabeth Mahmens.
Hoffmann blev under forpostkampen den 8. marts 1864 foran Fredericia såret af en granat, der eksploderede midt i den på landevejen øst for Stovstrup værende divisionsstab. Han blev bragt til lazarettet i Bogense, hvor begge ben blev amputeret. Alligevel døde han den 4. maj 1864. Han blev begravet på Frederiksberg Kirkegård den 13. maj 1864.
Kilder:- Foto: Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).
- "Mindeskrift over de i 1864 faldneofficerer" af Axel F. Hansen (1909)
Der er knyttet 1 arkivalier til denne artikel.
Major Johan Anton Frederik Hoffmann, Stabschef ved 3die Division
ID 371. Major Johan Anton Frederik Hoffmann var stabschef ved 3. Division. Han blev den 8. marts 1864 såret af en granat foran Fredericia. Han blev bragt til lazarettet i Bogense, hvor han fik begge ben amputeret. Alligevel døde han den 4. maj 1864.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.