1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Dansk mindetavle fra 1864
ID 9756. Mindetavlen er placeret på husmuren ved Rådhustorvet 11 i Sønderborg og blev opsat den 14 december 1923 på foranledning af "Kommiteen til rejsning af mindesten for faldne i de slesvigske krige". Tavlen blev bekostet af Sønderborg Turistforening.
Mindetavle af hvid marmor med sort indskrift.
Inskription:
2. april 1864 sprang her en prøjsisk granat. Den dræbte og sårede 28 mand af 16. Regts. 4. Komp.
I gaden er nedlagt et granitkors på stedet hvor granaten slog ned. Deri var indhugget 2. april 1864. I Generalstabens 2. bind side 314 berettes om beskydningen af Sønderborg fra batterierne ved Gammelmark den 2. april 1864:
"I Sønderborg faldt den første granat kl. 4½ eftermiddag i slottet, og byen bombarderedes derefter kraftigt. Skuddene faldt navnlig i partiet om rådhuset. Ved en af de første granaters sprængning, som fandt sted i en kompagnikolonne af 16. Regiment dræbtes og såredes 28 mand."
Kompagnikolonnen af 16. Regiment dræbtes og såredes 28 mand. To mand dræbtes på stedet:
- 16. Regiment 4. kompagni menig nr. 117 Peter Christian Lohse, Bursø.
- 16. Regiment 4. kompagni menig nr. 210 Niels Mørck Hansen, Brunsvig
De blev begravet på Sønderborg kirkegård den 6. april 1864.
De sårede blev ført til Augustenborg Lazaret, fem af disse døde, de hviler på Augustenborg Kirkegård:
- 16. Regiment 4. kompagni nr. 92, menig Christen Andersen, Søbylille. Død 10.4, begravet 14.4
- 16. Regiment 4. kompagni nr. 116, menig Peter Hansen, Rødby. Død 4.4., begravet 7.4.
- 16. Regiment 4. kompagni nr. 121, menig Jørgen Jørgensen, Vester Skjerninge. Død 9.4., begravet 12.4.
- 16. Regiment 4. kompagni nr. 201, menig Jens Johansen, Assenbølle. Død 16.4., begravet 19.4.
- 16. Regiment 4. kompagni, officersaspirant Theodor Henrik Petersen Schmidt. Død 19.4., begravet 20.4.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
Se åbningstider her
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
Databeskyttelsespolitik
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.