1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Mindesten for major von Jena
ID 944. Mindekorset er af støbejern med militært zierat, indhegnet med lavt jerngitter. Det ligger ved markvejen fra Dybbøl Banke til Trovshøjgård.
inskription:
Dem Andenken des Majors u. Commdr. des 1. Batt. 7. Brdbg. Inft. Regt. No. 60 Carl von Jena Offb. Joh. C.2 V.10
På bagsiden:
Ich habe Dich je und je geliebt, und Dich zu mir gezogen aus lauter Güte.
Major von Jena, født 1823 i Nettelback ved Pülitz, gik 1840 i preussisk tjeneste, 1842 trådte han i østrigsk tjeneste ved Windishgrätz-dragonerne. 1848 deltog han i felttogert i Italien under Radetzky. Under stormen på Vicenza blev han såret. 1849 var han med i slaget ved Navare og stormen på Gambolo. 1859 blev han major og deltog i krigen mellem Østrig og Sardinien og Frankrig. Han udmærkede sig i mange kampe, særlig ved Magenta, Solferino og St. Martino. 1860 gik han tilbage til preussisk tjeneste og 1864 rykkede han ud som bataillonskommandør i Infanteri-Regiment Nr. 60.
Natten til den 14. april skulle hans bataillon kaste den danske forpostlinie tilbage på strækningen Skanse 1-4, for at vinde 300 skridt terræn til anlægget af 3. Stormparallel kun 250-300 m fra de danske skanser. Carl von Jena blev her ramt af en kartæskkugle fra en af de danske kanoner, som stod i kanonstillingen mellem Skanse 3 og 4. Han døde den 16. april på det preussiske Johanniter lazaret i Nybøl.
Kilder:- Tekst fra Jens Raben: "Soldatergrave og Mindestene for Faldne i de slesvigske Krige på Sundeved og Als". Foto: Historiecenter Dybbøl Banke
Der er knyttet 2 arkivalier til denne artikel.
Major Carl von Jena
ID 9170. Den preussiske officer major Carl von Jena var under krigen 1864 kommandør for 1. Bataljon ved 7. Brandenburgisches Infanterie-Regiment Nr. 60.
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.