1864 arkiv

I "Mindeskrift over de i 1864 faldne officerer" står:

Christian Vilhelm Knauer fødtes den 13. maj 1823 i København, hvor faderen Anton Frederik Knauer (død 1864) var toldassistent. Moderen hed Helene Sophie Hingelberg (død 1885).

Som fjorten Aars dreng blev han den 1. maj 1837 kadet, gennemgik Landkadetakademiet og udnævntes den 1. november 1843 til sekondløjtnant ved 14. Bataillon med Anciennitet af 1. november 1842.

Hans militære løbehane var følgende:

14. Linie Infanteri Bataillon 1843-46, 4. Linie Infanteri Bataillon 1846-50, premierløjtnant den 17. juli 1848, 1. Reserve Jægerkorps 1850-52, 14. Linie Infanteri Bataillon 1852-61, kaptajn den 15. august 1858 og endelig 9. Bataillon 1861-64 som kommandør for 2. Kompagni.

Knauer var en høj Mand, der alene ved sit alvorlige, imponerende ydre indgød Respekt. Han var en intelligent Mand og en udmærket kompagnichef.

Fra den første slesvigske Krig, og navnlig fra Fægtningen ved Dybbøl i 1848, huskedes han af mangen krigskammerat som den kække Adjutant ved 4. Linie Infanteri Bataillon, og i lejren ved Hedenstedt modtog han den 13. september 1848 Ridderkorset af Kong Frederik den syvendes egen hånd.

Det var ham, som sammen med kompagniet Redsted, 1. Kompagni, under 8. Brigades storm den 18. april tog retning mod de danskes ærværdige monument, Dybbøl Mølle. Han trængte ikke med ind i møllen og kom ikke til at deItage i den forbitrede kamp med blanke våben, som rasede i og omkring den. Han blev nemlig tæt udenfor Møllen truffen af et skud i øjet. Han beholdt sin bevidsthed og bad en spillemand om at skaffe en ambulance. Spillemanden sprang af sted, men da han kort efter vendte tilbage uden ambulance, sagde Knauer: "Det kan også være det samme".

Da 8. Brigade gik tilbage, blev Knauer liggende og døde på valpladsen.

Den fjendtlige officer, som havde inspektion ved valpladsens afsøgning, har blandt de faldne set en officer, som efter beskrivelsen må have været Knauer; han var da berøvet ur, penge, papirer, ja, endog sine distinktioner. Den tyske officer gjorde ingen anmeldelse derom. I den grad var han skamfuld over sine Landsmænd, der endog havde hugget pegefingeren af Knauers hånd og bemægtiget sig den derpå siddende ring.

Han begravedes af fjenden i en af Fællesgravene paa Dybbøl Bakke. Han fremhæves i rapporten med udmærkelse for sit forhold under kampen den 18. april.

Hans hustru, Christine født Knudsen samt fire børn overlevede ham.

• Foto: Dybbøl Mølles historiske samling. Hænger i biblioteket.
• Tekst: "Mindeskrift over de i 1864 faldne officerer med 106 portrætter" udarbejdet af kaptajn Axel F. Hansen (Kbh. 1909).