< 4. august 1864 >
Hertugdømmernes fremtid
Efter indgåelsen af fredsgrundlaget spekulerer den tyske presse i, hvad der skal ske med hertugdømmerne, et spørgsmål der i høj grad også optager befolkningen i Slesvig og Holsten.
Hertugdømmerne er i teorien ikke blevet erobret af Preussen og Østrig, men alle ved deres ord bliver afgørende. Det holstenske aristokrati har indkaldt til møde om hertugdømmets fremtid, i håbet om at kunne påvirke stormagterne. Befolkningen i hertugdømmerne ønsker at blive en selvstændig tysk stat under Det Tyske Forbund, gerne ledet af hertugen af Augustenborg. For at sikre dennes arveret, advarer hertugdømmernes aviser mod at fokusere for meget på den slesvig-holstenske statsgrundlov fra 1848, da den i øjeblikket ikke er retsgyldig. Det er bedre at forkaste statsgrundloven end at risikere hertugen af Augustenborgs arveret.
Alle ser nu til stormagterne, for at finde ud af, hvad resultatet bliver. Østrig fører et meget forbundsvenligt sprog, og en avis i Hamborg vurderer derfor, at stormagterne ser deres hverv for tilendebragt og vil overgive spørgsmålet til det Tyske Forbund. Dette svarer dog ikke til stormagternes politik i fredsforhandlingerne i Wien, hvor de netop har nægtet Forbundet deltagelse i forhandlingerne. Tonen i Berlin er dog også en helt anden. Herfra lyder det, at Preussen og Østrig vil vente med at beslutte noget, til fredsforhandlingerne er overstået, da de ikke ønsker en mulig slesvig-holstensk regents deltagelse på konferencen. De er derfor blevet enige om at danne en midlertidig regering, bestående af de to stormagter, der skal styre området til arvefølgespørgsmålet er løst. Befolkningen i hertugdømmerne må altså ruste sig med tålmodighed.
