Vis tidligere udgaver...

1864-Tidende

13. april 1864

Granaterne hvisle og hvæser herudenfor

Preusserne udsætter atter stormen på Dybbøl - denne gang til den 18. april - Vil grave endnu en parallel.

Af Lars Lindeberg, 1964

De preussiske batterier vedligeholdt en voldsom ild mod Dybbøl-skanserne hele natten til den 13. april 1864, og dagen blev den hidtil hedeste under belejringen.

Otte nye batterier stod om morgenen parate til at deltage i beskydningen. Nu var der 29 batterier foran stillingen med i alt 118 kanoner, og de sendte i alt 7.320 granater mod de allerede medtagne skanser.

Slemt
Især på venstre fløj, angrebsfronten, så det slemt ud. Ingeniørmajor Schrøder gjorde om morgenen situationen op: Skanse 1 og 2 var stadig i nogenlunde forsvarsdygtig stand. Det kunne man ikke sige om skanse III og IV, som var i den grad ødelagt, at de nærmest lignede grushober. Heller ikke skanse VI kunne anses for at være i fuldkommen forsvarsstand, mens Skanse 5´s  forsvarsstand blev betegnet som problematisk.

Skanserne led yderligere i løbet af dagen, og der var ikke lejlighed til at udbedre skaderne. Man måtte endog opgive at transportere nyt materiel ud i stillingen. Hestene blev sky eller dræbtes, vognene blev skudt itu.

Om aftenen var situationen denne: Skanse I havde ikke en eneste brugbar kanon. I skanse 2 var der fem brugelige kanoner tilbage. Skanse 3 havde endnu seks tjenestedygtige kanoner, mens Skanse 5 nu kun rådede over to kanoner. I Skanse 6 var der kun tre fuldt og to til dels tjeneste dygtige kanoner tilbage.

Det personelle tab under beskydningen: 31 dræbte, 84 sårede.

Ved midnatstid skrev artillerikorporal Eugene Ibsen et brev, han daterede således: "Krudtmagasinet, Skanse nr. 1, natten kl. 12 mellem den 13. og 14. april 1864".
Han skrev:
"Her er temmelig god plads og ro i nat. Haagensen ligger og sover inde i selve krudtmagasinet, herude i temperingsrummet findes ikke andre end den sovende ordonnans. Granaterne hvisler og hvæser udenfor. Om jeg er bange? Nej, man hører på lyden,  hvor granaterne går hen; er det nat, ser man det på glimtet, ligesom på en raketstok på Tivoli, som man naturlig nødig vil have i hovedet og bukker sig for. Det evige "Skov dæk" lyder herned. Engang imellem kommer et par forkyste arbejdssoldater herind i gangen, når en bombe eller granat springer udenfor. Nu kommer Løkke for at sove her i gangen. Nu vil jeg gå ind i min seng i krudtmagasinet. God nat, sov trygt, som jeg snart vil gøre, alle gode magter beskytte dig og Gud med os. Din hengivende Eugene".

Fredericias kommandant General Lunding, havde i dagens løb haft besøg af en officer fra General Hegermann-Lindencrone. Officeren kom med et forslag om, at de to generaler i fællesskab skulle rykke sydpå for at true Dybbøls belejrere i ryggen. Lunding svarede, at han ikke så sig i stand til at være med. Han forslog i stedet, at General Hegermann-Lindencrone på egen hånd skulle marchere sydpå ad en så vestlig rute, at han kom uden om østrigerne foran Fredericia.

Sent
General Hegermann-Lindencrone erklærede sig indforstået og sendte straks sin ordonnansofficer til hovedkvarteret på Als for at få godkendt planen. Officeren nåede imidlertid først til Als den 18. april om aftenen, og da var det for sent.

Til prins Friedrich Karl hovedkvarter i Gråsten var der om eftermiddagen indløbet et telegram fra Kong Wilhelm i Berlin. Kongen, der nøje fulgte udviklingen foran Dybbøl, anbefalede prinsen at bygge endnu en parallel, før han stormede. Prins Friedrich Karl fulgte sin farbrors råd, udsatte stormen til den 18. april og gav ordre til, at 3. Parallel skulle graves.

 

* * *
Brugerkommentarer til 1864-Tidende via Facebook