1864 arkiv

Inskription på granitstenen:

Minde over to tapre danske soldater af 4. Dragonrgt. og 18. Infanterirgt. som faldt ved Bøffelkobbel d. 22. febr. 1864 og jordedes i denne have.

Fjendehaand brød deres livsens veie.

Vennehaand redte det sidste leie.

Inskription på granittavlen ved foden af stenen:

Drg. Jens Christensen fra Spjellerup

Inf. Hans Hansen fra Kyse.

Begge fra Sjælland.

Inskription på mindeplade der hænger på huset:

Til hæder for Jørgen og Katrine Fink som her gravlagde to danske soldater faldet i kamp for konge og fædreland. De Danske Vaabenbrødre satte dette minde 1941.

Her gav i fristed til mænd der fasldt da Danmarks ære og ret det gjaldt. Vidn nu vor sten bag to graves tuer længe om højsind i lave stuer mens storm og sol over skyer gaar og vinter veklser med Danmarks vaar.

Før bar en oval blokplade over graven indskriften:

Her hviler 2de tappre danske en dragon af 4de og en Inft. af 18de Regt. faldne den 22de februar 1864.

På graven stod desuden et malet trækors med følgende vers forfattet af Katrine Fink.

Her hvile Danmarks tapre sønner

som faldt for overmagten her,

de slumrer sødt i gravens gjemme

dog fjærn fra deres slægtninger

I himlen har de sejren funden

Fredssol for dem er der oprunden.

Det gamle trækors opbevares i samlingen på Sønderborg Slot. Graven ligger i haven ved Amtsvejen 4 i Bøffelkobbel. Det er denne grav Holger Drachmann synger om: "De vog dem, vi grov dem en grav i vor have, lagde dem ved siden af alfar vej."

De gamle fra Bøffelkobbel, Jørgen og Katrine Fink, der begravede de to faldne i deres have og i omkring 40 år med kærlighed har plejet graven, døde begge i 1905. De hviler på Nybøl Kirkegård, hvor "taknemlige venner i Danmark" rejste dem et mindesmærke.

De to faldne soldater

1. Dragon ved 4. Dragonregiment, 5. kompagni, nr. 103 Jens Christensen, født 19. juli 1837 i Spjellerup, Spjellerup sogn, faldet i en kampene ved Bøffelkobbel foran Dybbølstillingen den 22. februar 1864 og begravet i Jørgen Finks have den 24. februar. Han var søn af gårdmand Christen Rasmussen og Else Margrethe Jensdatter. En mindetavle er opsat i Spjellerup Kirke.
2. Menig ved 18. Infanteriregiment, 2. kompagni, nr. 441 Hans Hansen, født 31. december 1840 i Kyse, Vallensved sogn, konfirmeret 1855, faldet ved Bøffelkobbel 22. februar 1864 og begravet i Jørgen Finks have 24. februar. Han var søn af gårdmand Hans Jensen og Karen Sophie Nicolajsdatter. Hans navn findes også på mindestenen foran Skt. Mortens Kirke i Næstved.

Om episoden den 22. februar

Under Krigen 1864 blev husmandsstedet på en ejendommelig måde brændpunkt i krigens begivenheder. 

Efter at de danske soldater havde forladt Dannevirkestillingen og stridt sig tilbage ad landevejen fra Slesvig over Flensborg-Gråsten til Sønderborg, blev de stuvet i huse og gårde langs ruten, når der blev beordret rast. I flere døgn var Jørgen og Kathrine Fink værtsfolk for disse af anstrengelser segnefærdige soldater, som blev opvartet med varm øl, mælk og kaffe. 

Under belejringen af Dybbøl stod de danske forposter ved Bøffelkobbel, hvor der i flere dage udspandt sig forpostfægtninger. Mange af egnens beboere havde forladt deres hjem, og de, der blev tilbage, måtte ofte gemme sig i kældrene for ikke at blive ramt under skudvekslingerne. Jørgen Fink blev med sin kone på husmandsstedet, medens den 6-årige datter Marie blev bragt i sikkerhed på Broagerland. 

Den 22. februar var forpostfægtningerne omkring Finks husmandssted voldsomst. I ly af et tæt snefog var preusserne med en ret stor styrke ubemærket rykket frem gennem Bøffelkobbel Skov og helt frem til husmandsstedet. Den danske feltvagt på 40-50 mand, der førtes af løjtnant Helms, blev derved omringet og taget til fange. 

Blandt de ved episoden faldne soldater var dragon ved 4. Dragonregiment Jens Christensen fra Spjellerup på Stevns og menig ved 18. Infanteriregiment Hans Hansen fra Kyse. Hans Hansen, der var fra Helms feltvagt, falder under Helms forsøg på at kæmpe sig tilbage. Dragonen kom med besked til feltvagten om hurtigst muligt at trække sig tilbage, men han bliver ramt af en preussisk kugle, før han når frem til feltvagten. Begge soldaterne lå døde på vejen udfor Finks hus.

Da ingen tog sig af de to faldne, som på det tidspunkt lå i ingenmandsland, valgte Jørgen og Katrine Fink at begrave dem. De udvalgte den bedste plads i deres forhave til gravsted for de to faldne soldater. Jørgen Fink gravede selv graven, og soldaterne blev lagt i jorden uden kiste, men broderligt dækket af dragonens blå kappe. Jørgen og Kathrine Fink stod en kort stund ved den åbne grav med foldede hænder, og Jørgen Fink udtalte stille: »Sov sødt i Jesu navn, « inden han kastede graven til. 

Nogle dage senere måtte Jørgen Fink åbne graven, da de preussiske styrkers chef ønskede vished for, at Jørgen Fink talte sandhed om soldaternes begravelse i haven. Da den preussiske chef havde set en flig af dragonens blå kappe, fik Jørgen Fink lov til for anden og sidste gang at kaste soldatergraven til. 

For Jørgen og Kathrine Fink blev det et livsværk at pleje de to soldaters gravsted i haven ved Bøffelkobbel. Mange har siden besøgt graven ved Bøffelkobbel, men mest bemærket blandt de besøgende er digteren Holger Drachmann blevet. Hans digt »De vog dem, vi grov dem en grav i vor have« er kendt af mange. I sin bog fra 1877 »Derovre fra grænsen« skildrer digteren besøget hos folkene i Bøffelkobbel, og man forstår, at digteren betoges af disse jævne og stoute menneskers livsnære holdning til hverdagen.

Den 20. maj 1941 afsløredes på initiativ af De danske Våbenbrødre ved en højtidelighed en mindetavle for Jørgen Fink og hans kone, der hin dag, da kampene stod omkring Bøffelkobbel, begravede de to danske soldater i deres have.

• Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als".
• Michael Bach (Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864).