1864-Tidende

Af Lars Lindeberg, 1964

Den 27. februar 1864 Indstillede krigsminister Lundbye til kongen, at General de Meza afskediges som den danske hærs øverstkommanderende, og at General Gerlach overtog posten i hans sted.

Krigsministeren skrev sin indstilling i sikker forvisning om, at kongen ville følge den. Konseilpræsidenten, biskop Monrad havde nemlig gjort generalens afskedigelse til et kabinet spørgsmål, så kongen havde i den given situation intet valg. Hans resolution, der forelå næste dag, var derfor kun en formalitet.

Kongen havde til det sidste forsvaret General de Meza og krævet at han fik lov at vende tilbage til hæren, men selvom undersøgelserne omkring tilbagetoget fra Dannevirke ikke havde afsløret noget, man kunne bebrejde generalen, holdt krigsministeren stædigt på, at de Meza skulle afskediges. For krigsministeren var det efterhånden blevet et personligt prestigespørgsmål, og han skyede intet middel for at nå sit mål.

Da tabte de Meza tålmodigheden og meddelte irriteret krigsministeren, at han ville publicere korrespondancen imellem dem for at offentligheden kunne  få lejlighed til at dømme i sagen. Det benyttede krigsministeren sig af. Han skrev til kongen, at han ikke kunne have tillid til en general, der fremsatte trusler af den art, og dermed var General de Mezas skæbne beseglet.

Efter krigen blev den gamle general sat på pension. Han afbrød bitter alt samkvem med omverdenen, selv med sine nærmeste, og den 16. september 1865 døde han i ensomhed.

Den nye overgeneral fik nok at se til. Et af de vanskeligste problemer, overkommandoen havde at slås med i de dage, var de mange desertører. De sidste dage havde desertionerne helt taget overhånd. Rekorden var 28 mand på én nat. Værst var det naturligvis ved de regimenter, hvis mandskab hovedsagelig stammede fra Sydslesvig, og gjorde ikke forholdene lettere, at preusserne konsekvent hjemsendte desertørerne, når de meldte sig. Ved 10., 12., og 13. Regiment nødsagedes man efterhånden til at udskille det upålidelige mandskab og fylde hullerne op med soldater af ældre årgange.

Den 27. deserterede en halv snes mand, men i øvrig forløb dagen roligt på krigsskuepladsen.

* * *

Kommentarer fra 2012

Dybbøl i belejringstilstand

Det er var nu blevet klart for den danske Overkommando, at Dybbøl og Als ville blive scenen for de kommende afgørende kampe i krigen. Derfor erklæres Als og Dybbølstillingen den 27. februar i belejringstilstand, hvilket bl.a. betyder, at civile ejendomme kan ødelægges.