Vis tidligere udgaver...

1864-Tidende

24. November 1864

    Preussen og Østrig når til enighed

    Den preussiske ministerpræsident Bismarck og den østrigske gesandt i Berlin Karolyi indgår aftale om fælles politik overfor Det Tyske Forbund og Danmark.

    Aftalen er resultatet af længere tids tilnærmelse mellem de to stormagter, som begge har interesse i fastholdelsen af Londontraktatens gyldighed, men af væsentligt forskellige grunde. Preussen vil inkorporere Slesvig og Holsten i Preussen og er derfor modstander af Frederik af Augustenborg, hvis krav til hertugdømmerne forbedres med Londontraktatens forkastelse. Østrig-Ungarn, som det officielt hedder, er et land bestående af mange områder med forskellige nationaliteter. Landet betragter den augustenborgske bevægelse som revolutionær, og vil ikke støtte en regions oprør mod sin regent. Hertugdømmernes tilknytning til Danmark skal altså bevares. Preussens og Østrigs forhold er stadig præget af den indbyrdes konkurrence om lederskabet i Det Tyske Forbund, og Østrigs deltagelse i samarbejdet skyldes til dels, at kejserriget ikke vil overstråles af Preussen. De to lande er blevet enige om en fastholdelse af aftalerne fra 1851-1852, der pålagde Danmark en række forpligtelser med hensyn til hertugdømmerne, og Londontraktaten fra 1852, der var en del af de aftaler. Preussen og Østrig betragter Novemberforfatningen som et brud på disse aftaler og vil derfor protestere mod forfatningen i København og i Det Tyske Forbund i Frankfurt. Bruddet vil først blive betragtet som endeligt, når forfatningen træder i kraft d. 1. januar 1864, men Preussen og Østrig vil have forbundseksekutionen, hvor Det Tyske Forbund besætter Holsten, fremskyndet til at finde sted inden da.

    Holsten fortsætter sine protester, mens Slesvig støtter Christian 9.
    Mens stormagterne forhandler og Londontraktatens gyldighed diskuteres, vinder Frederik af Augustenborgs krav til hertugdømmerne større og større tilslutning blandt befolkningerne i de tyske stater. I hele Tyskland afholdes folkemøder for at fremme hans sag, der også får meget positiv dækning i pressen. Regenterne i de tyske stater er under stort pres fra deres undersåtter for at støtte prinsen. Prinsens popularitet er knap så stor blandt disse regenter, hvor de fleste forholder sig mere tvivlende til emnet. Det er dog ikke sikkert de i længden formår at modstå deres undersåtters ønsker. Også i hertugdømmet Holsten er der stor støtte til Frederik af Augustenborg. Stændermedlemmer fra den holstenske stænderforsamling har holdt møde igen i dag for at udtrykke støtte til den henvendelse til Det Tyske Forbund, som stænderne vedtog d. 19. november.
    Frederik af Augustenborg og protesterne mod Novemberforfatningen har endnu ikke vundet nær så stor tilslutning i hertugdømmet Slesvig som i Holsten. Som 1864-Tidende berettede d. 21. november, har langt de fleste embedsmænd i Holsten nægtet at aflægge ed til Christian 9. I Slesvig har næsten alle embedsmænd aflagt eden og en deputation fra hertugdømmet har i dag været i audiens hos kongen for at lykønske ham med tronbestigelsen.

    * * *

    Brugerkommentarer til 1864-Tidende

    44 svar til “1864-Tidende”

    1. Morten Laustsen siger:

      Hej 1864.dk

      Jeg syntes at jeres hjemmeside, er kanon god læsning.
      Min kæreste sendte mig “Slagtebænk dybbøl” til min fødselsdag sidst år, da jeg var udstationeret i afghanistan. Den har jeg haft utrolig glæde af og vakt min interesse for 1864. Jeg har besøgt jeres Center med min familie, fra jeg var helt lille og op til idag.
      Tager ned og ser til jer igen til Sommer, fordi jeg syntes at man kommer derfra med så megen ny viden og en følelse inden i at, man sq har fået noget med.

      Med venlig hilsen
      Morten Graakjær Laustsen.

    2. Torben Jørgensen siger:

      Har først igår (1. marts) fået kendskab til siden.
      Den er alletiders. har læst begge de gode bøger-og været
      tilskuer til landgangen mm. i sommer. Det er rigtig god læsning.
      Hvor stammer beretningen fra ?

      • Bjørn Østergaard siger:

        De daglige artikler er skrevet af Lars Lindeberg, som skrev dem til BT, der bragte hele serien i 1964 – 110-året for krigen 1864.

    3. Peter Poulsen siger:

      Hej.

      Sku’ I ikk’ li’e ta’ og få kalibreret kuglerammen: Artikler skrevet i 1964 må vel være i 100- (ikke 110-)året for krigen 1864?!

      “De daglige artikler er skrevet af Lars Lindeberg, som skrev dem til BT, der bragte hele serien i 1964 – 110-året for krigen 1864.”

    4. Steen Holm Iversen siger:

      I september 2011 blev interesseorganisationen Danske Hærhistoriske Museer stiftet. Formålet er at forsøge at samle museer og andre aktører om at fremme det hærhistoriske arbejde. Hvis jeg kunne få oplyst en mail adresse vil jeg gerne fremsende noget mere information.
      mvh
      Steen Holm Iversen’Næstformand

    5. Simone P siger:

      Hvilken betydning fik nederlaget??

      • Bjørn Østergaard siger:

        Nu foregriber du begivenhederne! ;-)
        Danmark har jo ikke tabt krigen endnu og stemningen er trods opgivelsen af Dannevirke relativt positiv, da man regner med støtte fra England, Sverige og Frankrig.
        Men hvis Danmark nu taber…
        Først og fremmest bliver Danmark reduceret til mindre nationalstat. Danmark mister hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvilket udgør omkring 2/5 af staten, hvis man ser bort fra Færøerne, Island, Grønland og de vestindiske øer. Det er selvfølgelig et voldsomt økonomisk tilbageslag for den samlede økonomi, men på lidt længere sigt gavnede det muligvis den økonomiske udvikling i resten af Danmark, da man slap for konkurrencen fra den stærkt udviklede industri i Holsten.
        Det påvirker den danske udenrigspolitik, hvor man efter krigen fokuserer på overhovedet at overleve. Derfor er bindet i “Dansk Udenrigspolitiks Historie” omhandlende denne periode ganske sigende kaldet “Overleveren”.
        Og hvem ved. Måske er det ligefrem erfaringerne fra 1864, som har resulteret i danskernes noget forbeholdne holdning overfor Europa syd for Danmark – og dermed EU?
        Bjørn Østergaard
        Centerleder

    6. Thorsten Kranz siger:

      Daglige spændende rapporter. Læseværdigt. Tak for det.
      Thorsten Kranz

    7. CarstenBJ siger:

      Tak for alle de glimrende artikler.

      Bemærk at man de seneste par dage, ikke har kunnet klikke på billederne for at få dem forstørret. I stedet sendes man til museets hjemmeside.

      • Bjørn Østergaard siger:

        Vi har haft lidt problemer på vores hjemmeside efter at mine dygtige medarbejdere spadserer ind over hjemmesiden og fortæller en af deres mange gode historie. Det skulle der nu være rettet op på. Jeg beklager fejlen.

    8. Jeanette Dahlgaard siger:

      Hej
      I 2011 så vi en kanon blive affyret henne hos jer, dog kun med en pose mel.
      Jeg tænkte på, om det var en Tysk eller en Dansk kanon?
      Det er til et skoleprojekt, hvor vi skriver om 1864 (:

      • Bjørn Østergaard siger:

        Vi skyder altid med den danske kanon. Der er tale om en feltkanon af typen 12 punds granatkanon.

    9. Bjørn Østergaard siger:

      Vi har den sidste uges tid haft store problemer med spam. Derfor har vi her i weekenden fået indstalleret et filter, så det forhåbentligt fremover undgås. Hvis der i den forbindelse er blevet slettet nogle seriøse kommentarer, så beklager jeg dette. Men her måtte vi handle resolut og skyde med spredhagl.

    10. Mikkel Fogh siger:

      God side men kunne godt pudses op på brugerfladen. Jeg fandt min tip tip et-eller-andet-fars kamprapport fra den 29. juni. Jeg ligger selv inde med et portrætfotografi af ham som er gået i arv i familien, ville i være interresserede i en digital kopi til siden evt?
      Hans navn var Kaptajn G. F. F. Fogh, KC for 3. KMP.

    11. Torben Chr. larsen siger:

      Lars Lindeberg’s beskrivelse ved 100 året for Krigen i 1964, er interessant og oplysnende læsning. Omend en tragisk baggrund for Damark på alle måder, er alt der skrives spændende for mig, når overskriften er 1864. At besøge Dybbøl Centeret er en oplevelse, man kan gøre igen og igen, og hvergang lærerigt hvor ny viden bliver ført til vores erindring fra sidste besøg.
      Godt gået Bjørn, god vind fremover.
      Med venlig hilsen
      Torben Chr. Larsen
      Krogsbøllegaard
      Krogsbølle
      Nordfyn

    12. AllanV siger:

      Kære “1864”

      Det er en fin og sjov idé at genoptrykke Lars Lindebergs artikler – måske lige bortset fra den her – jeg synes ihvertfald umiddelbar den er ret upræcist og måske sådan lidt sensationsagtig.

      F.eks.:
      a) Søminer blev ikke brugt for førstegang: Russerne lagde masser af miner i østersøen under Krimkrigen, og flere britiske skibe blev beskadiget (ihvertfald iflg. Wiki).

      b) pigtrådshegn – nå, ja det var så altså bare ikke et pigtrådshegn alligevel, men et trådhegn…

      c) Rolf Krake – ja det er rigtigt at det er første gang i Europa, men Panserskibe var jo i 64 i brug i hobetal i den amerikanske borgerkrig, så mere sensationelt var det jo heller ikke…

      d) Forladeren. …. det er jo en gammel traver. Men er den almindelige holdning i dag ikke, at preussernes fordel let overdrives?

    13. Isabell Christiansen (byrådsmedlem) siger:

      Hej! jeg har et noget så relevant spørgsmål til jer.. hvofor ham manden, når man klikker ind på jeres velovervejede hjemmeside. Hans fremtræden er en anelse skræmmende og den 9. klasse jeg sidder med her blev meget skræmte da denne mand kommer “springende” frem! Han virker også en anelse bedrevidne og det tricker en af mine elever. Så hvis i evt. kunne fjerne ham så ville jeg igen overveje at bruge jeres hjemmeside.

      Vh Byrådsmedlem Isabell Christiansen

    14. Klaus Jensen siger:

      Tak for den fine, korte og klare genfortælling.
      Glad for jeg blev på siden, selv om jeg var lige ved at lukke browseren ned, da jeg blev mødt af det rædselsfulde råberi.

    15. Kahlbrandt, Frank siger:

      Es waere sehr scön, wenn Sie die Seite auch auf Deutsch in das Netz stellen könnten.
      Mit besten Gruessen:
      Frank Kahlbrandt, Suederstapel

    16. Claus Pørksen siger:

      I brochuren “Krigen 1864″ bliver det nævnt, at DK mister to femtedele dvs. 40% af landets samlede størrelse. (Disse 40% dukker også op i andre kilder). Hvordan hænger det sammen med arealtallene i samme brochure? Efter min udregning mistes der kun 32,8% (19.036 m2 af 58.036). Forskellen til de 40% kan, så vidt jeg kan se, ikke forklares med arealombytningerne (Ærø, enklaverne). Hvad er forklaringen på denne store afvigelse?

    17. Hallo liebe Leserinnen und liebe Leser,
      meine Familie stammt aus Nordschleswig und zwar von der Insel Alsen bzw. Kekenis (Neuhof). Mein Großvater ist hier geboren und mein Urgroßvater wirkte in Sonderburg als Schullehrer.
      Der Hof einschl. der Ländereien verblieb nach 1920 in der alten Heimat. Seither leben wir in Flensburg und weiter südlich gelegenen deutschen Raum.
      Ich habe 4 Söhne, die immer häufiger fragen wo der Stammsitz unserer Familie ist und wie es zu dem allen gekommen ist. Die wenigen Zeitzeugen aus unserer Familie sind sehr hochbetagt aber die Dokumente und Fotos geben Auskunft über das Schicksal.
      Das letzte Foto auf dem mein Großvater mit seinen 6 Geschwistern und den Eltern + Großeltern stehen sehen wir uns gelegentlich an. Das Aufgeben der Heimat spiegelt sich in den traurigen Gesichtern wider.
      Wir werden auch in diesem Jahr wieder zu einer Besuchsreise starten und uns an der schönen Gegend erfreuen.
      Herzliche Grüße sendet Ihnen Ihr Norbert Nielsen

    18. Christian Nielsen siger:

      Stadig interessant læsning. Har længe haft lyst til at beskæftige mig lidt mere med 1848 og ’64 og denne side er jo perfekt til at genopfriske emnet. Til næste år er det 150 år siden begivenhederne her fandt sted. Der må jeg simpelthen få lagt vejen forbi Dybbøl!

    19. Bent siger:

      Har lige rettet Email
      18. maj 2013 kl. 11:13

      Det var så første gang at vi var på det sted,og jeg må nok sige at det er en oplevelse,også selv om man er i en køremaskine,der er jo elevator og alle ansatte var meget hjælpsomme,så det er helt klart noget jeg kan anbefale.
      Vi fik også et langt foredrag,af en en fyr i soldater uniform.En ikke så stor sorthåret fyr,men hold da op,han kan fortælle og det så det tryllebinder alle,det gjorde bare oplevelsen endnu bedre,bare en skam man ikke fik takket ham.
      Kort fortalt,så er det en oplevelse,der varmt kan anbefales,og den er alle pengene værd,og det er ikke sidste gang vi har været der.Eneste minus.Der er ikke meget plads til en handicap bil,men lift bagud,men det går.
      Så 1000 tak for en good dag.Vi lå på Spar es camping,og der er lige så søde og hjælpsomme menneske,der kommer vi garanteret også igen:-)
      Mvh.Bent

    20. Julie Møller siger:

      I har en møj god side, når vi nu har om 1864:D

    21. Excellent article. I’m going through many of these issues
      as well..

    22. vi hører ikke noget om den danske espignol brugt ved dybbøl med de mange skydepiber på & om søminer & de første feltspader/feldtflasker . mvh kamp.

    23. og hvad med rasmussen s flereskudsgevær ?

      • Bjørn Østergaard siger:

        Geværet var ikke tilstrækkelig driftssikkert. Man vælger her at blive ved det kendte, som i øvrigt de fleste lande i verden har gjort. Her stod danskerne blot overfor de eneste land ud over Norge, som havde turdet kaste sig ud i ny teknologi.

    24. Karsten Madsen siger:

      Blot tak for initiativet. Kendskabet til 184 m.m. bør udbygges. Min aldrende eks-kollega (B.T.) Lars Lindeberg er evig gyldig.
      Min første selvtjente lommepenge brugte jeg til at købe hans bog om krigen og 25 år senere, afløste jeg ham i BTs chefredaktion. Lars er en formidabel fortæller, der i mange år også var en høj værdsat omviser på Berlingske.

    25. Karin Høy siger:

      Min oldefar var med i krigen.
      Niels Dinesen født i Mellem Søbygård 6-9- 1840
      Vi kommer og ser.

    26. Karin Høy siger:

      Har et billede af ham og et billede af hans medalje som vist alle fik der havde været med i krigen.

    27. Signe Juul Nørgaard siger:

      I skolen skriver vi om 1864 og jeg kunne godt tænke mig at vide om i har nogle tal/navne på de faldne soldater der faldt i perioden den. 4 februar til den. 6 februar

      • Bjørn Østergaard siger:

        Man kan finde tabstal i “Den dansk-tyske krig 1864″ udgivet af Generalstaben (København 1891)

    28. klaus Karstens siger:

      Guten Tag,
      ich hätte die Seiten gerne in Deutsch gelesen.
      Wie komme ich da ran????
      Bitte um Info
      Gerne wollte ich mit meiner Familie, die
      Veranstaltungen über Ostern besuchen.
      Gruß

      Klaus Karstens

    29. Paul siger:

      Hallo, i cant find an english or german translation of your site….? Could you help me please?

      • Bjørn Østergaard siger:

        We’re working on it but our resources are limited. The translations have been made but we need to incorporate it into the homepage.

    30. Karl Karlsen siger:

      Jeg synes ikke det er sååå sjovt, som folk siger det er!
      Jeg synes det er MEGA kedeligt at læse om krigen i 1864…
      Det er ikke det sjoveste at læse om, og min datter synes overhovedet ikke det er sjovt!

    31. Louise siger:

      hej,
      Super fin side – men jeg har lige et enkelt spørgsmål.
      Hvordan kan det være, at de Meza ikke gjorde som ministeriets strategi fortalte?

    32. Svend Myretue siger:

      elsker jeres side den er super god :P

    33. Knud Nielsen siger:

      godt arbejde om 1864.Min oldefar var med. Min morfar traf ikke sin far

    34. Nicolaj Rahbek siger:

      Den bedste side jeg har set til dato.

      Design er Up-To-Date

    Skriv et svar