1864-Tidende
I løbet af 1964, 100-årsdagen for krigen, udgav B.T. en serie artikler af journalist Lars Lindeberg om krigens hændelser. Hver dag handlede om den tilsvarende dag 100 år forinden. På den måde kunne læserne følge med i slagets gang dag for dag.
Lars Lindebergs artikler er i 2012 suppleret med artikler om krigens optakt og våbenhvilerne, skrevet af Ditte Kock.
Planlægger et baghold
Dansk kompagni marcherer sydpå fra Ålborg for at overrumple fjenden.
Af Lars Lindeberg, 1964
Efter tabet af Als besluttede den danske overkommando at samle hæren på Fyn så General Hegermann-Lindencrone fik ordre til at rømme Vendsyssel.
Den 2. juli 1864 gik den første troppetransport fra Frederikshavn, og udskibning af 4. Division fortsattes de følgende dage. Samtidig overtog chefen for 1. Regiment, Oberstløjtnant Beck, kommandoen over en mindre styrke (et infanteriregiment, og et dragonregiment og et halvbatteri), der skulle sløre tilbagetrækningen for fjenden.
Om morgenen havde danskerne fået melding om, at et fjendtligt rekognosceringskommando var på vej nordpå fra Hobro, og om aftenen hed det sig, at fjenden havde indkvarteret sig i Ellishøj for natten. Beck marcherede straks sydpå med 1. Regiments 5. kompagni og 16 dragoner, men da han nåede Ellishøj kl. 23.30, viste det sig at fjenden havde trukket sig tilbage. Derimod var en mindre preussisk afdeling set i Gunderup øst for Ellishøj, og en time efter midnat brød Beck op i håb om at overrumple fjenden.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.