1864-Tidende

Betingelsen er, at fjendtlighederne vil bryde ud igen d. 26. juni, medmindre en våbenstilstand er sluttet eller en fred sikret. Dette er det eneste de stridende kræfter har formået at nå til enighed om i dag, og selv her har den dårlige stemning været tydelig. De danske diplomater har beskyldt Preussen og Østrig for ikke at overholde bestemmelserne i våbenhvilen. De preussiske diplomater har selvfølgelig protesteret kraftigt og oplistet alle de uretfærdigheder den danske stat, presse og befolkning har begået mod dem. De største diskussionspunkter er betaling af varer i de besatte områder og den lokale presses ret til at kritisere besættelsesmagten. Preusserne mener, at danskernes handlinger antaster den preussiske armés værdighed. Den danske diplomat Krieger har taget til genmæle mod anklagerne, da preusserne ikke har ret til at arrestere toldembedsmænd og censurere pressen.  Beskyldningerne er føget hen over bordet, og kommet meget tæt på at ødelægge den netop forlængede våbenhvile. De neutrale lande har derfor forsøgt at mane til besindighed, så alt arbejdet ikke er tabt. Ruslands baron Brunnow har opfordret de krigsførende magters udsendinge til at gøre alt for at udjævne spliden, i stedet for at rejse beskyldninger, mens den franske Fyrst la Tour d?Auvergne mener, at uenighederne ikke er så store at de udelukker muligheden for en fælles forståelse. På briternes opfordring er en underkommission blevet nedsat, hvor la Tour d?Auvergne skal mægle mellem den danske diplomat Quaade og den preussiske diplomat Balan. Her kan de løse konflikterne i de besatte områder uden det vil påvirke fredsforhandlingerne.

Efter spørgsmålet om våbenhvilen, er konferencedeltagerne gået videre til diskussionerne om grænsen og hvad Preussens og Østrigs mål egentlig er. De delegerede er kommet langt omkring, og har både været inde på Londontraktaten, hvilken ret Preussen og Østrig har til at udtale sig om Slesvig, arvefølgen i hertugdømmerne, samt de tyske magters oprindelige begrundelse for at gå i krig. Under denne diskussion er den preussiske diplomat Bernstorff blevet tydeligt irriteret og har påpeget, at hvis alle disse udtømte diskussioner skal fortsætte, vil 14 dages forlængelse af våbenhvilen ikke være nok. Den britiske udenrigsminister Russell vil også gerne have konferencen tilbage på rette spor, da han trods alt har ansvaret for, at de når til en løsning. Han har derfor bragt de mange grænseforslag på banen igen, da der her bør være mulighed for at nå til enighed. Det har der dog hurtigt vist sig ikke at være, da ingen mener de andre har begrundet deres forslag godt nok. Som et sidste kompromis har Bernstorff igen foreslået en grænse ved Flensborg-Tønder, men den har danskerne prompte afvist. Godt nok har de ikke nogen instrukser fra København, da det danske statsråd heller ikke kan beslutte sig for noget, men de danske diplomater ved at den grænse ikke vil blive accepteret. Uden at være nået til en løsning er konferencen blevet udsat til d. 18. juni.