1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Dybbøl Mølle
ID 960. Dybbøl Mølle blev ødelagt under begge de slesvigske krige men blev i begge tilfælde genopbygget. Efter Krigen 1864 blev den et symbol for danskhedens kamp i Sønderjylland. Sidenhen nærmest et symbol for hvordan det gik i Danmark.
Dybbøl Mølle er i flere omgange bygget om. Møllen brændte den 28. maj 1935 sandsynligvis pga. en kortslutning i de elektriske installationer. Møllen genopbyggedes i samme stil, som den havde ved genrejsningen efter 1864, for midler doneret til opgaven. Den sidste ombygning skete 1948-50 hvor magasinbygningen forlængedes og stalden nedrevet.
På møllen er anbragt en mindetavle med følgende digt skrevet af pastor Thordur Thomasson (Horsens): Tvende gange skudt i grus, atter rejst som møllehus; vogter for et mindebo, selv en bauta dansk og tro. Spejd så langt dit øje når, grav ved grav i marken står. Danske mænd gav livet hen, troskab holder skansen end. Tåredugget ærekrans slår om Dybbøls navn sin glans. Slægter dør, men sproget binder, fremtid gror af lyse minder.
Kilder:- Historiecenter Dybbøl Banke
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.