1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Draaby Kirkegård: Gravsted
ID 8450. Gravsted på Draaby (Dråby) Kirkegård for Andreas Pedersen, som faldt på Dybbøl i krigen 1864.
Inskription:
Her hviler Andreas Pedersen
Menig ved 2.det Reg. 7.de Comp. Nr. 294
Født i Skoven den 6. mai 1838
Faldt i kampen for fædrelandet
ved Dybbøl den 28. marts 1864.
Som kriger drog han ud sit land at værne
mod fjendtlig vold og overmod
langt borte fra sit hjem ud i det fjerne
ved Dybbøl skandse flød hans kjekke blod
han stred for arne, konge og sit land
hans minde aldrig glemmer man.
Andreas Pedersen var menig nr. 294 ved 2. Infanteriregiment, 7. Kompagni.
Cohen oplyser fejlagtigt, at Andreas Pedersen faldt på Dybbøl den 11. april og blev begravet den 13. april på Sønderborg Kirkegård. Teksten på gravstenen viser, at han i stedet blev begravet i sit hjemsogn. Teksten på gravstenen sammenholdt med artiklerne i Isefjordsposten beviser, at Andreas Pedersens lig blev sendt hjem og begravet på Draaby Kirkegård den 7. april. Det passer med, at han faldt på Dybbøl den 28. marts 1864.
Kilder:- Foto ved Finn Halling Larsen 2013
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.