• Krigen 1864
  • 1864 dage
  • 1864-Tidende
  • Rute 1864
  • 1864 arkiv
  • Medie-arkiv
  • Links
  • Dansk Dansk Dansk da
  • English English English en
Historiecenter Dybbøl Banke
  • Hvad sker der?
    • Hvad sker der?
    • Soldaterbyen
  • Hvad tilbyder vi?
    • Hvad tilbyder vi?
    • Oplev 1864
    • Undervisning
    • Teambuilding for virksomheder
  • Åbningstider + priser
  • Køb billet
  • Om Historiecenter Dybbøl Banke
    • Om Historiecenter Dybbøl Banke
    • En seværdighed i Sønderjylland, som helt sikkert er et besøg værd
    • Fonden Dybbøl Banke
    • Centrets tilblivelse
    • Pressemeddelelser
    • Kontakt os
  • Om Dybbøl Mølle
    • Dybbøl Mølle
    • DSI Dybbøl Mølle
    • Møllens historie
  • Menu Menu
Du er her: Start1 / 1864-arkivet

1864 arkiv

Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.

Du er her:
Portrætbilleder | Portrætter K-L | Kaptajn Christian Vilhelm Knauer

Kaptajn Christian Vilhelm Knauer

ID 8479. Kaptajn Christian Vilhelm Knauer var i krigen 1864 chef for 9. Regiments 2. Kompagni. Han faldt under ved Dybbøl Mølle den 18. april 1864.

I "Mindeskrift over de i 1864 faldne officerer" står:

Christian Vilhelm Knauer fødtes den 13. maj 1823 i København, hvor faderen Anton Frederik Knauer (død 1864) var toldassistent. Moderen hed Helene Sophie Hingelberg (død 1885).

Som fjorten Aars dreng blev han den 1. maj 1837 kadet, gennemgik Landkadetakademiet og udnævntes den 1. november 1843 til sekondløjtnant ved 14. Bataillon med Anciennitet af 1. november 1842.

Hans militære løbehane var følgende:

14. Linie Infanteri Bataillon 1843-46, 4. Linie Infanteri Bataillon 1846-50, premierløjtnant den 17. juli 1848, 1. Reserve Jægerkorps 1850-52, 14. Linie Infanteri Bataillon 1852-61, kaptajn den 15. august 1858 og endelig 9. Bataillon 1861-64 som kommandør for 2. Kompagni.

Knauer var en høj Mand, der alene ved sit alvorlige, imponerende ydre indgød Respekt. Han var en intelligent Mand og en udmærket kompagnichef.

Fra den første slesvigske Krig, og navnlig fra Fægtningen ved Dybbøl i 1848, huskedes han af mangen krigskammerat som den kække Adjutant ved 4. Linie Infanteri Bataillon, og i lejren ved Hedenstedt modtog han den 13. september 1848 Ridderkorset af Kong Frederik den syvendes egen hånd.

Det var ham, som sammen med kompagniet Redsted, 1. Kompagni, under 8. Brigades storm den 18. april tog retning mod de danskes ærværdige monument, Dybbøl Mølle. Han trængte ikke med ind i møllen og kom ikke til at deItage i den forbitrede kamp med blanke våben, som rasede i og omkring den. Han blev nemlig tæt udenfor Møllen truffen af et skud i øjet. Han beholdt sin bevidsthed og bad en spillemand om at skaffe en ambulance. Spillemanden sprang af sted, men da han kort efter vendte tilbage uden ambulance, sagde Knauer: "Det kan også være det samme".

Da 8. Brigade gik tilbage, blev Knauer liggende og døde på valpladsen.

Den fjendtlige officer, som havde inspektion ved valpladsens afsøgning, har blandt de faldne set en officer, som efter beskrivelsen må have været Knauer; han var da berøvet ur, penge, papirer, ja, endog sine distinktioner. Den tyske officer gjorde ingen anmeldelse derom. I den grad var han skamfuld over sine Landsmænd, der endog havde hugget pegefingeren af Knauers hånd og bemægtiget sig den derpå siddende ring.

Han begravedes af fjenden i en af Fællesgravene paa Dybbøl Bakke. Han fremhæves i rapporten med udmærkelse for sit forhold under kampen den 18. april.

Hans hustru, Christine født Knudsen samt fire børn overlevede ham.

Kilder:
  • Foto: Dybbøl Mølles historiske samling. Hænger i biblioteket.
  • Tekst: "Mindeskrift over de i 1864 faldne officerer med 106 portrætter" udarbejdet af kaptajn Axel F. Hansen (Kbh. 1909).

Der er knyttet 2 arkivalier til denne artikel.

Mindesten for faldne danske officerer

ID 974. Denne mindesten står på gravpladsen, hvor Gammel Aabenraavej munder ud i Flensborgvejen.

Mindesten for kaptajn C. W. Knauer

ID 1147. Mindestenen er en granitsten med sort skrift. Mindestenen ligger mellem Dybbøl Mølle og møllerboligen.
Stenen er rejst af "Kommiteen til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 4. september 1925.

  • Mindesten for faldne danske officerer
    Læs mere
  • Mindesten for kaptajn C. W. Knauer
    Læs mere
  • Søg i Arkivet:

     

     

    Der er knyttet 10 arkivalier til denne artikel.

    Temaer

    Militære rapporter fra krigen 1864
    Øjenvidneskildringer
    Portrætbilleder
    Krigens billeder
    Grave og mindesmærker
    Kort og tegninger
    Artikler
    Litteratur om krigen 1864
    De glemte skæbner
    Reglementer, forskrifter, bestemmelser og lærebøger

    Historiecenter Dybbøl Banke

    Dybbøl Banke 16
    DK-6400 Sønderborg

    Telefon: +45 74 48 90 00
    Email: info@1864.dk

    Find os på facebook

    Trip Advisor

    • TripAdvisor

    Åbningstider

    Historiecenter Dybbøl Banke
    1. april – 31. oktober
    kl. 10-17

    Dybbøl Mølle
    Se åbningstider her

    VPAC

    Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.

    Arkiv

    • september 2019
    • august 2019
    © 2017 Historiecenter Dybbøl Banke
    • Facebook
    Scroll to top