1864 arkiv
Arkivet suppleres løbende med nyt materiale. Hvis du har en dagbog, breve eller erindringer fra en forfader, som deltog i krigen, så er vi meget interesseret i at modtage en kopi af materialet.
Minden, Tyskland: Grav med en dansk krigsfange
ID 8398. På byens gamle kirkegård, Alter Friedhof, ved Parkstrasse hviler en dansk krigsfange fra 1864.
Stenen er bekostet af hans kammerater, og eksisterede altså allerede ved krigsministeriets undersøgelse af de udenlandske krigsgrave i 1886. Kirkegården lukkede for yderligere begravelser i 1904 og i 1951 blev den omdannet til park og botanisk have, men mange ældre gravsteder er endnu bevaret. Om dette også gælder den danske krigergrav har vi endnu ingen oplysninger om.
Det gamle fotografi stammer fra Forsvarsministeriets Krigergravstilsyns arkiv (Rigsarkivet).
Menig ved 17. Infanteriregiment, 4. kompagni, nr. 297 Peder Mikkelsen, født 15. januar 1831 i Lundby, Landet sogn, Svendborg amt, konfirmeret 1855, såret ved Dybbøl 18. april 1864, taget til fange og død i fæstningen Minden 13. maj. Søn af indsidder Mikkel Christensen og Juliane Pedersdatter.
Indsidder i Lundby. Gift 1856 med Kirsten Jacobsdatter, med hvem han havde en datter, der var 6-7 år gammel, da faderen drog i krig.
Cohen 1864/145: Peter Mikkelsen Lumby.
Ifølge de officielle tabslister skal det være Lundby, Svendborg amt.
Kilder:- Michael Bach, bloggen "Minder om danske krigere 1848-50 og 1864" - http://gravminder.blogspot.dk/
- "Danske mindesmærker og krigergrave i Sønderjylland fra krigene 1813, 1848-50 og 1864" af kaptajn Hector Boeck (København 1940).
Historiecenter Dybbøl Banke
Trip Advisor
Åbningstider
Historiecenter Dybbøl Banke
1. april – 31. oktober
kl. 10-17
Dybbøl Mølle
Se åbningstider her
VPAC
Historiecenter Dybbøl Banke er et VPAC center. VPAC står for Videnspædagogisk Aktivitets Center, der er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige og udfordrende aktiviteter for alle sanser. Der er 16 VPAC centre i Danmark.