Vis tidligere udgaver...

1864-Tidende

12. marts 1864

  • På billedet ses den nye banegård i Viborg, som efter Hegermann-Lindenkrones tilbagetrækning til Mors var i preussiske hænder. Foran banegården ses derfor preussiske soldater.
    BilledeTekst

  • Remise og værksteder i Århus i 1860erne.
    BilledeTekst

  • Stationen i Randers var i første omgang den jyske jernbanes nordlige endepunkt. Her er stationen fotograferet kort efter åbningen.
    BilledeTekst

  • Jernbanens udbredelse i Helstaten Danmark i 1864.
    BilledeTekst


  • BilledeTekst

Tilbagetog pr. jernbane

Dannevirkenattens fadæse blev ikke gentaget under 4. Divisions tilbagetog.

Af Lars Lindeberg , 1964

Det regnede og sneede afvekslende, da 4. Divisions første afdelinger brød op fra Skanderborg-stillingen kl. 2 natten til den 12 marts 1864.

General Hegermann-Lindencrones plan gik ud på, at 7. Brigade og den ene af hans rytterbrigader skulle gå til Silkeborg, hvor infanteriet skulle tage stilling bag Knudsø og Ravnsø. Den anden rytterbrigade skulle - for at vildlede fjenden - først gå lige mod nord, bøje af mod vest, gå over Gudenåen ved Resen Bro og derfra til Viborg. Et lille kommando skulle gå over Århus og Randers til Ålborg, for at fjenden skulle tro, at en større styrke fulgte den vej.

En beboer i Silkeborg fortæller: Forestil jer situationen i Silkeborg: Klokken er 4 om natten. Det regner og sner, og alt er søle. Alle gader og pladser, torve og gårde er fulde af vogne fra alle Jyllands amter, i alt over 1200 vogne bepakkede med armeens materiale og fødevarer, bevogtede og eskorterede af dragoner, der knap kan holde sig i sadlen af træthed. Ordonnanser farer frem og tilbage, råbende, kaldende, spørgende, aldrig erholdende svar. Ingen ved noget om nogen ting. For at gøre plads til passagen har soldaterne sat sig op i trainvognene. De, der er for trætte til at til at føle sulten, sover; de, der er mere sultne, råber efter en dram og brød. Pludselig lyder skingrende kommandoråb gennem hovedgaden. Alt må af sted, ud i mulm og mørke, regn og sne. Det er nødvendigt, at de må bort. Nylig ankomne sydfra og holdende uden for byen venter 300 vogne. De skal have plads til et øjebliks hvil. Skingrende trompetstød høres østfra. Hvad er det? Det er 5. Dragonregiment, der vil ind i byen. Umuligt, der er ingen plads."

Toget
Ved middagstid marcherede 7. Brigade videre til Langå, hvor 8 jernbanetog ventede, og i løbet af aftenen og natten blev soldaterne kørt til Skive.

Stationsforvalter Rambusch i Langå fortæller: "Der var selvfølgelig en utrolig færdsel på den lille Langeå station. Vognene stod langt ud ad den fri bane til Randers, hvorfra de så blev trukket ind, eftersom der blev brugt for dem. Vejen mellem stationen og landsbyen var fyldt med soldater, heste kanoner osv. Den dag var vi nær ved at dø af sult, Thi intet sted kunne vi få noget at spise, hvad der var, blev overalt stoppet i soldaterne. Der blev rangeret og afsendt tog hele natten og næste dag i et forrygende vejr med storm og snesjap, så tilværelsen på lokomotiverne der var uden hus, var ikke behaglig."

Kampen
Om morgenen var østrigerne rykket frem for at omringe danskerne som General Hegermann-Lindencrone havde forudset, men fuglen var fløjet, og da de østrigske rekognosceringskommandoer ikke kunne finde ud af, hvilken vej 4. Division var gået, gav baron Gablenz ordre til at hans korps skulle vende tilbage til Vejle.

Ironisk nok fandt dagens eneste kamp sted ved Nybro, som en dansk kaptajn dagen i forvejen havde forladt i panik, fordi han troede, østrigerne nærmede sig. Da de endelig gik på, lykkedes det en snes danske soldater at holde dem stangen i halvanden time, skønt fjenden angreb med et helt kompagni.

I Dybbøl-stillingen blev to af Skanse 2's glatløbede kanoner om aftenen udskiftet med riflede, som kunne nå over Vemmingbund og forhåbentlig forstyrre preussernes batteribyggeri på Broagerland. Ellers var alt roligt ved Sundeved.

 

* * *
Brugerkommentarer til 1864-Tidende via Facebook