1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Generalen må sende afbud igen
Nær katastrofe i Skanse 1 på Dybbøl.
Af Lars Lindeberg, 1964
Broager-batterierne afgav 146 skud de 31. marts 1864,og en af granaterne havde nær anrettet en katastrofe. Den ramte krudtmagasinet i Skanse 1 med det resultat, at den metertykke beton slog revner lige over indgangen. Hvis krudtmagasinet blev ødelagt, ville skansen til dels blive ukampdygtig, så artilleristerne fik travlt med at skovle jord op omkring det for at beskytte det mod yderligere overlast.
Dagens personelle tab var 2 sårede, Skanse 2 besvarede den fjendtlige ild med 80 granater.
General Hegermann-Lindencrone, som havde lovet at rykke sydpå med 4. Division den dag, telegraferede om formiddagen til overkommandoen, at han havde måtte udsætte fremrykningen fire dage. Før kunne divisionens forskellige afdelinger ikke være klar til afmarch.
Østre strejfkorps var i løbet af dagen marcheret fra Århus til Skanderborg, vestre strejfkorps nåede Nørre Snede.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.