Vis tidligere udgaver...

1864-Tidende

28. March 1864

  • Mindesten i landsbyen Assendrup nordøst for Vejle.
    BilledeTekst

  • Episode af kampen ved Dybbøl natten mellem 1. og 2. Påskedag.
    BilledeTekst

  • Preusserne angriber Dybbølstillingens venstre fløj den 28. marts 1864 for at rykke forposterne længere frem. Herved skulle der skabes plads til at den første preussiske angrebsparallel kunne anlægges.
    BilledeTekst

  • Sekondløjtnant Harald Frederik Severin von Benzon ved 6. Regiment 3. kompagni.
    BilledeTekst

  • Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Den ligger ved indkørsel til gården parallelvej 2. Stenen er rejst af "Kommiteen til rejsning af mindesten for faldne i de slesvigske krige" den 22. april 1938.
    BilledeTekst

  • To engelske journalister besøger Dybbølstillingen under belejringen.
    BilledeTekst

Danskerne afslår angreb

Natligt preussisk angreb bryder sammen foran skanserne - Heldigt dansk overfald på preussisk husarer.

Af Lars Lindeberg, 1964

Danskerne afslog et alvorligt angreb på Dybbøl-stillingen natten til den 28. marts 1864, men sejren var dyrekøbt: 56 døde, 101 sårede, 39 fange og 22 savnede.

Den foregående dag havde sekondløjtnant Benzon af 6. Regiments 3. Kompagni sendt sin kone en hilsen, skrevet med blyant på bagsiden af et meldingskort. Ægteparret, der boede i København, havde en dreng på to år og ventede et barn.

Sekondløjtnantens hilsen lød:
Løjtnantens brev 
"Min egen Julse. Det er Påskedags morgen, og vi har tilbragt natten herude i skanserne. Kun af og til har fjenden sendt os en granat, og for resten er alt i bedste velgående. Af og til fik jeg mig, på tur med de andre officerer, en lille times slummer, og den styrkede forbavsende. Nu henad morgenstunden er stemningen livlig oprømt.
Vittigheder falder hyppigere end granater. Nu får vi snart vore påskeæg, bemærkede én med hentydning til de fjendtlige batterier. De er så forbandet hårdkogte, svarede en anden. I dette øjeblik har en del underofficerer forenet sig om at synge en lille salme; med smukke klare stemmer lyder sangen fra disse i det endnu så korte felttog allerede hærdede soldater - Jeg bliver fuldstændig blød ved mit lille familieportræt; men det er en velsignet følelse. Kunne vi nu være så lykkelige, at alt for dit vedkommende måtte gå godt, lige såvel som for mit, så måtte vi rigtignok være taknemlige. Men husk på, at alt afhænger af sindsro. Adieu, min velsignede Julse. Passiar nu kun dygtigt med vor lille dreng. Din Severin."

Preusserne angreb kl. 3 om natten, og under kampen faldt sekondløjtnanten. Dagen efter skrev hans bataljonskommandør til hustruen:
Kaptajnens brev
"Kære frue. Modtag min inderlige medfølelse i den ulykke, deres har ramt Dem. Deres mand var mig kær som en broder, og tabet af ham har indtil dette øjeblik forbitret mig den herlige sejr, vi vandt over fjenden.
Deres mand blev med sit mandskab sendt frem i forening med en del af 10. Regiment at rense Ø. Dybbøl. Han udførte det med glimrende tapperhed. Fjenden blev forjaget. Ikke tilfreds hermed befalede han at fjenden skulle forfølges, og en strækning vesten for Dybbøl gik det endnu godt. Men så kom vort mandskab i de fjendtlige reservers ild. Benzon erholdt 3 mindre sår af 3 kugler. Han sagde derfor til en anden løjtnant, at han måtte forlade valpladsen og erholdt i samme øjeblik en dødbringende kugle gennem hovedet. Det skulle nu være så.
Det er en frygtelig krig, og ikke mange af os vil opleve enden derpå. Det er jo altid de bedste, der går først, og vi må klynge os så fast til Gud som det står i vore svage kræfter. I eftermiddag går jeg atter til Dybbøl. Med det håb, at tiden bringer lindring, forbliver jeg forstedse Deres ærbødigst hengivne C.A.J. Olufsen, kaptajn, kommandør for 6. Regiments 2. Bataljon."

Preussernes plan
Preusserne arbejdede stadig på forberedelserne til en overgang til Als, men det betød ikke, at de havde opgivet deres planer om en belejring af Dybbøl-stillingen, og nu skulle den første skyttegrav, en såkaldt parallel, anlægges foran venstre fløj. Forinden måtte de danske forposter kastes ind bag skanserne, og det var med det formål, preusserne gik til angreb.

Det var 1. Brigade ( 2.og 22. Regiment) og 6. Brigade ( 5. og 10 Regiment), der udgjorde skansebesætningen den nat.

Natten var mørk, men stjerneklar. Det havde regnet hele den foregående dag, nu var det atter frostvejr. Preusserne rykkede frem under hurraråb, kastede de danske forposter ud af deres skyttegrave og gik straks i gang med at vende gravene, så de kunne yde dækning mod skansernes kanoner, som de vidste, ville åbne ild, så snart det blev lyst.

Imens blev de danske reserver alarmeret, også styrkerne på Als. Man troede, angrebet var indledningen til en storm. Da dagen gryede, tog artilleristerne i skanserne fat og overdængede preusserne med kardæsker, og "Rolf Krake", der var løbet ind i Vemmingbund, beskød samtidig fjenden i flanken.

På det tidspunkt var reserverne nået frem, og danskerne gik til modangreb. Preusserne blev kastet tilbage over hele linjen, og 27 mand, der havde søgt dækning i to dybe kløfter foran Skanse 2, blev taget til fange. Desuden havde preusserne 25 døde og 135 sårede.

Kl. 6 ophørte kampen, og danskerne kunne igen besætte skyttegravene foran skanserne.

Fra kl. 11 til kl. 13 hvilede våbnene i Sundeved, for at de døde og sårede kunne blive bragt ind fra ingenmandsland. Resten af dagen var Broager-batterierne og Skanse 2 ene om at føre ordet. Fjenden afgav 204 skud, som kun anrettede ringe skade, vi svarede med 150.

Danskernes sejr
Næste dag, den 29. marts 1864,bragte endnu en sejr. 100 mand af Fredericias garnison, der i al hemmelighed var gået i land i Sandbjerg Vig nord for Vejle, overfaldt Assendrup en afdeling preussiske husarer og tog 22 til fange. Preusserne blev helt overrumplet. Da en vagtpost hørte støj og råbte: "Wer da?", svarede en dansk officer: "Hold mund, det er fjenden", og samtidig lod han sin hornblæser blæse så kraftig, at preusserne troede, de havde en større styrke imod sig. To preussere og én dansker blev såret under kampen.

I Sundeved kom det kun til patruljesammenstød den dag. Broager-batterierne afgav 149 skud, og skanse 2 svarede med 47. Under dagens beskydning blev 3 dræbt og 2 såret.

Generalens svar
Efter besøget i Fredericia var kongen taget til Mors for at besøge 4. Division, og samtidig modtog General Hegermann-Lindencrone endnu en henstilling fra overkommandoen om at rykke ned i Lylland. Han svarede at han regnede med at bryde op den 31. marts. Hans Østre Strejfkorps var rykket frem ved Skanderborg, Vestre Strejfkorps til Brande.

Foran Fredericia foretog danskerne en rekognoscering og tog en østriger til fange. Han kunne fortælle, at det preussiske gardekorps var marcheret sydpå, så der var kun østrigere foran fæstningen nu.
* * *

Brugerkommentarer til 1864-Tidende

44 svar til “1864-Tidende”

  1. Morten Laustsen siger:

    Hej 1864.dk

    Jeg syntes at jeres hjemmeside, er kanon god læsning.
    Min kæreste sendte mig “Slagtebænk dybbøl” til min fødselsdag sidst år, da jeg var udstationeret i afghanistan. Den har jeg haft utrolig glæde af og vakt min interesse for 1864. Jeg har besøgt jeres Center med min familie, fra jeg var helt lille og op til idag.
    Tager ned og ser til jer igen til Sommer, fordi jeg syntes at man kommer derfra med så megen ny viden og en følelse inden i at, man sq har fået noget med.

    Med venlig hilsen
    Morten Graakjær Laustsen.

  2. Torben Jørgensen siger:

    Har først igår (1. marts) fået kendskab til siden.
    Den er alletiders. har læst begge de gode bøger-og været
    tilskuer til landgangen mm. i sommer. Det er rigtig god læsning.
    Hvor stammer beretningen fra ?

    • Bjørn Østergaard siger:

      De daglige artikler er skrevet af Lars Lindeberg, som skrev dem til BT, der bragte hele serien i 1964 – 110-året for krigen 1864.

  3. Peter Poulsen siger:

    Hej.

    Sku’ I ikk’ li’e ta’ og få kalibreret kuglerammen: Artikler skrevet i 1964 må vel være i 100- (ikke 110-)året for krigen 1864?!

    “De daglige artikler er skrevet af Lars Lindeberg, som skrev dem til BT, der bragte hele serien i 1964 – 110-året for krigen 1864.”

  4. Steen Holm Iversen siger:

    I september 2011 blev interesseorganisationen Danske Hærhistoriske Museer stiftet. Formålet er at forsøge at samle museer og andre aktører om at fremme det hærhistoriske arbejde. Hvis jeg kunne få oplyst en mail adresse vil jeg gerne fremsende noget mere information.
    mvh
    Steen Holm Iversen’Næstformand

  5. Simone P siger:

    Hvilken betydning fik nederlaget??

    • Bjørn Østergaard siger:

      Nu foregriber du begivenhederne! ;-)
      Danmark har jo ikke tabt krigen endnu og stemningen er trods opgivelsen af Dannevirke relativt positiv, da man regner med støtte fra England, Sverige og Frankrig.
      Men hvis Danmark nu taber…
      Først og fremmest bliver Danmark reduceret til mindre nationalstat. Danmark mister hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvilket udgør omkring 2/5 af staten, hvis man ser bort fra Færøerne, Island, Grønland og de vestindiske øer. Det er selvfølgelig et voldsomt økonomisk tilbageslag for den samlede økonomi, men på lidt længere sigt gavnede det muligvis den økonomiske udvikling i resten af Danmark, da man slap for konkurrencen fra den stærkt udviklede industri i Holsten.
      Det påvirker den danske udenrigspolitik, hvor man efter krigen fokuserer på overhovedet at overleve. Derfor er bindet i “Dansk Udenrigspolitiks Historie” omhandlende denne periode ganske sigende kaldet “Overleveren”.
      Og hvem ved. Måske er det ligefrem erfaringerne fra 1864, som har resulteret i danskernes noget forbeholdne holdning overfor Europa syd for Danmark – og dermed EU?
      Bjørn Østergaard
      Centerleder

  6. Thorsten Kranz siger:

    Daglige spændende rapporter. Læseværdigt. Tak for det.
    Thorsten Kranz

  7. CarstenBJ siger:

    Tak for alle de glimrende artikler.

    Bemærk at man de seneste par dage, ikke har kunnet klikke på billederne for at få dem forstørret. I stedet sendes man til museets hjemmeside.

    • Bjørn Østergaard siger:

      Vi har haft lidt problemer på vores hjemmeside efter at mine dygtige medarbejdere spadserer ind over hjemmesiden og fortæller en af deres mange gode historie. Det skulle der nu være rettet op på. Jeg beklager fejlen.

  8. Jeanette Dahlgaard siger:

    Hej
    I 2011 så vi en kanon blive affyret henne hos jer, dog kun med en pose mel.
    Jeg tænkte på, om det var en Tysk eller en Dansk kanon?
    Det er til et skoleprojekt, hvor vi skriver om 1864 (:

    • Bjørn Østergaard siger:

      Vi skyder altid med den danske kanon. Der er tale om en feltkanon af typen 12 punds granatkanon.

  9. Bjørn Østergaard siger:

    Vi har den sidste uges tid haft store problemer med spam. Derfor har vi her i weekenden fået indstalleret et filter, så det forhåbentligt fremover undgås. Hvis der i den forbindelse er blevet slettet nogle seriøse kommentarer, så beklager jeg dette. Men her måtte vi handle resolut og skyde med spredhagl.

  10. Mikkel Fogh siger:

    God side men kunne godt pudses op på brugerfladen. Jeg fandt min tip tip et-eller-andet-fars kamprapport fra den 29. juni. Jeg ligger selv inde med et portrætfotografi af ham som er gået i arv i familien, ville i være interresserede i en digital kopi til siden evt?
    Hans navn var Kaptajn G. F. F. Fogh, KC for 3. KMP.

  11. Torben Chr. larsen siger:

    Lars Lindeberg’s beskrivelse ved 100 året for Krigen i 1964, er interessant og oplysnende læsning. Omend en tragisk baggrund for Damark på alle måder, er alt der skrives spændende for mig, når overskriften er 1864. At besøge Dybbøl Centeret er en oplevelse, man kan gøre igen og igen, og hvergang lærerigt hvor ny viden bliver ført til vores erindring fra sidste besøg.
    Godt gået Bjørn, god vind fremover.
    Med venlig hilsen
    Torben Chr. Larsen
    Krogsbøllegaard
    Krogsbølle
    Nordfyn

  12. AllanV siger:

    Kære “1864”

    Det er en fin og sjov idé at genoptrykke Lars Lindebergs artikler – måske lige bortset fra den her – jeg synes ihvertfald umiddelbar den er ret upræcist og måske sådan lidt sensationsagtig.

    F.eks.:
    a) Søminer blev ikke brugt for førstegang: Russerne lagde masser af miner i østersøen under Krimkrigen, og flere britiske skibe blev beskadiget (ihvertfald iflg. Wiki).

    b) pigtrådshegn – nå, ja det var så altså bare ikke et pigtrådshegn alligevel, men et trådhegn…

    c) Rolf Krake – ja det er rigtigt at det er første gang i Europa, men Panserskibe var jo i 64 i brug i hobetal i den amerikanske borgerkrig, så mere sensationelt var det jo heller ikke…

    d) Forladeren. …. det er jo en gammel traver. Men er den almindelige holdning i dag ikke, at preussernes fordel let overdrives?

  13. Isabell Christiansen (byrådsmedlem) siger:

    Hej! jeg har et noget så relevant spørgsmål til jer.. hvofor ham manden, når man klikker ind på jeres velovervejede hjemmeside. Hans fremtræden er en anelse skræmmende og den 9. klasse jeg sidder med her blev meget skræmte da denne mand kommer “springende” frem! Han virker også en anelse bedrevidne og det tricker en af mine elever. Så hvis i evt. kunne fjerne ham så ville jeg igen overveje at bruge jeres hjemmeside.

    Vh Byrådsmedlem Isabell Christiansen

  14. Klaus Jensen siger:

    Tak for den fine, korte og klare genfortælling.
    Glad for jeg blev på siden, selv om jeg var lige ved at lukke browseren ned, da jeg blev mødt af det rædselsfulde råberi.

  15. Kahlbrandt, Frank siger:

    Es waere sehr scön, wenn Sie die Seite auch auf Deutsch in das Netz stellen könnten.
    Mit besten Gruessen:
    Frank Kahlbrandt, Suederstapel

  16. Claus Pørksen siger:

    I brochuren “Krigen 1864″ bliver det nævnt, at DK mister to femtedele dvs. 40% af landets samlede størrelse. (Disse 40% dukker også op i andre kilder). Hvordan hænger det sammen med arealtallene i samme brochure? Efter min udregning mistes der kun 32,8% (19.036 m2 af 58.036). Forskellen til de 40% kan, så vidt jeg kan se, ikke forklares med arealombytningerne (Ærø, enklaverne). Hvad er forklaringen på denne store afvigelse?

  17. Hallo liebe Leserinnen und liebe Leser,
    meine Familie stammt aus Nordschleswig und zwar von der Insel Alsen bzw. Kekenis (Neuhof). Mein Großvater ist hier geboren und mein Urgroßvater wirkte in Sonderburg als Schullehrer.
    Der Hof einschl. der Ländereien verblieb nach 1920 in der alten Heimat. Seither leben wir in Flensburg und weiter südlich gelegenen deutschen Raum.
    Ich habe 4 Söhne, die immer häufiger fragen wo der Stammsitz unserer Familie ist und wie es zu dem allen gekommen ist. Die wenigen Zeitzeugen aus unserer Familie sind sehr hochbetagt aber die Dokumente und Fotos geben Auskunft über das Schicksal.
    Das letzte Foto auf dem mein Großvater mit seinen 6 Geschwistern und den Eltern + Großeltern stehen sehen wir uns gelegentlich an. Das Aufgeben der Heimat spiegelt sich in den traurigen Gesichtern wider.
    Wir werden auch in diesem Jahr wieder zu einer Besuchsreise starten und uns an der schönen Gegend erfreuen.
    Herzliche Grüße sendet Ihnen Ihr Norbert Nielsen

  18. Christian Nielsen siger:

    Stadig interessant læsning. Har længe haft lyst til at beskæftige mig lidt mere med 1848 og ’64 og denne side er jo perfekt til at genopfriske emnet. Til næste år er det 150 år siden begivenhederne her fandt sted. Der må jeg simpelthen få lagt vejen forbi Dybbøl!

  19. Bent siger:

    Har lige rettet Email
    18. maj 2013 kl. 11:13

    Det var så første gang at vi var på det sted,og jeg må nok sige at det er en oplevelse,også selv om man er i en køremaskine,der er jo elevator og alle ansatte var meget hjælpsomme,så det er helt klart noget jeg kan anbefale.
    Vi fik også et langt foredrag,af en en fyr i soldater uniform.En ikke så stor sorthåret fyr,men hold da op,han kan fortælle og det så det tryllebinder alle,det gjorde bare oplevelsen endnu bedre,bare en skam man ikke fik takket ham.
    Kort fortalt,så er det en oplevelse,der varmt kan anbefales,og den er alle pengene værd,og det er ikke sidste gang vi har været der.Eneste minus.Der er ikke meget plads til en handicap bil,men lift bagud,men det går.
    Så 1000 tak for en good dag.Vi lå på Spar es camping,og der er lige så søde og hjælpsomme menneske,der kommer vi garanteret også igen:-)
    Mvh.Bent

  20. Julie Møller siger:

    I har en møj god side, når vi nu har om 1864:D

  21. Excellent article. I’m going through many of these issues
    as well..

  22. vi hører ikke noget om den danske espignol brugt ved dybbøl med de mange skydepiber på & om søminer & de første feltspader/feldtflasker . mvh kamp.

  23. og hvad med rasmussen s flereskudsgevær ?

    • Bjørn Østergaard siger:

      Geværet var ikke tilstrækkelig driftssikkert. Man vælger her at blive ved det kendte, som i øvrigt de fleste lande i verden har gjort. Her stod danskerne blot overfor de eneste land ud over Norge, som havde turdet kaste sig ud i ny teknologi.

  24. Karsten Madsen siger:

    Blot tak for initiativet. Kendskabet til 184 m.m. bør udbygges. Min aldrende eks-kollega (B.T.) Lars Lindeberg er evig gyldig.
    Min første selvtjente lommepenge brugte jeg til at købe hans bog om krigen og 25 år senere, afløste jeg ham i BTs chefredaktion. Lars er en formidabel fortæller, der i mange år også var en høj værdsat omviser på Berlingske.

  25. Karin Høy siger:

    Min oldefar var med i krigen.
    Niels Dinesen født i Mellem Søbygård 6-9- 1840
    Vi kommer og ser.

  26. Karin Høy siger:

    Har et billede af ham og et billede af hans medalje som vist alle fik der havde været med i krigen.

  27. Signe Juul Nørgaard siger:

    I skolen skriver vi om 1864 og jeg kunne godt tænke mig at vide om i har nogle tal/navne på de faldne soldater der faldt i perioden den. 4 februar til den. 6 februar

    • Bjørn Østergaard siger:

      Man kan finde tabstal i “Den dansk-tyske krig 1864″ udgivet af Generalstaben (København 1891)

  28. klaus Karstens siger:

    Guten Tag,
    ich hätte die Seiten gerne in Deutsch gelesen.
    Wie komme ich da ran????
    Bitte um Info
    Gerne wollte ich mit meiner Familie, die
    Veranstaltungen über Ostern besuchen.
    Gruß

    Klaus Karstens

  29. Paul siger:

    Hallo, i cant find an english or german translation of your site….? Could you help me please?

    • Bjørn Østergaard siger:

      We’re working on it but our resources are limited. The translations have been made but we need to incorporate it into the homepage.

  30. Karl Karlsen siger:

    Jeg synes ikke det er sååå sjovt, som folk siger det er!
    Jeg synes det er MEGA kedeligt at læse om krigen i 1864…
    Det er ikke det sjoveste at læse om, og min datter synes overhovedet ikke det er sjovt!

  31. Louise siger:

    hej,
    Super fin side – men jeg har lige et enkelt spørgsmål.
    Hvordan kan det være, at de Meza ikke gjorde som ministeriets strategi fortalte?

  32. Svend Myretue siger:

    elsker jeres side den er super god :P

  33. Knud Nielsen siger:

    godt arbejde om 1864.Min oldefar var med. Min morfar traf ikke sin far

  34. Nicolaj Rahbek siger:

    Den bedste side jeg har set til dato.

    Design er Up-To-Date

Skriv et svar