1864-Tidende

Udlandets bekymring og vrede over den nye forfatnings stadfæstelse deles for størstedelen ikke i Danmark. Pressen roser kongen for at træffe beslutningen og dermed berolige det danske folk, da usikkerheden omkring hvorvidt han ville underskrive eller ej, skabte uro og bekymring for fremtiden. Den danske befolkning har i dag hyldet kongen og resten af den kongelige familie på Christiansborg slotsplads, med væsentligt højere hurraråb end ved majestætens tronbestigelse for kun fem dage siden. Også rigsrådet har i dag takket kongen for stadfæstelsen af den nye forfatning, som blev vedtaget d. 13. november i år. 

Befolkningens glæde står i skarp kontrast til den udenrigspolitiske situation, hvor Danmark løbende bliver mere og mere isoleret. Regeringen har igen i dag modtaget en protestnote angående stadfæstelsen, denne gang fra den preussiske ministerpræsident Bismarck. I noten betegner Bismarck stadfæstelsen som et brud på aftalerne fra 1851-1852 og Londontraktaten 1852. Preussen anerkender stadig Londontraktaten og Christian 9. som retmæssig regent, men nu hvor Danmark selv vælger at bryde traktaten, forbeholder Preussen sig retten til at betragte sine forpligtelser overfor Danmark som bortfaldne, når eller hvis forfatningen træder i kraft d. 1. januar 1864. Noten nævner ikke noget om Preussens forhold til de andre stormagter der har underskrevet Londontraktaten, men Bismarck har i det preussiske deputeretkammer udtalt, at Londontraktaten kun binder Preussen overfor Danmark, ikke de andre stormagter. Ud fra det synspunkt, kan de andre stormagter ikke forlange at Preussen skal overholde traktaten, når Danmark ikke gør det. Bismarcks holdning til det slesvig-holstenske spørgsmål er yderst kontroversiel i Tyskland. De fleste tyske stater støtter Frederik af Augustenborg og vil derfor forkaste Londontraktaten, så han kan indsættes som regent over hertugdømmerne. Også i det preussiske deputeretkammer har Bismarck mødt modstand, men det ventes ikke at ministerpræsidenten vil slå om på en anden kurs i sagen.